Jeres sødeste oplevelse

med katte? Hvad er det? Er der EN oplevelse, som bare har bidt sig fast, og som I aldrig glemmer og som næsten kan bringe tårer frem hos jer, hvis I tænker på det? Fordi det simpelthen var så sødt?

Jeg har en:

Min veninde har en kat, der hedder Bølle. En dag sad jeg hos hende og så tv sammen med hende, da Bølle kommer ind fra haven med en rød blomst i munden. Katten går direkte hen til ejeren, hopper op på hendes skød og lægger blomsten der.

Hun roser ham og henter noget mad.

Jeg var målløs og ved at tude samtidig, så smukt synes jeg det var.

Som træner ved jeg godt, at katten gør dette fordi han er forstærket for det, fordi det kan betale sig, fordi det giver rejer - men han har jo selv fået idéen i sin tid. Dette er noget, som Bølle gør tit, fortalte hun.

Jeg bliver altså helt rørt bare jeg tænker på den lille gråstribet kat med den røde blomst i munden:-)

Har I sådan en oplevelse?

MVH

Ja det har jeg da.
Det var dengang Pussimor havde små pussis, de løb og legede på vores terrasse og på græsplænen.
Pludselig siger Pussimor den der særlige lyd, der betyder: Pas på, væk med jer.
Alle killinger løber ind og gemmer sig og mormis sidder og stirrer på et bestemt sted.
Nyskerrig som jeg er, begynder jeg at gå hen mod stedet. Pussimor går med, men også foran mig og vil forhindre mig i at gå derhen. Da det ikke hjælper, jeg bliver ved med at gå, så bider hun mig i benet. Jeg bliver helt paf og stopper op og siger et eller andet. I det samme springer der en kæmpe stor hankat ud af buskene og løber væk.
Tænk min lille missepige ville passe på både sine killinger på mig.
Hun fik både ros og guf og jeg dryppede lidt fra øjnene.
Knus Elin

Blonde har skam også foræret mig blomster. Vi har en fuchia hængende udenfor løbegården og han har bragte en blomst ind til mig, mens han “råbte”, ligesom han gjorde da jeg fik en blomme :høhø:

[quote=Leopolds mor;254693]Ja det har jeg da.
Det var dengang Pussimor havde små pussis, de løb og legede på vores terrasse og på græsplænen.
Pludselig siger Pussimor den der særlige lyd, der betyder: Pas på, væk med jer.
Alle killinger løber ind og gemmer sig og mormis sidder og stirrer på et bestemt sted.
Nyskerrig som jeg er, begynder jeg at gå hen mod stedet. Pussimor går med, men også foran mig og vil forhindre mig i at gå derhen. Da det ikke hjælper, jeg bliver ved med at gå, så bider hun mig i benet. Jeg bliver helt paf og stopper op og siger et eller andet. I det samme springer der en kæmpe stor hankat ud af buskene og løber væk.
Tænk min lille missepige ville passe på både sine killinger på mig.
Hun fik både ros og guf og jeg dryppede lidt fra øjnene.
Knus Elin[/quote]

Det er dog den smukkeste historie, vi til dato har hørt. :hjerte: :hjerte:

Knus og kattekys fra de løftede haler :pote:

Sikke nogle søde historier :slight_smile: jeg er meget rørt

Jeg glemmer aldrig:

Ekko, som havde killinger på 10 dage, blev opereret for tarminvagination og skulle holdes i ro med skånekost i mit store udstillingsbur godt en uges tid. Hun var heller ikke interesseret i sine killinger, men hvæsede ad dem.

Lille sorte Medusa, som aldrig selv havde haft killinger, overtog så pasningen af dem. Hun lagde blot ikke mælk ned, men hentede mig troligt, hver gang de skulle have mad. Ellers var hun mor til UG.

Ekko kom sig og gik ind til sine killinger, som havde hun slet ikke været væk fra dem, og hun havde stadig mælk.

Da Medusa så, Ekko igen var ved killingerne, slikkede hun Ekko i panden og vendte om.
Hun opsøgte ikke siden killingerne.

Det var, som om hun på den måde sagde: Jeg har passet dem, så godt jeg kunne, mens du var væk. Nu kan du selv!

Det der trak tårer hos mig. Vidunderlige lille mis.
Knus Elin

Tirsdag nat lå jeg med de ondste mavekramper og frøs helt vildt, og det var virkelig så jeg skreg af smerte!

En af de gange hvor det var slemmest kom Mini løbende ind til mig, hoppede op i sengen, kyssede mig og lagde sig helt ind til mig imens hun spandt. jeg er stadig rørt :ked::wehuu:

Jeg har været vildt imponeret over Wulfis samleradfærd. Hun hentede mig engang sugerør om morgenen, da hun var ung.

Det er virkelig super sødt med de missemødre og deres omsorg. Super søde historier I fortæller.

En ting som jeg husker, og kan grine og få tårer i øjnene over samtidig når jeg tænker på, er da det gik op for mig hvor underlig :hjerte: Hey er. :inlove::inlove:

Jeg skulle sætte gitre op for mine vinduer og måtte måle om en gitterstørrelse på 5x5 cm mon var småt nok. Så jeg målte det på Hey’s hoved ved at klippe et hul på 5x5 cm i en postit-papirlap. Hey nød hvert et sekund, og elskede at være genstand for min opmærksohed på hans helt spedielle ‘for meget’ måde. :inlove: Og så har jeg også et billede af det. Sådan så Hey ud med en postit-lap omkring ansigtet. Sådan ser en kisteglad 3 uger gammel killing ud:

Skøre kugle. :fin:-engel

Jeg husker da jeg sad med Victoria på skødet og gav hende lov til at slippe livet. Hun var meget meget syg og spiste og drak ikke. Hun lå på mit skød og jeg nussede hende mens hun spandt.

Lige da jeg fortalte hende at det var ok at smutte over regnbuen, da hoppede hun ned og smuttede over til madskålen og begyndte at spise.

Jeg tror at hun gav livet en ekstra chance fordi at hun kunne føle hvor ked af det jeg var :ked:

Jeg får stadig en klump i maven og tårer i øjnene,når jeg tænker på dengang jeg hentede min devondreng Dino i Kastrup Lufthavn.
Dino kom fra det høje nordsverige,Boden,og en meget kold martsdag kun 4 mdr. gl. fløj han fra Luleå via Stochholm til Kbh.
Da jeg endelig fik ham udleveret i tolden var han lidt kold og forkommen,men havde ikke lidt overlast,han var bare træt efter en lang dags rejse.
På vej hjem i bilen som en veninde kørte,tog jeg ham ud af transportkassen og ind på maven under den varme frakke.
Han kiggede op på mig med sine store øjne,begyndte straks at spinde og faldt så i søvn,varmt og trygt under frakken,der var jeg altså helt solgt.
Behøver jeg at sige at han siden den dag for 4½ år siden har været mit hjertebarn :slight_smile: ?

For mange år siden var vi i Aldi i Hornslet. Vi var lige hoppet ud af bilen og min mand tabte sin pung, der straks blev overfaldet af en bette killing. Vi nussede den lidt og gik så ind i butikken.
Pludselig begyndte medarbejderne i butikken, at løbe rundt og vi fik øje på den bette killing igen. Min mand sagde til medarbejderne, at den skulle vi nok tage os af. Vi bar missen udenfor og derfra var det naturligt at den bare blev sat ind i vores bil, da den virkede meget tynd , sulten og hjemløs. Missen lagde sig bare på hattehylden og spandt til den store guldmedalje.

Da vi kom hjem spiste han og spiste, spiste spiste- virkelig en sulten lille stakkel. Vi døbte ham Stampe, da han altid sad eller stod på os og stampede med forbenene.

Vi fandt senere ud af, at der vist var smidt et helt kuld killinger af der i nærheden af Aldi, men vi så jo kun Stampe den dag.

Han endte med at blive en kæmpe stor og smuk sort/ hvid mis, men vi mistede ham desværre i trafikken. :ked:

Glemmer altså aldrig den mis, der bare vadede lige ind i vores liv. Vi har ingen billeder af ham ( før digicam tiden ), men vi har en hjemmevideo, med en lille Kimmy på ca. 3-4 år, der går med ham under armen og bagefter lægger sig med Stampe på gulvet, alt imens han synger “min kat den danser tango, tango, tango”.

Med de katte vi har nu, blev jeg bare så rørt, da Filur endelig begyndte, at acceptere Leo i flokken. Leo kom bare ind i huset og var så sød, til trods for de andres hvæseri. Man kunne se og mærke på ham, at han bare gerne vil accepteres og jeg blev så glad, da Filur endelig begyndte at tø op over for Leo:

Saga var nok den mest selvstændige kat, jeg nogensinde vil komme til at møde…
Men da hunfik killinger udviklede hun og vores hund Sif et fantastisk samarbejde… Hvis Saga var nødt til at gå fra de små, kaldte hun idtil Sif kom og lagde sig med hele hovedet inde i kassen… At se 5 bittesmå killinger putte sig ind til et stort hundehoved, mens Saga sørgede for at alle kom hen til Tante, er nok noget af det mest rørende jeg har oplevet…

(Det var knap så rørende at opleve store venlige godmodige Sif stå i kamppositur foran værelset, hvor killingerne og Saga opholdt sig, da en bekendt som ikke vidste her var killinger uforvarende kom ind af døren med sin lille mops… Sif forrest med tænderne blottet, alle børster rejst og en rumlende advarende snerren… Saga lige foran kassen med flaskerenserhale og en skrigende advarsel… Verdens bedst beskyttede killinger!!!)

hmm, det må være da jeg arbejdede på en kvæggård og mig og min venindes killing som vi var ved at opflaske, sad i lommen foran på mine arbejdsbukser, med begge forpoter ud over og kiggede på at jeg spulede malkestalden ren :slight_smile:

Dens mor havde lagt den i korn silo’en og da den skulle fyldes op med korn, måtte killingen flyttes, det var missemor ikke tilfreds med, så hun afviste den, og så måtte ig og min veninde jo i gang :slight_smile:

Åh, der er så mange oplevelser at vælge imellem, men jeg skal forsøge at være kynisk og nøjes med en pr. kat :høhø:

Gizmo: Der er ikke andet end søde og underfundige oplevelser med den kat, men den sødeste må være en jeg slet ikke oplevede selv, men fik en klump i halsen af genfortællingen. Det var dagen for min mors begravelse, Gizmo var på det tidspunkt stadig ude/indekat og havde sine faste rytmer og var aldrig hjemme om eftermiddagen. Til gravøllet efter begravelsen var folk spredt i hus og have og vi så ikke Gizmo før kun de nærmeste var tilbage. Men nogle uger senere til en familiefest kunne alle fortælle om den der fantastiske sorte kat, der var gået rundt og havde hilst på alle gæster :inlove:

Freya: Hun er her ikke mere, men hun har efterladt enorme potespor i mit hjerte. De bedste stunder var da hun var butikskat imens jeg havde egen forretning. Forventningen i hendes blik når jeg kom gående med selen for så skulle vi ud i gårdmiljøet udenfor butikken. Og hendes tydelige glæde ved at være med, sniffe til slagterens leverancer, gokke genboens gravhundehvalp i hovedet og så videre…

Devi: Da Devi havde haft sin blodprop i bagkroppen fik hun 14 dage til at blive bedre, ellers ville aflivning være eneste udvej. I den tid “boede” hun i fodenden af min seng og vi fik et virkeligt tæt forhold til hinanden. På 14. dagen hoppede hun ned fra sengen uden at slingre, ud i køkkenet og op på køkkenbordet - jeg var ved at give mig til at tude :wehu:

Junior: Var på Katteklubbens udstilling i foråret. Junior bliver nogengange lidt ‘utilfreds’ på udstillingerne, især når han skal ind og ud af buret mange gange, så efter bedømmelse hos dommeren besluttede jeg at vente på NOM lige i nærheden. Overfor dommeren var der et tomt bord og en stol, jeg satte mig på stolen og placerede Junior på bordet. Til at begynde med var det hele en smule farligt, men efterhånden slappede han mere og mere af. Tilsidst vendte han lige en halv omgang og lagde sig til at sove med hovedet i min arm og en pote på min mave. Århhhh lille mus :hjerte:

Niggi: Det var allerførste gang jeg så hende som en lille prut hjemme hos hendes opdrætter. Jeg var på besøg for at nusse misser og for at se om musen og jeg var på samme bølgelængde. Da hun faldt i søvn på min brystkasse var jeg ikke i tvivl - hun skulle herhjem og bo. At hun så ikke har haft tid til den slags siden hun flyttede ind, vil opdrætter nok påstå er en helt anden historie :høhø:

Min historie om Mischas fødsel den 10. August:

Jeg kom hjem fra arbejde kl 17.30 og starter med at sætte aftensmad over, Mischa kommer og miaver (anderledes miav end “jeg vil have mad”), så jeg spørger hende hvad der er, og hun løber ud i gangen, op i soveværelset og ind i sin fødekasse - mens hun holder øje med jeg følger efter. Hér lægger hun sig så på ryggen og spinder meget, jeg nusser med hende (hun plejer ellers brokke når man rører ved maven, men ikke denne gang).
Jeg bliver siddende ved hende og kl 17.45 går vandet, mens jeg nusser hende :open_mouth:

Og guuuuuuud! Jeg har glemt alt om maden. Så jeg lister ned af trappen, for at slukke for det, men det finder damen sig ikke i - nej. Hun kommer også ned. Så må jeg op igen…
Denne episode oplevede jeg 4 gange, idét jeg også skulle have noget at drikke, på wc osv.

Jeg beslutter mig så for at finde en film og sætte mig ind i soveværelset, så hun kan se jeg er i nærheden - men nej, det var heller ikke godt nok, så lagde hun sig bare ud på gulvet og kiggede på mig. hmm!. Så jeg besluttede at smide dyner og puder på gulvet, og placere mig på gulvet med fødekassen ved min side… På den måde kunne jeg nusse med hende hele tiden. Og det var hun godt tilfreds med :slight_smile:

Kl 19.45 kommer de første veer.
Kl 21.00 Kom den første killing og kl 21.45 kom nr to.
Det blev til to store guldklumper på 130g hver.