JYRAK udstillingen i Haderslev

Jeg har lige opdaget, at JYRAKs udstilling i Haderslev bliver flyttet til Billund, og på deres hjemmeside står der, at JYRAK har forhandlet sig til rabat hos LEGOLAND. Dét er da genialt, især for sådan en familie som vores, så har familien nemlig mulighed for at tage i LEGOLAND og hygge sig der, og så smutte tilbage til udstillingen, når de er kørt trætte - hvilket næppe sker før udstillingen alligevel er slut :tihi:!
En win win situation :fin:

Det lyder fornuftigt, eftersom de lige har været i Sdr. Jylland, men jeg synes det klumper sig lidt sammen lige nu, Grenå, Snejbjerg, Billund og KK’s sommerudstilling i nærheden af Silkeborg.

Men OK jeg skal ikke klage, alle steder er overkommelige fra Viborg, så er det bare om dommerne tiltaler een:tihi:

KH
Linda

[quote=mea culpa;354332]Det lyder fornuftigt, eftersom de lige har været i Sdr. Jylland, men jeg synes det klumper sig lidt sammen lige nu, Grenå, Snejbjerg, Billund og KK’s sommerudstilling i nærheden af Silkeborg.

Men OK jeg skal ikke klage, alle steder er overkommelige fra Viborg, så er det bare om dommerne tiltaler een:tihi:

KH
Linda[/quote]
Jeg vil godt give dig ret, det klumper lidt sammen i midtjylland lige nu - men jeg skal af egoistiske årsager heller ikke klage, det er også ganske overkommelige afstande fra Holstebro :slight_smile:

  • Der er forresten også kommet en liste over inviterede dommere, hvis du skal ind og lure :tihi:

Hmm, deltagerne på ny-opdrætter seminaret igår fik så lige at vide af Susanne Wehnert at man skal være meget hurtigt ude mht. hotel osv. osv. da der er verdens udstilling for hunde i Herning (mener jeg det var) den weekend, så alt i den omegn er vist optaget.
Jeg tror hotel for dommere og bestyrelse osv. endte med at blive i Vejle, da alt tættere på var optaget…

Ja - der er verdensudstilling i herning den samme weekend - og der er tilmeldt rigtig mange hunde - og de fleste fra udlandet…!

Så hvis man skal have hotel i nærheden - er det en god ide at forhøre sig allerede nu!! og få bestilt så hurtigt det er muligt…!

Hvis man tager børn og barnlige sjæle med, kan man måske få klemt sig ind på hotel LEGOLAND, eller Lalandia Billund og få en familieweekend (for resten af familien) ud af det, men jeg tvivler lidt på, man må have dyr med. En mulighed kunne også være at gå ind på LEGOlands hjemmeside, der har på et tidspunkt været nogle forslag til overnatninger?

Nu kiggede jeg lige selv, og lægger lige et link, så kan man selv søge videre på hytter, kroer osv
Jeg har ingen anelse om deres velvilje om medbringelse af dyr…

[quote=Eife;354432]Hmm, deltagerne på ny-opdrætter seminaret igår fik så lige at vide af Susanne Wehnert at man skal være meget hurtigt ude mht. hotel osv. osv. da der er verdens udstilling for hunde i Herning (mener jeg det var) den weekend, så alt i den omegn er vist optaget.
Jeg tror hotel for dommere og bestyrelse osv. endte med at blive i Vejle, da alt tættere på var optaget…[/quote]

Så virker det da ikke specielt genialt at flytte udstillingen fra Sønderjylland eller???:?

Marsini - Jeg vil også gætte på at det ikke er med vilje de flytter den (gætteri), da det jo kun giver ekstra arbejde for bestyrelsen… :slight_smile: (man har jo hørt om en hal der pludselig ikke ville være med alligevel eller andet)

Næææ det kan man godt tænke, men jeg går ud fra, at de har haft behov for det af en eller anden grund. Man kunne godt tænke at det havde været mere fari, hvis man havde valgt en placering nærmere sønderjylland, men måske har der ikke været haller at leje.

Uha jeg brokker mig ihvertfald ikke over at det er rykket. For jeg tror jeg har abstinenser til den tid, så vil være lykkelig for bare at kunne komme med på udstilling lige gyldigt hvor det er. :høhø:

Her er hvad der skrives om udstillingen:

26.-27. juni 2010
Haderslev Idrætscenter

Af praktiske årsager har vi været nødt til at flytte JYRAKs sommerudstilling fra Haderslev, så derfor:
Ny by: Billund
Dette bliver årets bedste familieudstilling. Der bliver mulighed for at købe Legoland dagsbilletter med rabat på JYRAKs hjemmeside, når der åbnes for tilmelding! Der vil også kunne købes billetter i hallen om morgenen, men forudbestilling anbefales. Billetterne er KUN gyldige til den dag man køber dem!

Show hotel: Pga. af Verdensudstilling for hunde i Herning i samme weekend er det usædvanligt svært at finde overnatning i det jyske område denne gang. (Der er pt. ca. 12.000 tilmeldte hunde - og de skal jo alle overnatte med sine ejere et sted i Jylland! Og der er ikke engang lukket for tilmeldinger endnu!) Det er dog lykkedes os at få en særdeles fin aftale i hus med Munkebjerg Hotel i Vejle, ca. 35 km fra Billund. Vi beklager afstanden - til gengæld er dette hotel virkelig køreturen værd! Pga. den svære hotelsituation i denne weekend opfordrer vi til, at udstillerne booker værelser så tidligt som muligt! Prisen er kr. 700,- pr. nat for enkeltværelse inkl. morgenmad / 750,- pr. nat for dobbeltværelse inkl. morgenmad - en ganske overdådig buffet med alt hvad hjertet begærer Her er chancen for at prøve en overnatning på ét af Danmarks smukkest beliggende 4-stjernede hoteller til en usædvanlig god pris! Da der er Kløften Festival i Haderslev samme weekend er der derfor ligeledes stort set alt optaget i sydlig retning, så derfor: Book tidligt…! Se herlighederne her: www.munkebjerg.dk

Dommere der har sagt ja tak:
Albert Kurkowski, PL (I, II, IV)
Maria Rechowicz, CZ (I, II)
Flavia Capra, I (I, II)
Pascal Pobe, F (LOOF) (All round)
Marie Westerlund, S (II, III)
Dieter Filler, CH (All round)
Eva Wieland-Schilla, CH (I, III, IV)
Helene Reiter, L (I, II evt. III)
Ad de Bruin, NL (I,III,IV)

VH
Susanne

Så sparede jeg så mig selv for endnu en udstilling i år :slight_smile:

Jeg har familie i Haderslev og ville slå to fluer med et smæk, men det bliver så ikke til noget.

og super spændende dommere til os i kat iv