Kan det passe?

Hej Allesammen

Jeg har i dag hørt fra en opdrætter af abyssiniere (han har opdrættet i måske 20 år), at det er sket at hunkatte æder deres egne killinger hvis de er stressede. :ked:
Kan det passe???:?

Ja - i meget sjældne tilfælde. Det sker som regel i forbindelse med fødslen - hvis en killing er dødfødt, kan morkatten godt finde på at “rydde op” i reden, så lugten ikke tiltrækker rovdyr. Det sker hurtigt - det er ikke altid, man når at gribe ind.
Camilla

Ja det er set men sjældent.

Det sker også i zoo, hvor de store kattedyr kan finde på det. Årsagen er som du skriver stress og så det, at kattedyrene mistrives på andre måder i zoo.

Jeg har kun hørt om fritlevende hunkatte, der har ædt deres killinger.
Har aldrig selv oplevet det - og kender heller ikke andre opdrættere, der har oplevet det :slight_smile:

Så er jeg mere rolig.
Jeg var ved at blive helt urolig.
Problematikken kom på tale da, jeg fortalte om at Lotus havde været så urolig op til fødslen:S
Jeg blev advaret om denne adfærd og jeg har siden våget over hende som en høg. Jeg må hellere slappe lidt af og nyde de små istedet:)
Men jeg ville jo så nødigt at der skal ske dem noget.

Der var et eller to tilfælde med birmaer der dræbte killinger sidste år - jeg mener det var andre hunkattes killinger de dræbte, men jeg er ikke 100% sikker.
Jeg tror dog man skal være temmelig uheldig, det er ikke noget jeg oplever som “normal” adfærd - hverken med vores staldkattekuld eller når jeg snakker med andre opdrættere.

[QUOTE=Ginaby;154670]Så er jeg mere rolig.
Jeg var ved at blive helt urolig.
Problematikken kom på tale da, jeg fortalte om at Lotus havde været så urolig op til fødslen:S
Jeg blev advaret om denne adfærd og jeg har siden våget over hende som en høg. Jeg må hellere slappe lidt af og nyde de små istedet:)
Men jeg ville jo så nødigt at der skal ske dem noget.[/QUOTE]

Stressede hunkatte kan helt sikkert opføre sig tosset engang imellem.
Men så vidt jeg har forstået, er hun da faldet ned nu, ik?

Jo det er hun, men efter det foredrag var jeg jo blevet urolig igen:)

Slap du bare af og nyd dem :slight_smile:
Jeg ville kun være på vagt, hvis hunkattene begynder at toppes.

Konrad Lorenz - etologen - så det hos en pantermor i zoo og advarede mod hunnens adfærd - men personalet lyttede ikke. Næsten morgen var ungerne dræbt og spiste.

Habn beskriver, at (frit citat efter hukommelsen) hunnen vader hvileløst rundt i sit bur, frem og tilbage, føler sig tydeligvis truet af publikum, beklemt ved situationen, og går hele tiden hen og flytter og slikker på ungerne.

Husk det var i en zoo for mange år siden…

Jeg havde for nogle år siden en hunkat som havde svært ved at føde, hun klarede sådan set alt selv, men havde tilsyneladende et smalt bækken, selvom hun var en stor (ikke fed) kat. Hendes andet kuld var noget af en oplevelse :frowning: Fredag fødte hun to killinger, nr 1 får hun mast mens hun føder nr 2 (jeg var smuttet på toilettet :() nr 2 er min dejlige Gandalf. Hun virker som om hun er færdig og det tror jeg så på. Hun passer sin killing super og da hun var en af den slags hunkatte der myrder alle andre katte i de første par uger efter hun havde født, var hun lukket for sig selv. Søndag vælger jeg at tage til Generalforsamling i Kbh. da jeg kommer hjem får jeg et chok :uha: Lige inden for døren til hendes værelse finder jeg noget knogle sikkert en pandeskal, lige udenfor fødekassen ligger der en fin men død killing (den var tør og ren og så ud som den skulle) nede i fødekassen ligger der to killinger + et bagben :uha: Jeg får hurtigt vendt bunden i vejret på de to killinger og tæller ben, men de havde begge 4 ben. Så benet hører jo nok til killing nr 5, min teori er at den killing har siddet fast og at hun så simpelthen har ædt den, den har sikkert været død og jeg kan jo ikke vide om den evt har haft en åben bug så det er derfor hun er begyndt at æde den. Jeg har hverken før eller senere oplevet killinger med åben bug. Nå men ædt killingen minus pandeskal og et bagben det har hun. Jeg mistede så også den killing der var født søndag, men først da han var 4 uger.

Hun har muligvis været stresset selvom det ikke ligefrem lå til hende, hun var dronningen herhjemme og var en kat med et helt enormt overskud -love Der udbrød totalt anerki i flokken da hun døde (alt for tidligt, jeg HADER p-piller :græde:). Hun er så den eneste hunkat jeg har haft der ikke har kunnet have sine killinger i stuen sammen med alle de andre katte, jo når killingerne var blevet 4 - 6 uger ikke før. Hun voksede så fra at være overbeskyttende (hvis man da kan kalde det det) for hendes sidste “kuld” havde hun i stuen uden problemer.

Jeg tror også mere på, at det kan ske i forbindelse med selve fødslen.
Flere gange har jeg oplevet, at hunkatten “bider” efter en killingen, hvis den sidder for længe - garanteret fordi det gør p*sse ondt.
Jeg er også selv blevet bidt af en hunkat, da hun fødte.

Helt sikkert, jeg har heller aldrig hørt om hunkatte der har ædt deres killinger EFTER fødslen.

[quote=Vibeke;154699]Jeg havde for nogle år siden en hunkat som havde svært ved at føde, hun klarede sådan set alt selv, men havde tilsyneladende et smalt bækken, selvom hun var en stor (ikke fed) kat. Hendes andet kuld var noget af en oplevelse :frowning: Fredag fødte hun to killinger, nr 1 får hun mast mens hun føder nr 2 (jeg var smuttet på toilettet :() nr 2 er min dejlige Gandalf. Hun virker som om hun er færdig og det tror jeg så på. Hun passer sin killing super og da hun var en af den slags hunkatte der myrder alle andre katte i de første par uger efter hun havde født, var hun lukket for sig selv. Søndag vælger jeg at tage til Generalforsamling i Kbh. da jeg kommer hjem får jeg et chok :uha: Lige inden for døren til hendes værelse finder jeg noget knogle sikkert en pandeskal, lige udenfor fødekassen ligger der en fin men død killing (den var tør og ren og så ud som den skulle) nede i fødekassen ligger der to killinger + et bagben :uha: Jeg får hurtigt vendt bunden i vejret på de to killinger og tæller ben, men de havde begge 4 ben. Så benet hører jo nok til killing nr 5, min teori er at den killing har siddet fast og at hun så simpelthen har ædt den, den har sikkert været død og jeg kan jo ikke vide om den evt har haft en åben bug så det er derfor hun er begyndt at æde den. Jeg har hverken før eller senere oplevet killinger med åben bug. Nå men ædt killingen minus pandeskal og et bagben det har hun. Jeg mistede så også den killing der var født søndag, men først da han var 4 uger.

Hun har muligvis været stresset selvom det ikke ligefrem lå til hende, hun var dronningen herhjemme og var en kat med et helt enormt overskud -love Der udbrød totalt anerki i flokken da hun døde (alt for tidligt, jeg HADER p-piller :græde:). Hun er så den eneste hunkat jeg har haft der ikke har kunnet have sine killinger i stuen sammen med alle de andre katte, jo når killingerne var blevet 4 - 6 uger ikke før. Hun voksede så fra at være overbeskyttende (hvis man da kan kalde det det) for hendes sidste “kuld” havde hun i stuen uden problemer.[/quote]

Sikke en trist historie:græde:

Ja jeg er glad for at det ikke var mit første kuld for så var jeg da aldrig blevet opdrætter. Jeg turde så heller ikke beholde en hunkat efter Timba (hunkatten som fik katastrofekuldet) så det blev en hankat og hans døtre er heldigvis gode fødere.

Jeg har heller ikke hørt det - jeg har SET det - halvdelen af hovedet var ædt ca. 12 timer efter fødsel.

En meget stresset kat kan finde på at aflive (og evt. æde) killingerne.

Og en hunkat kan finde på at aflive syge/defekte killinger…eller også kan hun finde på at forlade dem eller smide den ud af “redekassen”

Jeg har en enkelt gang efter en meget dramatisk fødsel fundet den bagerste halvdel af en killing i kattebakken-what Killingen har muligvis været dødfødt eller syg:(
Inden da, havde jeg oplevet noget lignende hos en anden opdrætter:uha:, så jeg vidste det kunne ske.:frowning:
Camilla

Du godeste…
Hvad opdrættere dog ikke må gennemgå :uha: -what

For år tilbage havde en opdrætter en hunkat, der havde fået killinger.
Katten boede konstant i hans soveværelse, da hun var ekstremt bange for hans hunde, som ofte stod uden for soveværelsesdøren og gøede højt.
De hadede katte!

Hun dræbte alle sine killinger.
(Han fandt heldigvis et andet hjem til hende).

Stress er ofte en grund til, at hundyr dræber deres afkom.

Min hamster gjorde det også, da hun havde unger.
Jeg havde besøg af min søster og hendes (uvorne) unger, og jeg havde udtrykkeligt forbudt dem at gå ind på det værelse, hvor buret stod.
Alligevel gjorde de det, mens vi sad inde i stuen - De ville se ungerne, fortalte de bagefter.
Lågen til buret stod stadig åben, og hamstermor havde bidt alle sine unger ihjel.

Jeg talte med så store bogstaver, at jeg bagefter ikke så min søster i flere år.


Selv har jeg oplevet en hunkat dræbe sin ene killing - De andre passede hun til UG.
Hun havde et par gange båret den væk fra fødekassen og lagt den nede i det kolde bryggers, og jeg havde lige så mange gange båret den tilbage igen.
Da jeg kom hjem efter at have været ude at handle, lå den igen i bryggerset - denne gang uden hoved.

Hundyr ved ofte instinktivt, hvis der er noget i vejen med et afkom, og dræber det, da det er “ressourcespild” at holde liv i det.