Yup, selv deres spinden er så forskellig at jeg aldrig er i tvivl 
9,8 ud af 10 gange ja
De har meget forskellige stemmer, men nogle gange (sjældent) rammer de hinanden lyde perfekt - oftest dog kun i et enkelt miau 
Trols har en lys men lidt høj stemme når han vil…
Mau har en meget høj og gennemtrængende stemme (uden at være skinger), som til tider kan lyde skræmmende dyb! Så kan man virkelig høre at det kommer helt fra maven af 
Ja…jeg er aldrig i tvivl…
Ååååh ja!
Cheops snakker meget meget sjældent. Han har en meget hæs og dybtliggende stemme, som han alligevel formår at gøre lys så det lyder ret morsomt.
Deep snakker ekstremt meget. han brøler løs dag og nat og han har et kæmpe organ. Mellemstemme med dybtliggende tendenser (jeg tror det er farmand der slår igennem på stemmen selvom Warwick har en meget fin lille stemme).
Willow har en lys til mellem stemme som jeg mest hører når han skælder de to små ud Gg
Snebold er den der snakker mest, han har en høj stemme, hvor Aslan har en lidt lavere, hvor det bare er “mmm… Mjiav…mmm” agtigt…
Ja Misty er man sq ikke i tvivl om for hun skriger… haha
Ja, næsten altid. Det kan være svært at høre forskel på Gry og Nille, som er mor og datter, men ellers kan jeg.
Her i huset har vi i øvrigt en leg, som hedder “gæt en kat”. Den går ud på, at den ene af os får en kat til at sige noget (ved at røre den eller bare rette opmærksomheden mod den;)), og så skal den anden gætte, hvem det er. Vi gætter næsten altid rigtigt:)
Venligst
Dorthe
[quote=Elwarth;449106]Her i huset har vi i øvrigt en leg, som hedder “gæt en kat”. Den går ud på, at den ene af os får en kat til at sige noget (ved at røre den eller bare rette opmærksomheden mod den;)), og så skal den anden gætte, hvem det er. Vi gætter næsten altid rigtigt:)
[/quote]
:klapper:- hvor er det bare den bedste leg, jeg har hørt om længe
Altid.
Det er så hyggeligt, Basil er først nu begyndt at snakke meget. Han er begyndt at være mere og mere tryg, jo mere jeg træner med ham. Det er så skønt. Han har den blideste lille stemme, som var han min lille baby dreng, som bare gerne vil snakke med sim moar… Han er noget så sød at høre på.
Bamse derimod… Jah, han miauwer også, men det er på en meget mere insisterende måde. Som: “Jeg vil have mad!”
Her er det også nemt at kende forskel på kattene, Meela kurre som en due, Bella en meget gennem trængende og insisterende, Tasja er mere mild i lyden.
ja - i høj grad… der er stor forskel på pitch og på hvor meget de ruller på hylene
Jeg kan næsten også altid høre forskel på dem.
Og det er både på deres mjavren, måden de går på, ja her er både listere, trampere og så dem som bare går.
Nogle spinder meget højt, nogle spinder sødt og blødt, nogle råber og nogle snorker:tihi:
Ja og der er også flere her som jeg helt sikkert ville kunne sige at nu er det ham eller hende som er på “kontoret” (bakken)
Hver mis sin lyd, her er dog et par stykker som lyder ret ens (og vi er jo mange her :)) men alligevel kender jeg næsten enhver på sin lyd.
Hilsen Lisbeth
[quote=Zunar-J5;448496]Som oftest kan jeg høre forskel på, hvem der “snakker”. Men lige for et øjeblik siden hørte jeg forkert, og forventede at se en blå aby i stedet for en vildtfarvet :øhmm: Huskatten er jeg dog aldrig i tvivl om - han råber i forhold til aby’erne
Kan du høre forskel på dine katte?[/quote]
Jeg kan høre forskel på de fire jeg har. Derforuden kan jeg også mærke forskel på dem, når de komme listende op i sengen midt nat.
“I mørke er alle katte grå” siges der og det kan jeg da skrive under på i et bældermørkt soveværelse, men deres “stemmer”, deres pels og deres adfærd er vidt forskellige. Så jeg endnu aldrig taget fejl, blot jeg kan høre, mærke eller registrere deres adfærd.
Ja, jeg er aldrig i tvivl. Derudover kan jeg også høre, hvem af os mennesker de vil i kontakt med (især Whiskey har en lyd til mig “mawer” og til min mand “maaah”). Og så kan jeg kende forskel på deres spinden og på deres måde at trampe på!!!
Der er ingen af mine der snakker, så nej - jeg kan ikke høre forskel.
Hvis vi altså lige undtager, når de tigger, når jeg står i køkkenet - så siger de alle noget
Men jeg kan mærke forskel på dem, når de kommer om natten 
[quote=Vivi_Fletcher;452610]
Men jeg kan mærke forskel på dem, når de kommer om natten [/quote]
Det er sjovt du skriver det! På grund af uro i vores flok deler vi huset op om natten, så kun vores hunkat Kitten sover sammen med os. Det lille pus har behov for at puste lidt ud og slippe væk fra de vilde drenge . Nå, men en nat bliver jeg vækket af en kat, som jeg slet ikke kan få til at passe ind i billedet, for jeg fornemmer det er Ziggy. Og ganske rigtigt, han har lagt sig til at sove på 1. salen, hvor jeg var sikker på at han var i haven. I løbet af natten vil han gerne i haven, men kan jo ikke komme ud, fordi han er lukket inde med os andre. Og der fornemmede jeg at hans trampen rundt i sengen ikke var Kitten… Og skulle bare mærke en gang på ham, så vidste jeg hvem han var.
Ja da.
Greven har en meget, meget blød og venlig, men stadig udpræget siameserstemme. Den kønneste stemme i flokken. 
Tullens er meget racetypisk - høj, skarp! Og bruges temmeligt ofte suk.
Creamy… jah, jeg ved ikke hvad hun har slugt, for hendes stemme er mest “Iv! Iv!” - ikke spor racepræg dér! :øhmm:
Donna og Ditte lød også forskelligt. Donna: høj sopranstemme, lidt som Tullen idag, men knap så skarp. Ditte: nasal, blød, kattenes Marilyn Monroe 
Sagtens!
Frigg siger næsten aldrig end små ‘‘Miv miv’’ lyde
og Elmo er langt mere højrystet til tider. ‘‘Miiiiiiiiiaav’’ som han jorden er ved at gå under. og så siger han meget ‘‘prruuauv.’’
Jep!
Shiva snakker som oftest i et klagende, langtrukkent og dybt tonefald - miaUUUUUUUURRV! Han har også et lettere forurettet brrrruu og et spørgende miAUVV? Han lyder også ofte som om han har noget i munden eller er midt i at gurgle når han snakker :øhmm:
Kitty derimod snakker næsten altid kun i korte, spørgende toner og som regel i et højere og mere feminint toneleje end Shiva - MAU? MAUA? BRU? 
Det mest fjollede er vel nok at vi svarer dem på samme måde som de snakker til os på :rulleøjne: Så Shiva bliver ofte til “ShiivAAAAAAAAA, hvad vil DUUUUUU?” og videreudviklingen “ShiivAAAA, ShiivAAAUAAA”, eller bare “mblblbll” når han kommer med gurglelyde. Det lyder helt sikkert intelligent når vi kommunikerer med dem:ups:
Ja… Nu er det selvfølgelig ikke så svært, fordi jeg kun har Mons og Sally, og Sally er jo stadig så lille, så hun miav’er ikke rigtig…
Men jeg kan også sagtens høre forskel på Mons og de andre katte i kvarteret… der hvor vi boede før var der engang en strejfende hunkat i løbetid, og det vågnede jeg ikke ved…men når Mons kom og ville ind af soveværelsesvinduet, så vågnede jeg ved først miav… Da han var blevet kastereret og jeg skulle hente ham ved dyrlægen kunne jeg også gå efter lyden for at finde ham…