Kan man gå for meget op i at have kat?

Jeg vil sige at med erfaring med katte og evt. opdræt, så kommer viden til at tage tingene mere og mere afslappet. Før man har oplevet både “normalt”, og “ikke-normalt” (ved eks. overvejelse om dyrlægebesøg), så kan det være svært at skelne. Tingene er jo ikke sort/hvid. At man ofte bør spare katten for et dyrlægebesøg ved eks. 1 dags opkast og/eller diarre, så kan det være kritisk hvis man gør det samme ved visse urinvejsproblemer. Jo mere basisviden man har, jo mere sikker bliver man i sine valg. For mig gør det altså ikke en forskel om jeg har børn eller ej - det er min viden om katte og den specifikke situation der er vigtig.

Jeg bryder mig ikke selv om ordet “slave”, men erkender at det er et begreb folk bruger i vid udstrækning - uden at jeg synes man skal overfortolke ordet og sætte lighedstegn mellem ordets betydning, og hvordan folk lever med deres katte. Det er vel bare lidt en anerkendelse af kattes egenrådige adfærd.

Vilkår og betingelser er forskellige for kattejere, og for nogen vil en dyr designer seng være “for meget”. For mig er det afgørende om en dyr desginer seng købes for at glæde katten eller ejeren. For tror man at katten bliver mere glad for en designer seng end den gør for eks. en papkasse - ja så synes jeg man skal tænke over det. Katte er katte. Jeg passer godt på mine katte, men der skal også være noget i det for mig.

Drikkeautomater nævnes som et eksempel på ting der er for meget. Om der er en sundhedsmæssig værdi af en drikkeautomat tror jeg ikke der er bevis for, men visse ejere nævner at deres katte drikker mere. Jeg ser ikke problemet. Hvis man synes det er for meget mangler man måske forståelse for at folk vælger at indrette sig anderledes end én selv.

Der er forskel på kattemad og menneskemad. Jeg synes det giver mening at stræbe efter det bedste indenfor ens formåen - at vi så ikke rigtig har optimal forudsætning for at vide hvad der reelt er det bedste er en anden ting - men man må vælge ud fra den viden man har. I øvrigt ved jeg at hos nogen dyremadsproducenter sker det at råvarer afvises på baggrund af analyser der udføres når det ankommer til fabrikken, og sker det bliver råvarerne ofte i stedet anvendt til menneskemad. En del af baggrunden er at der er ting der ikke har nogen betydning for mennesker i eks. en færdigret fordi det ikke er menneskets eneste ernæringskilde, men for dyr kunne det blive et problem såfremt de kun fodres med ét bestemt foder.

Personligt tror jeg den bedste forkælelse en kat kan få er aktivering, og mange katte savner nok netop den form for forkælelse.

Der er hysteriske kattejere, der er dem der har en god balance, og der er dem der ikke tager nok hensyn til deres katte. Jeg har set eksempler på folk hvor de accepterer for meget uro i flokken eller andet, og personligt foretrækker jeg 100 hysteriske kattejere frem for 1 der er gået i den anden grøft.

Jeg er også ret sikker på, at et katteforum hiver i den helt for-
kerte retning, når det kommer til normalitetsbegrebet i forhold
til kattehold :cool:

Der kan være mange gode råd at hente blandt brugerne - ingen
tvivl om det - men når det er sagt, så er brugerne jo også nær-
mest pr. definition kattenørder, ellers brugte de nok ikke tid på
et forum med at vise fotos af og fortælle historier om deres katte
til ofte vildt fremmede mennesker, der oven i købet siger “ih og åh”.

Ve den, der viser feriefotos ved en privat sammenkomst - men fotos
af katte, der i bund og grund ligner hinanden temmelig meget, se
det er jo en helt anden sag blandt kattenørder :høhø:

I og med at brugerne er i den fanatiske ende af skalaen - i forhold til
alle de danskere, der har kat på helt fredelig vis og uden katteforum -
så er vi bare ikke repræsentative for katteejere generelt. Og nye uer-
farne katteejere, der søger herind, kan lynhurtigt få opfattelsen af, at
der er helt bestemte ting, man bare skal gøre for at være en god katte-
ejer, og hvem vil ikke gerne være det?

Man introduceres til lødigt og ulødigt foder, man får fortalt om rette
indretning af boligen, så den ligner en veludstyret pumagrotte på en
god dag, man føres gennem lektioner om legetøj, ekstravagante
senge, kradsetræer, transportkasser og porcelænsfigurer, servietter
og kaffekander udformet som katte eller motiver deraf.

Der er som sådan ikke noget galt i alle rådene, hvis de bruges som
inspiration og ikke som tjekliste. Og så skal man ikke falde i den med,
at man er en dårlig katteejer, hvis man ikke i enhver henseende sætter
katten før alt andet, fordi man har valgt den og ikke omvendt - det er
følelsesporno, når det er værst.

Og nu får jeg det præcis som Vivi - slap dog af!

Udfra min egen erfaring, så kan det give problemer, hvis man ikke er ordentligt forberedt på kattens opmærksomheds behov. Der kan være himmelvid forskel på kattene og folks opfattelse af hvad, som er normalt! Derfor er det vigtigt at man overvejer sit køb af kat grundigt, så man ved hvilken type kat man passer sammen med.

Der er også forskel på hvordan kattene reagerer i forskellige situationer og ved ændringer i deres miljø. Jeg kunne tydeligt mærke forskellen på at få en kat fra et internat og en fra en privat hjem. Den ene var glad for at få bedre forhold og den anden ked af at få dårligere forhold!

Jeg tror ikke det sådan at man er ‘for’ forberedt, men mere forkert forberedt!

Det er også en stor forskel på om det er ens egen kat eller en man passer for andre. For man står jo i sidste ende til ansvar overfor ejeren. Jeg er ikke sikker på at jeg vil passe en andens kat i længere tid igen, for jeg bryder mig ikke helt om det ekstra pres. Jeg har helt klart lært en masse om migselv og mine reaktioner på stress og støj. Jeg bliver irriteret på en kat, som sidder og skriger ad mig. Jeg er bedre til at ‘læse’ katte, der bruger kropssprog mere end stemmen…

Jeg tror vi skal være lidt forsigtige med at “dømme” i denne debat, for erfaring er jo et nøgleord i forhold til kattehold. Det er vigtigt at nervøse (førstegangs)ejere ikke føler sig negligeret og stemplet, som hystader. Den store fordel ved dette forum er jo at man kan trække på andre erfaringer i forhold til kattens adfærd. Både sygdoms- og race-betinget adfærdsmønstre.
Man skal også huske på at når folk spørger om råd herinde, så er det nemt at misfortolke det skrevne og måske læse ens egne ‘fordomme’ i det som ikke er skrevet.

Hm.
Jo selvfølgelig kan man gå for meget op i det. Alt i denne verden kan overdrives. Og bliver det.

Når det er sagt.
Jeg har det lidt med din liste som jeg har det med multiple choice spørgeskemaer :høhø: Jeg får lyst til at skrive “det kommer an på” ved rigtig mange af dem. Ofte kommer det an på hvilke erfaringer den enkelte har med i bagagen.
Jeg studerer bakken - og ville hade at mine katte “gjorde” i det fri. For jeg har haft og har katte med mave- og urinvejsproblemer. (Og jeg er miljøskadet fra mit arbejde)
Jeg studerer deklarationer - men ud fra at jeg har haft allergiske katte. Generelt er kvalitetsfoder nogenlunde ordentligt sammensat, så jeg studerer sjældent procenter. Jeg studerer kattenes udseende når de har fået foderet - det er nemt at se hvis de ikke trives på det.
Jeg har vandfontæner. Jeg kan se kattene drikker mere, og jeg kender bøvlet med en nyresyg kat. Som jeg ser det sparer jeg både mig og kattene for ubehag på længere sigt - og jeg sparer måske nogle dyrlægeregninger. Desuden - vi bor meget tørt, og jeg tror de lidt virker på samme måde som en stuefontæne - fugt til luften.

Det er mig der bestemmer hvad kattene spiser, så jeg har et vist ansvar dér. Hvad jeg selv spiser - det bestemmer jeg selv. Af og til er det vingummier, af og til er det supersundt. Men det er mit valg. Kattene har intet.

Jeg gik meget oftere til dyrlæge med mine katte de første år. Hvor jeg intet netværk havde, ingen erfaringer, ingen særlig viden - og ingen internet fora at hente andres erfaringer fra. Nøj, jeg har lært af andre. På NG’en, dekatten, her… og jeg har lært af mine erfaringer - og i dag har jeg viden og erfaring til at se, hvornår det er NU vi skal til dyrlæge og hvornår vi godt kan vente - eller undlade fordi jeg kan klare det selv. Så for mig har diverse fora været vældig positivt.

Så er der den med katteslave :lol:
Jeg tror du har en yndlingsaversion dér, ikke? :slem:

Jeg bruger ikke selv udtrykket, men jeg har intet problem med det. For jeg kan se ironien, glimtet i øjet. Lidt som at kalde sig selv dåseåbneren eller kalde katten for ejeren. Alle ved jo, hvem der bestemmer i forholdet kat/menneske i sidste ende. Det er ikke katten. Så nej - jeg har intet problem med udtrykket :slight_smile:

Langt hen ad vejen kan jeg give dig ret, - - fordi , mine katte er ikke mine børn, - men jeg har påtaget mig et ansvar for et levende væsen - :? og det tager jeg bestemt alvorligt! Ligesom jeg også altid har taget min rolle som mor, alvoligt, og opdraget min søn til en udmærket statsborger! Hvor det måske bliver lidt overdrevet, er vel hos de mennesker der får ders første kæledyr, som jo er “verdens 8. vidunder” :tihi: og som selvfølgelig fylder utrolig meget! MEN gør det nu noget ?? Jeg kan godt leve med, at kælekatte får et beskyttet og dejligt liv, hvor jeg får ondt i maven, når jeg hører om nogen der behandler deres dyr dårligt:brist:

Cats og Conni

Selvfølgelig kan man gå for meget op i at have kat… Ligesom man kan gå for meget op i alt andet… :slight_smile:
For nogle er det måske ganske normalt at katten får serveret hjemmelavet gourmet mad hver dag, hvor andre ville ryste på hovedet… Det handler vel i bund og grund om, hvor man selv sætter sine grænser…

Nu er jeg jo forholdsvis stadig ny katte ejer, da jeg kun har haft kat i ca 3 år… Og jeg er da super glad for at dette forum eksistere… Hvor skulle jeg ellers have henvendt mig med alle de spørgsmål, man har i starten… Og for mit vedkommende, alle de spørgsmål omkring Olivers angreb og bid… Min omgangskreds ville ikke ha forstået, hvorfor jeg ikke bare afliverede ham og fik en ny kat… Også var det rart at kunne komme herind og spørge til råds…

Jeg kalder mig ikke slave, men katteejer… :slight_smile: Men at andre gør det, kan jeg ikke se noget forkert i… Som Ann R sagde, kan man tydeligt læse/se glimtet i øjet når de siger det…

Nuller spiser det vådfoder hun gerne vil… Der er jeg temmelig græsk katolsk, om der er sukker/korn osv i… Men tørfoderet er kvalitets mad og det samme er godbidderne (100% tørret kød)… Så længe hun trives er jeg glad… Og nej hun får ikke bedre mad på min bekostning… Jeg spiser selv glimrende, og det gør hun os…

Ja jeg tjekker kattebakken når jeg tømmer den for klumper om morgenen… Men det kun fordi Nuller stadig er ny her, og jeg vil være sikker på hun kommer af med både det ene og det andet… :høhø: Ellers synes jeg egentlig det er en meget god retningslinie at have, så man er sikker på at ens dyr har gang i maven… Det er nu ikke sådan så jeg sidder og nærstudere, tager billeder osv :tihi: Jeg tjekker bare at der er klumper af det ene og andet… :høhø:

:lol:

Undskyld, men jeg har altså en værre tegneseriefantasi. Jeg kan SE dig sidde dér og tage billeder af gerningsstedet fra flere vinkler - efter at have sørget for rette lysforhold osv… :smiley:

:pose:

Det var helt sikkert noget andet for mig da der kun var Margrethe og jeg, og senere Ruth …

Men nu bor jeg sammen med min dejlige kæreste - som jeg ikke valgte fordi han var allergiker , men på trods af det…
Margrethes tilværelse er anderledes end det tidligere var idet der er nogle hensyn at tage nu, men jeg tror nu faktisk at hun er godt tilfreds :slight_smile:

Jeg køber kvalitetsfoder(men ikke fanatisk…) og kvalitetsgrus…

  • dette bestemt ikke betydende at jeg går på kompromis med min egen kost.

Jeg er vist en af de nye katteejere nogen hentyder til :wink: Ja, jeg går meget op i Nobby - fordi jeg syns han er herlig, fordi jeg er uden et socialt liv for tiden (bundet til computeren) og os fordi det er mit første rigtige kæledyr - nogensinde.

Men, jeg vil stadig ikke sige jeg går for meget op i ham… Jo, jeg har hammer mange spg for at være sikker på at jeg gør det rigtige - men det skyldes mere uvidenhed end at jeg ser Nobby som det vigtigste vigtigste i heeeele verden og at jeg hellere vil stille 1 spg for meget end 1 for lidt (spørg bare Eife :tihi:)… Og fx kalder jeg ikke mig selv hans ‘mor’, for for mig lyder det forkert (fred med at andre bruger det ;))

Han får foder jeg vil mene er ganske udemærket, vådfoder fordi det skulle være sundt og ja, jeg har planer om at bruge nogle af mine første dagpenge på at give ham en vandfontæne - fordi det skulle være sundt og fordi jeg ved flere katte synes de er sjove :slight_smile:

Men styre mit liv? Nej, det kommer han ikke til, selvom han er en del af mit liv…

Tusind tak for de mange gode indlæg. :ok:

Jeg vil lige knytte et par enkelte kommentarer til dem:

Jeg vidste godt, at mange ville være uenige i at sætte vandfontæner på listen :slight_smile: Jeg gjorde det, fordi jeg har svært ved at forstå den opfattelse, der har bredt sig på forum af at katte ikke selv kan finde ud af at drikke det, de har behov for. Hvordan skulle de kunne overleve som art, hvis ikke de selv kunne håndtere det? (NB: Jeg taler ikke om syge katte).
Jeg mener, vi som ejere har pligt til at sørge for, at der er vand og foder til rådighed, men at det er dyrenes ansvar at indtage det. Man kan da sagtens vænne en kat til, at det kun er rindende vand, der dur (om det så er fra vandhane eller fontæne) - lige som man kan gøre dem så kræsne, at kun torskefilet eller kyllingebryst dur. Men det er mere praktisk at lade være. :wink:

Regitze, du skriver, at der er nogle grundregler, der er konsensus omkring. Det kan du nu ikke gå ud fra - jeg er fx uenig i flere af dem. :slight_smile:

Til sidst vil jeg lige understrege, at jeg ikke tager debatten op af hensyn til ejerne - de må for min skyld opføre sig lige så fjollet, de vil :stuck_out_tongue: - men af hensyn til kattene, fordi jeg er bange for, at for megen opmærksomhed/forkælelse/hysteri kan gøre mere skade end gavn.

Vivi sagde det rigtig godt: “Slap af” :ok:

Selvfølgeligt kan man gå for meget op i det!

Jeg vælger at have katte fordi jeg elsker at de er her. At det så har sneget sig op på 4 stk lå nok ikke i kortene. Men mine katte er meget selvkørende, for vi har altså valgt begge at have et fuldtidsjob og bo langt væk fra jobbet. Så vi er typisk væk 11-12 timer i døgnet. Jeg er sjældent hjemme samme tid hver dag. Til gengæld er mine morgener ret rutine prægede, så alt der skal gives på samme tid hver dag bliver givet der.

Jeg har 6 kradsetræer/dimser i mit hus. Det er lidt tosset, men til gengæld rører kattene ikke mine møbler. Jeg har vand stående mange steder, men vi har det også meget tørt. Jeg fodrer med fornuftigt tørkost fra dyrlægen og vådfoder fra supermarkedet. Og kattegruset er også det klumpende fra supermarkedet. Og så længe mine katte trives ændrer jeg ikke på det. Pelsplejen tager vi ad hoc. I perioder er der mere behov end andre. Og dyrlægen bliver fast besøgt 1 gang om året og ellers efter behov. Jeg har tendens til at se tiden lidt an inden jeg kontakter dyrlægen.

I forhold til mine kolleger, der har kat er jeg nok ekstrem. Men jeg tænker lidt at det er mig der vil tage ansvaret for et andet væsen. Og så skal det væsen også have det godt. Det betyder også at jeg skal tage de svære beslutninger, der gør ondt. Åh ja, og så har jeg det også lidt svært med regnbuebroen. Det er lidt patetisk i mine øjne, selvom historien er sød.

Nå ja, og så er mine katte hamrende uopdragne, så nogle gange sidder der katte på bordet mens vi spiser…

Og det der tror jeg egentlig er det essentielle i problemstillingen :slight_smile:

Nu overlever katten jo som art på mange måder, og man behøver i naturen ikke en nær så høj levealder, som vi som mennesker gerne ser at vores kæledyr får.
Det betyder også at for at de skal have en høj levealder, så kræver det optimale forhold. Efter man er gået over til at masseproducere tørkost og bruge dette, ser man langt flere tilfælde af nyreproblemer end tidligere.
Tanken er jo så netop at disse problemer opstår fordi vi giver dem en diæt der er radikalt anderledes i væskeindhold, end deres naturlige føde (omkring 1/10), og da mange katte så udvikler problemer, så er der måske noget om at de ikke selv formår at kompensere for manglen på væske i deres diæt ved at drikke nok…

Jeg er helt afslappet, så jeg behøver ikke slappe af, men måske det er fordi jeg netop kan rumme at der er flere måder afholde kat på uden at det påvirker mig. :stuck_out_tongue:

Du tager udgangspunkt i katte som art, men når katte får tørfoder så leve katte ikke som “nature intended”, og det synes jeg er et vigtigt aspekt som du helt overser. I naturen får katte en stor del af sin væske gennem de byttedyr de spiser. Det har mennesker ændret fundamentalt på når vi giver katte tørfoder. Så jeg synes det giver god mening at lytte til de dyrlæger og forskere der mener at katte kan have tendens til at drikke for lidt hvis de alene fodres med tørfoder. Om man så tror at en drikkefontæne kan gøre en forskel er op til hver enkelt at vurdere. Men jeg synes at det er lidt mere nuanceret end det du skriver.

PS Jeg har ikke selv nogen drikkefontæne til mine katte, men jeg har haft - fordi det da er meget hyggeligt. :slight_smile: Måske jeg får det igen, men det afhænger helt af om jeg gider arbejdet med at rengøre den.

Ved du, hvis katte kun fik vådmad , tror jeg heller ikke det var nødvendigt. De er jo indrettet til at få størstedelen af deres væske fra deres bytte - ørkendyr som de er. Men, når vi giver dem mad hvor al væske er vredet ud af, så skal de til at drikke = egentlig unaturlig adfærd. Og når skal man fremme en unaturlig adfærd… tjah, så gælder alle kneb. :muhaha:

Jeg har den teori (men jeg ved ikke om det er rigtigt) at alle dyr, mennesker inklusive, vil vælge at drikke af rindende rislende vand frem for stillestående, hvis de altså har valget. Jeg ved da selv at en klar piblende kilde kan give lyst til at drikke af den. Det trækker lidt i én for at hule hænderne :wink: Et stillestående vandhul… not so much.
Jeg tror at evolutionen har lært os alle, at risikoen for at pådrage sig sygdom, der kan være farlig ude i naturen (ingen læger/dyrlæger), er langt større når man drikker af stillestående vand. Men som sagt - det er bare min teori :slight_smile:
Men ud fra det er fontæner måske mere naturligt for en kat, mere i tråd med dens instinkter. Og ja - er der kun en vandskål vil de da selvfølgelig drikke af den. Men jeg tror de kun vil drikke af nød, ikke af lyst, så at sige - og derfor tror jeg de vil drikke langt mindre, med risiko for urinvejsproblemer = dyrlægebesøg. Jeg kan huske hvordan Donna i sin tid kom styrtende for at drikke, hver gang hun hørte at der kom rent vand i skålen. Hun elskede bare frisk vand :ok: Men dengang var fortænerne ikke kommet frem :gruble:
Og jeg ved ikke om det har noget med det at gøre. Men Ditte havde blærebetændelse flere gange i sit liv, dengang vi bare havde vandskåle. Jeg har (7-9-13) ikke set problemer med urinveje efter vi fik fontæner for ca 5-6 år siden :gruble:

Vil ikke skrive så meget, da jeg synes at der er kommet rigtig mange gode svar.

En ting der er essentielt for mig i forhold til at have kat er erfaring! Idag tager jeg mange ting meget mere afslappet end jeg gjorde da Bastian og Frederik flyttede ind, og jeg er ikke i tvivl om at jeg vil blive ved med at rykke mere og mere i den retning som tiden går og jeg lærer endnu flere ting.

Når nogen siger “slap af” til mig er det den hurtigste og mest effektive måde at få mig helt op i det røde felt…Det kan, selvfølgelig afhængig af kontekst, være en UTROLIG provokerende ting at sige til folk. Og herinde kan man jo aldtså IKKE høre tonefaldet!

Når det så er sagt… jo der er tidspunkter hvor man SKAL slappe af, og tidspunkter hvor man aldeles ikke skal.

Har man en kat der ikke kan tisse, så er det pinedød BABU DYRLÆGE, mens det sjældent er nødvendigt med en kat der f. eks. har kastet op et par gange.

Men hvor skal man lige vide det fra, hvis ikke fra et forum som dette? Det kræver erfaring, og det er nuengang ikke noget man er født med. Det er DET der gør et sted som KatteGale uvurderligt. Fordi man kan spørge folk der netop HAR denne erfaring i stedet for at famle i blinde og enten under- eller overbehandle sin kat.

Jeg frygter lidt at an tråd som denne kan få nogle usikre nybagte katte-ejere til at holde igen med at spørge, fordi de ikke vil ses som pyllerhoveder der bare skal “slappe af”. Og DET synes jeg godt nok ville være en skam. Og meget værre for katten end om den har en vandfontæne eller ej.

Ja, man kan vel sagtens gå for meget op i kat, ligesom man kan gå for meget op i så mange andre ting. Og jeg kan sagtens se mig selv falde ind i kategorien. Havde jeg nu været kattedyrlæge eller katteadfærdsdims, kunne interessen tilskrives professionalisme og akademisk interesse for området, men når man som mig “bare” er en privatperson der går lidt for meget derhjemme, har en psyke der ikke er helt normal og generelt ikke har den store omgangskreds, så er det pludseligt usundt og så er jeg hende den gale kattedame.

Vi har alle forskellige måder at have kat på. Eneste fikspunkt for os alle, er vel at vi går op i at have veltilpassede dyr. Og det er vel egentlig det vigtigste.

Jeg er, efter efterhånden mange år på diverse kattefora, blevet mere tilbageholdende med at spørge ind til især sundhed og sygdomme, både fordi jeg bliver snotforvirret hvis der kommer mange svar der trækker i forskellige retninger for hvad er så det bedste, men også fordi jeg er træt af nærmest at blive kaldt dyremishandler hvis jeg handler anderledes end den der svarer på mine spørgsmål. Det er sket herinde for nogle år siden og det ligger stadig og spøger i baghovedet.

Kom for øvrigt til at tænke på om mit svar i tråden om kat med kateter kunne have affødt trådstarters sætning “Når ejeren nøje overvåger, hvad der kommer i bakken, hvor mange gram, der spises, og hvor længe der soves.” for så vil jeg da skynde mig at klarlægge, at det kun var de første 3-4 dage efter Junior fik fjernet sit kateter at jeg førte dagbog over hvad og hvor meget der kom i bakken og hvor meget der blev spist og drukket :tihi:

Så jeg ved faktisk ikke helt hvilken kategori jeg falder under længere. Jeg har efter 10 år med kat fået en del erfaring mht. fodring, adfærd, helbred og hvornår man bør tage til dyrlæge, men jeg lærer da stadig. Så sent som i januar havde Niggi (hjertekat) en episode der tydede på enten vand i lungerne eller en blodprop. Havde min bror taget telefonen den nat, var jeg højst sandsynligt endt hos vagtdyrlægen og Niggi var blevet aflivet. Men han tog ikke telefonen, jeg valgte at se tiden lidt an og om morgenen var hun tilbage til normalen igen. Hvor skulle jeg lige vide fra at hun kunne overleve sådan en episode? Og hvordan ved jeg næste gang - for der bliver en næste gang - hvornår jeg skal sige stop?

På den anden side er jeg også den her person der går enormt meget op i mine katte, forkæler dem så meget som jeg overhovedet har mulighed for, også på bekostning af mig selv og ikke ville kunne leve uden dem. Så jo, jeg går nok for meget op i mine katte set fra nogens synspunkt. Fra mit eget er jeg helt “normal” :slight_smile:

[QUOTE=TrekkieGrrrl;1027239]Når nogen siger “slap af” til mig er det den hurtigste og mest effektive måde at få mig helt op i det røde felt…Det kan, selvfølgelig afhængig af kontekst, være en UTROLIG provokerende ting at sige til folk. Og herinde kan man jo aldtså IKKE høre tonefaldet!

Når det så er sagt… jo der er tidspunkter hvor man SKAL slappe af, og tidspunkter hvor man aldeles ikke skal.

Har man en kat der ikke kan tisse, så er det pinedød BABU DYRLÆGE, mens det sjældent er nødvendigt med en kat der f. eks. har kastet op et par gange.

Men hvor skal man lige vide det fra, hvis ikke fra et forum som dette? Det kræver erfaring, og det er nuengang ikke noget man er født med. Det er DET der gør et sted som KatteGale uvurderligt. Fordi man kan spørge folk der netop HAR denne erfaring i stedet for at famle i blinde og enten under- eller overbehandle sin kat.

Jeg frygter lidt at an tråd som denne kan få nogle usikre nybagte katte-ejere til at holde igen med at spørge, fordi de ikke vil ses som pyllerhoveder der bare skal “slappe af”. Og DET synes jeg godt nok ville være en skam. Og meget værre for katten end om den har en vandfontæne eller ej.[/QUOTE]

Jeg synes så netop, at denne tråd kan være med til, at folk som ikke er “fanatikere”, tør komme ud af busken…

[QUOTE=TrekkieGrrrl;1027239]Når nogen siger “slap af” til mig er det den hurtigste og mest effektive måde at få mig helt op i det røde felt…Det kan, selvfølgelig afhængig af kontekst, være en UTROLIG provokerende ting at sige til folk. Og herinde kan man jo aldtså IKKE høre tonefaldet!

Når det så er sagt… jo der er tidspunkter hvor man SKAL slappe af, og tidspunkter hvor man aldeles ikke skal.

Har man en kat der ikke kan tisse, så er det pinedød BABU DYRLÆGE, mens det sjældent er nødvendigt med en kat der f. eks. har kastet op et par gange.

Men hvor skal man lige vide det fra, hvis ikke fra et forum som dette? Det kræver erfaring, og det er nuengang ikke noget man er født med. Det er DET der gør et sted som KatteGale uvurderligt. Fordi man kan spørge folk der netop HAR denne erfaring i stedet for at famle i blinde og enten under- eller overbehandle sin kat.

Jeg frygter lidt at an tråd som denne kan få nogle usikre nybagte katte-ejere til at holde igen med at spørge, fordi de ikke vil ses som pyllerhoveder der bare skal “slappe af”. Og DET synes jeg godt nok ville være en skam. Og meget værre for katten end om den har en vandfontæne eller ej.[/QUOTE]

Jeg opfattede nu mere diskussionen om, hvorvidt man kan gå for
meget op i at have kat som en samlet vurdering af hele adfærden

  • dvs. om man sætter katten op på en piedestal, hvor den forgudes
    i en sådan grad, at den styrer ejerens liv og pengepung.

Der er da ingen, der mener, at en akut syg kat ikke skal tilses af en
dyrlæge, og der er sikkert heller ingen, der mener, at en kat ikke må
have en drikkefontaine, en lyserød plysseng eller andet sjovt og helt
overflødigt udstyr - diskussionen går på, hvornår og om det bliver for
meget.

Jeg synes, at du plukker i udsagnene i stedet for at læse sammen-
hængen.

Jeg synes - med al ære og respekt for Kattegale - heller ikke, at vi
skal gøre forum til mere, end det er. Der ER mange gode råd at hente,
det skal jeg slet ikke så tvivl omkring, men jeg er altså ikke mere forum-
blind end, at jeg også er overbevist om, at de mange hundredetusinde
katte, der i øvrigt lever i Danmark, får den hjælp de skal have uden vores
indblanden.

Arten har trods alt overlevet helt frem til internettets kommen.

Jeg tror også, man kan gå for meget op i at have kat. Hvis man selv og/eller katten lider under det,
så er det for meget. Men hvad der skal til, for at man selv og/eller katten kommer til at lide under
det, tror jeg, vil være helt og aldeles person-, katte- og situationsafhængigt.

Er man psykisk skrøbelig, skal der ikke mere til end det ansvar, man pludselig sidder med og er
helt uforberedt på, når man kommer hjem med katten. Jeg fik selv panikangst i sin tid, da jeg kom
hjem med Cinnamon, men kom heldigvis over det. Senere fik jeg Magic, fordi en mand med en
depression ikke magtede ham.

Og hvem skal afgøre, om nogen lider? I nogle tilfælde er det selvfølgelig nemt nok at se, at person
og/eller kat ikke trives. I andre tilfælde har man ikke andet at dømme ud fra end sine egne standarder
for, hvordan man holder kat på den rigtige måde. Hvor afslappet man skal være, hvor meget eller
hvor lidt katten skal opdrages, hvor god man skal være til selv at kunne bedømme, hvornår man skal
tage til dyrlægen, og hvornår man ikke skal, hvor meget man skal gå op i foder og vand, hvad man
må kalde sig i forhold til sin kat, hvordan man må sørge over den, hvilke livsomstændigheder man
helst skal have.

I sådanne tilfælde vurderer man i virkeligheden ikke, om nogen (kat og/eller person) lider under
situationen, men udelukkende, om personen lever op til ens egen standard for, hvordan man holder
kat på den rigtige måde. Hvilket kan være helt ligegyldigt, hvis både person og kat har det godt med at
gøre det på en anden måde. Så jeg har svært ved at se, man kan opstille en række punkter, der
identificerer, hvad der er “for meget”.

Mht. forum: Lige så irriterende og forkert som nogen synes, det er, at man personliggør katte, ligeså
irriterende og forkert synes jeg, det er, når man personliggør forum og tilskriver forum en holdning -
én holdning. Jeg har set det anvendt ikke færre end fire steder om KG de seneste dage. Forummet
er et stykke virtuelt værktøj uden nogen som helst form for menneskelige egenskaber. Det bliver
anvendt af en lang række brugere, som er mere eller mindre enige i de emner, der diskuteres.

Om man synes, at brugerne gejler hinanden op (og her ser jeg bort fra de meget få tråde, som der
går masspsykose i, så de løber af sporet), afhænger måske et stykke hen ad vejen af, om det
er noget, man er enig i eller ej. Jeg kunne fx godt mene, at nogle i denne tråd gejler hinanden op til
nærmest at kappes om, hvem der kan være mest afslappet. Blot et eksempel, naturligvis :slight_smile:

Generelt må man som bruger på nettet være klar over, at man skal være kildekritisk. Det gælder
også på et forum, hvor det er brugere, der kommunikerer med hinanden, og ikke professionelle, der
giver råd. Folk giver udtryk for egne erfaringer og holdninger, og så må andre selv vurdere, hvor
meget af det, man kan bruge. Det kan være svært for en ny bruger, der bliver udsat for en enorm
mængde information. Især hvis brugeren ikke har tilstrækkelig erfaring til at vurdere den information.
Men sådan er betingelserne nu engang, og man lærer jo af det hele.