Kan man lære en siameser at respektere grænser?

[QUOTE=HelleC74;1158073]Fluxxedyret var markant mere irriterende inden vi fik Knud. De to hænger nu sammen som siamesiske tvillinger, og jeg skal love for, at Knud kører Fluxx træt. Der ER bare ikke noget så godt sammen, som to siatalere.
Dog har de rottet sig sammen, og har valgt at forgude min mand. F.eks i går aftes, Jakob var til træning, jeg lå og så TV, og Knud og Fluxx lå ovre i nullerputten, og værdigede mig ikke et blik.
Hjem kommer Jakob, sætter sig på sengen, og VUPTI, klistrer to hankatte sig HELT op ad ham, snakker og krøller hale og nusser.

Jeg føler mig gevaldigt overset.

Jeg kan godt forstå dig i det der med, at voksne katte er mere cool, jeg er heller ikke super meget til killinger, de er skide irriterende, bider i tæer og alt muligt :tihi: Det er dog noget helt specielt, at have været forelsket i en mis, siden den var 1 dag gammel.[/QUOTE]

Ja, det ved jeg, du gjorde med ham Knütchen :). Det er dog aldrig sket for mig endnu.

Hvis jeg fik to siamesere/orientalere på samme tid, så kunne jeg lige så godt bestille tid til Skt Hans på forhånd - for der endte jeg ret hurtigt :S.

Nææ du, jeg holder mig til Somalikatte + én Fris og så beholder jeg min fornuft (den smule, der er tilbage)

Kan jer, der ‘er noget’ inden for katteverdenen ikke få det tilføjet i racebeskrivelsen??[/QUOTE]

Det burde stå med en advarselstrekant, som det gør på medicin: Ikke egnet for mennesker, der ikke holder af lyde over 85 dB.

Jeg har nogle gange taget mig selv i at tænke, at jeg da ikke vidste, jeg holdt får :rulleøjne:

Det skal du også bare gøre. Frisbee tager på ingenmåde skade af at få at vide hvor skabet står. Hans ego er lavet af diamant, så uanset om man tugter eller forkæler ham ved han jo udemærket godt at han er verdens dejligste og mest fantastiske missekat som ALLE elsker.
Du kan, som mig pt, blive ved og ved og ved og ved og håbe at budskabet trænger igennem på et tidspunkt.

Det tog mig iøvrigt omkring et års tid at opdage at det rent faktisk var lykkedes mig at opdrage på Arthur. Jeg opdagede en dag at jeg var nede på at sige nej til ham 4-5 gange i stedet for 15-20 gange. :høhø:

[QUOTE=Bastet;1158081]Ja, det ved jeg, du gjorde med ham Knütchen :). Det er dog aldrig sket for mig endnu.

Hvis jeg fik to siamesere/orientalere på samme tid, så kunne jeg lige så godt bestille tid til Skt Hans på forhånd - for der endte jeg ret hurtigt :S.

Nææ du, jeg holder mig til Somalikatte + én Fris og så beholder jeg min fornuft (den smule, der er tilbage)[/QUOTE]

HAHAH det kan jeg godt lidt forstå.
Altså somalikillinger… deeeeeetttt er vildt. SÅ sødt. Hvis jeg nogensinde ser en blå somalikillingdreng, så hopper jeg på uden at tænke mig om to gange.

Jakob og jeg sidder tit og undrer os over, hvor meget de bæster fylder. Rosa er Siff er KUN fryd og gammen, men drengene… oh my God.
Charly sagde engang til os, at man slet ikke behøvede TV når man har siatalere, og det er bestemt rigtig nok. De har spidsnæsen i ALT, og det er ALT. Alt skal kommenteres og pilles ved :tihi:

PS: Hvis du iøvrigt nogensinde bliver træt af Frisbee, så ved du godt hvor han skal hen!!! :inlove:

Ja. Til mig.

I know - det skal jeg prøve at glemme næste gang, han fiser rundt midt om natten :stuck_out_tongue: så vi ikke står i Valby før en vis herre får sko på :slight_smile:

Scarface bliver SÅ glad! Arthur også… For slet ikke at nævne mig selv. G -LOL

Jeg er ret sikker på det allerede står der, allersidst og med ret små bogstaver :wink:
VH
Susanne

Kan jer, der ‘er noget’ inden for katteverdenen ikke få det tilføjet i racebeskrivelsen??[/QUOTE]

[QUOTE=Susanne W;1158116]Jeg er ret sikker på det allerede står der, allersidst og med ret små bogstaver :wink:
VH
Susanne[/QUOTE]

ja, og en del af det med småt er “når du har skrevet under er der ingen fortrydelsesret, jeg tager den IKKE tilbage” :regler:

Jeg plejer at sige til mine killingekøbere: “Der ydes en fast garanti på ulykker og smadret inventar, i fald det ikke er bag lås og slå. Desuden der der garanti for selektiv hørelse på alle tider af døgnet” :høhø:
Mon jeg skal til at skrive det i kontrakten :gruble:

For mig virker det at tilbyde dem alternativer til den adfærd som er irriterende.
F.eks. noget whiskas tørfoder i en foderbold, eller kaste spidsen af en drillepind til dem (klipper pinden af nogle af dem). Gemmer det ekstra gode legetøj til den slags situationer, og så synes jeg de er nemme at distrahere. Det kunne også være en papkasse med papir i eller sådan noget, bare det er noget de ikke er vant til så er det mere spændende end det de har gang i.

De må ikke være på sofabordet eller køkkenbordet. Køkkenbordet har de ikke helt forstået, men det er fordi jeg ikke er helt konsekvent nok.
Sofabordet ved de godt de ikke skal gå på, men hvis der står noget som frister for meget kan der godt snige sig en pote derop, så står de og kigger på mig med poten på kanten af bordpladen og når jeg så siger ah ah eller sådan noget, dropper de det for det meste igen. Det er så sødt, Urik miauver i protest når det sker, så trækker han poten til siger og brokker sig :slight_smile:
Har brugt afledning og at fjerne dem fysisk, synes de virker meget lærenemme når man klikkertræner og interesserede, så tror måske det handler mest om at de skal være motiverede og få deres behov for aktivitet stillet. Og at når man vil have dem til at droppe en adfærd skal man vise dem noget de kan gøre i stedet.

Har du overvejet at finde en sindsyg siam-ven til ham? Når mine bræger plejer det at være for at starte noget ballade, det ser i hvert fald ud som om den anden opfatter det sådan og kommer farende for at lege :slight_smile:

Her en motiveret orientaler, synes den er såååå fin :smiley:

//youtu.be/yjqxVXYAEWw

[QUOTE=fugl;1158122]For mig virker det at tilbyde dem alternativer til den adfærd som er irriterende.
F.eks. noget whiskas tørfoder i en foderbold, eller kaste spidsen af en drillepind til dem (klipper pinden af nogle af dem). Gemmer det ekstra gode legetøj til den slags situationer, og så synes jeg de er nemme at distrahere. Det kunne også være en papkasse med papir i eller sådan noget, bare det er noget de ikke er vant til så er det mere spændende end det de har gang i.

De må ikke være på sofabordet eller køkkenbordet. Køkkenbordet har de ikke helt forstået, men det er fordi jeg ikke er helt konsekvent nok.
Sofabordet ved de godt de ikke skal gå på, men hvis der står noget som frister for meget kan der godt snige sig en pote derop, så står de og kigger på mig med poten på kanten af bordpladen og når jeg så siger ah ah eller sådan noget, dropper de det for det meste igen. Det er så sødt, Urik miauver i protest når det sker, så trækker han poten til siger og brokker sig :slight_smile:
Har brugt afledning og at fjerne dem fysisk, synes de virker meget lærenemme når man klikkertræner og interesserede, så tror måske det handler mest om at de skal være motiverede og få deres behov for aktivitet stillet. Og at når man vil have dem til at droppe en adfærd skal man vise dem noget de kan gøre i stedet.

Har du overvejet at finde en sindsyg siam-ven til ham? Når mine bræger plejer det at være for at starte noget ballade, det ser i hvert fald ud som om den anden opfatter det sådan og kommer farende for at lege :slight_smile:

Her en motiveret orientaler, synes den er såååå fin :smiley:

//youtu.be/yjqxVXYAEWw
[/QUOTE]

Den er sød :slight_smile:

Jeg klikkede også med Eddie og DeeDee da de var her. DeeDee fangede slet ikke konceptet, men hun var heller ikke så madglad som Eddi. Hvis du kigger nedenstående billede så kan du se at Eddi (den lyse) sidder lige så fint ved siden af Honey, den langhårede som træner lige det øjeblik billedet blev taget. Det tog mig en uge at lære Eddi at man sad fint ved siden af og ventede til det blev ens tur. Han var helt henne i hovedet på Honey og forsøgte at stjæle godbidden ud af min hånd. Da han havde lært at han skulle vente til det blev hans tur, kunne han sidde og vente så fint, men han er så klar at han næsten ikke kan sidde stille.

De her 2 plejebørn opførte sig også fuldstændig vanvittigt under fodersituationen (aften vådmad), men jeg nåede da at få dem lært at man ikke langer ørefigner ud til højre og venstre fordi man bliver fustreret over at det i deres øjne går for langsomt, at man var forholdsvis stille og rolig (altså set med siataler-øjne) at man ikke hylede og skreg. I starten klikkede jeg dem til konceptet, og stille og roligt blev det bare en del af hvordan man opførte sig i madsituationen.

Så det kan lade sig gøre, men jeg vil også sige at det kræver tålmodighed og maaaaange gentagelser, i hvert fald sammenlignet med mine bimser og Honey, men kunne som sagt godt lade sig gøre :slight_smile:

Er det de her 5 %?

Jeg elsker det :thumbup: Det er kat gange 100 kat gange 100 kat!

I øvrigt ser jeg dette navn på en video - og ja det er naturligvis en siameser hahaha

Booie, my Siamese cat, steals our dinner while we say grace
Every night while we say Grace, our [B]cat tries to [B]steal our food

:tihi:[/B][/B]

[QUOTE=lenschow;1158147]Er det de her 5 %?

Jeg elsker det :thumbup: Det er kat gange 100 kat gange 100 kat![/QUOTE]

Det er så sjovt med den video, for første gang jeg hørte dem, så jeg omtrent sådan her ud :yikes:. Efter at jeg har fået Fanni, så synes jeg ikke de er så slemme… :tihi:

Men så kommer Orpheus - det er de 95 % :wink:

[QUOTE=Vipstøsen;1158144]Den er sød :slight_smile:

Jeg klikkede også med Eddie og DeeDee da de var her. DeeDee fangede slet ikke konceptet, men hun var heller ikke så madglad som Eddi. Hvis du kigger nedenstående billede så kan du se at Eddi (den lyse) sidder lige så fint ved siden af Honey, den langhårede som træner lige det øjeblik billedet blev taget. Det tog mig en uge at lære Eddi at man sad fint ved siden af og ventede til det blev ens tur. Han var helt henne i hovedet på Honey og forsøgte at stjæle godbidden ud af min hånd. Da han havde lært at han skulle vente til det blev hans tur, kunne han sidde og vente så fint, men han er så klar at han næsten ikke kan sidde stille.

De her 2 plejebørn opførte sig også fuldstændig vanvittigt under fodersituationen (aften vådmad), men jeg nåede da at få dem lært at man ikke langer ørefigner ud til højre og venstre fordi man bliver fustreret over at det i deres øjne går for langsomt, at man var forholdsvis stille og rolig (altså set med siataler-øjne) at man ikke hylede og skreg. I starten klikkede jeg dem til konceptet, og stille og roligt blev det bare en del af hvordan man opførte sig i madsituationen.

Så det kan lade sig gøre, men jeg vil også sige at det kræver tålmodighed og maaaaange gentagelser, i hvert fald sammenlignet med mine bimser og Honey, men kunne som sagt godt lade sig gøre :)[/QUOTE]

Hvor er de dygtige :smiley: Er desværre aldrig selv kommet længere end til at lære mine katte bord-reglerne og så starte lidt på at lære dem hvad klikket betød. Fik lært Ulrik target med poten på ti minutter tror jeg men kom aldrig videre. Men det var sjovt at se hvor hurtigt at han fattede princippet og hvordan han med det samme prøvede sig frem for at finde ud af hvad der kunne udløse klikket.
Kunne være man skulle gå i gang igen på et tidspunkt.
Men jeg kan helt sikkert også mærke stor forskel på de to jeg har nu og også den sidste som døde, de har hver deres måde at reagere på og måde at skulle motiveres. Ulrik kan belønnes med mad, Balou med kæl og Cirkeline mistede lyn hurtigt interessen fandt aldrig ud af at motivere hende, men hun er heller ikke så kontakt krævende i det hele taget :smiley:
Det var også bare lige for at sige at jeg tror man kan lære dem alt muligt også hverdags ting, hvis bare man finder den rigtige måde og har tålmodigheden. Men nok lettere med nogle end med andre :slight_smile:

[QUOTE=fugl;1158164]Hvor er de dygtige :smiley: Er desværre aldrig selv kommet længere end til at lære mine katte bord-reglerne og så starte lidt på at lære dem hvad klikket betød. Fik lært Ulrik target med poten på ti minutter tror jeg men kom aldrig videre. Men det var sjovt at se hvor hurtigt at han fattede princippet og hvordan han med det samme prøvede sig frem for at finde ud af hvad der kunne udløse klikket.
Kunne være man skulle gå i gang igen på et tidspunkt.
Men jeg kan helt sikkert også mærke stor forskel på de to jeg har nu og også den sidste som døde, de har hver deres måde at reagere på og måde at skulle motiveres. Ulrik kan belønnes med mad, Balou med kæl og Cirkeline mistede lyn hurtigt interessen fandt aldrig ud af at motivere hende, men hun er heller ikke så kontakt krævende i det hele taget :smiley:
Det var også bare lige for at sige at jeg tror man kan lære dem alt muligt også hverdags ting, hvis bare man finder den rigtige måde og har tålmodigheden. Men nok lettere med nogle end med andre :)[/QUOTE]

Er fuldstændig enig. Mht. Honey og mine 2 bimser har Honey fx. helt sikkert været den der har været “dummest”, han har været helt vildt lang tid om det. Bastian har til gengæld været en stjerne til klikker, han ELSKER det og kan blive ved i lang tid, men vil også helst være alene om det. Frederik har ligget midt imellem.

Det er desværre enormt vanskeligt at skrive indlæg i øjeblikket, men…

Ja, det kan man sagtens - måske skal du bare prøve at formulere det lidt anderledes for dig selv. Racen er jo ikke sofapuder som så mange andre - hvis man aktiverer og stimulerer dem (udfordrer deres “intelligens”) kan man sagtens få dem til at forstå sig - og yde én respekt.

Vend dig til at de svarer igen. Hver gang.