[QUOTE=Else;628665]Humlen er jo, at det ikke er papiret, der definerer katten. Papiret er en form for garanti, men det har ingen som helst indflydelse på kattens udseende, temperament, gener eller noget som helst andet, ud over kattens værdi som udstillings- og avlskat.
Eksemplet med racekatte på internat er derfor glimrende. En internatsperser er ikke spor mindre perser end alle andre persere, bare fordi dens papirer er bortkommet.
Og afkommet efter to persere ændrer sig heller ikke afhængigt af, om der søges stamtavle på dem eller ej. Det er kun et spørgsmål om, at opdrætterne ikke vil have, at ordet bruges af andre. (Og persere er kun et eksempel, det gælder selvfølgelig alle andre racer også)
Jeg nævnte hundeverdenen før. Jeg træner sammen med adskillige ‘papirløse’ hunde, og der er ingen, der kunne finde på at kalde dem gadekryds, blandingshunde eller lignende, når de nu så tydeligt er fx cairn terrier, da/sv. gårdhund o.l. Min egen hund er derimod lige præcis en blanding, så det er også det, jeg kalder ham (og ikke et gadekryds, for det er mere uspecificeret). Han er trekvart shih tzu og kvart gravhund, så i det tilfælde synes jeg det er mest logisk at kalde ham en shih tzu-blanding. Og det er der ingen, der gør ad. 
Mit bud på betegnelserne:
En uægte racekat (tydeligvis race, men ingen papirer): Papirløs [racenavn]
En blanding mellem kendte / genkendelige racer: [Racenavn]sblanding Eks. Skovkatteblanding, perser-birma-blanding
Korthårede katte uden specifikke racetegn: Huskat[/QUOTE]
Det er et rigtigt godt bud, som vel ikke kan fornærme nogle.
Det kan jo være at vi så i fremtiden slipper for udsagn som: snobbet racekatteejer, hvis vi bliver enige om at kalde dem noget andet end Huskat, når der er tydeligt racepræg.