Kat accepterer ikke min kæreste

Min abyssiner Urd på 6 år er simpelthen så strid! Jeg har set min kæreste i 10 måneder og hendes adfærd er ikke blevet bedre. Hun er den sødeste mest kælne kat når vi er alene. Hun sover ved siden af mig i sengen og putter med mig i sofaen.

Men når min kæreste er her er hun så belastende at jeg er ved at være seriøst træt af hende. Hun hvæser og kommer med lange klage-sange. Har et par gange langet ud med sin pote. Hun kommer ofte hen og snuser til ham og lader til at gerne ville kæle, men det ender ofte med hvæsen. Det går også ud over min søde og forsigtige skovmisser, som ofte får et hvæs med. Min skovkat hun ELSKER derimod min fyr og er meget mere kælen og social når han er her.

Jeg synes vi har prøvet alt. Han giver dem mad og snacks og leger med dem. Han har også prøvet at ignoreret hende. Vi har bruger fortsat Feliway. Har prøvet at lægge noget af hans tøj på hendes favorit ælte-spot så hun kunne vænne sig til hans duft.

Intet virker og jeg er som sagt ved at være utrolig træt af Urds opførsel. Han er også ærgerlig over det da hun synes hun er vildt sød ellers og vil bare gerne være venner med hende :heart_eyes_cat:

Hvad gør vi? Vi planlægger at flytte sammen inden længe og jeg gider ikke at det her fortsætter.

Jeg tænker hun er lidt misundelig.
For han stjæler jo hendes kvalitets tid og muligheder.
Har i prøvet at bytte lejlighed en uge, hvor han er alene med hende og hun derfor er tvunget til at bruge ham hvis hun skal have kæl (læs du er der ikke)

Nogen gange synes jeg de her ret intelligente racer, har alternative måder at opdrage på deres ejere

2 Synes om

Ja, det tænker jeg også. Hun sover ikke i sengen når han er her heller.

Det har vi så ikke prøvet. Kunne måske godt forsøges selv om tanken ikke tiltaler mig heeelt vildt.

Når man skal sammenføre 2 katte, er det bedst ikke skiftevis at have dem sammen og adskilt i hver sit rum. Så bliver det som en sammenføring forfra, hver gang de ser hinanden igen. Måske er det lidt det samme med din kæreste? Måske ændrer det sig, når I flytter sammen, og han bliver en del af hverdagen? :wink:

Hvor længe har du haft katten? Og hvor længe har du boet alene sammen med kattene? Hvordan reagerer hun på andre gæster - især andre mænd? Er hun anderledes over for dem?

1 Synes om

Ja måske det bliver bedre når vi flytter sammen. Det håber jeg virkelig. Jeg har haft hende i over 5 år og jeg har ikke boet sammen med nogen i den tid. Har dog haft besøgende og kærester uden problemer. Hun kunne dog hvæse kort af især børn. Kun sket få gange dog. Nu hvæser hun også af andre besøgende, men mest går det ud over kæresten.

Med tanke på at hendes hvæsen er tiltaget og hun ikke kun gør det af din kæreste, kan jeg ikke lade med at tænke på om hun måske er syg. Katte er jo supergode til at skjule at de er syge, så tit er det de små tegn man skal opdage det på. Er der noget ved hende, der måske kunne passe med at hun er syg uden du har opdaget det?

2 Synes om

Åhh det tror jeg ikke. Hun er ellers helt som normalt. Har ikke tabt sig eller andet.

Anderledes adfærd kan desværre betyde sygdom selvom de ikke har tabt sig eller viser andre tegn.

Nogen gange opdager man f. Eks at de har tandpine ved at de bliver anderledes

2 Synes om

Men så ville der vel også være tegn på det når det bare var os to - hvilket det er mindst halvdelen af tiden?

Jeg tænker ikke nødvendigvis, fordi hun kender dig og dine vaner og føler sig tryg ved dig. Hvor imod gæster, bl.a. din kæreste, føler hun sig ikke lige så tryg og så kan det komme mere til udtryk.

Min ene kat har gigt i ryggen, og bortset fra hun ikke hopper helt så godt mere, og hun er 11 år, så det kunne også være alder, men det ville jeg selv næppe havde opdaget endnu, men min dyrlæge kunne mærke det da dyrlægen jo ved hvad h*n skal se efter. :slight_smile:

1 Synes om

På mig lyder det som utryghed, og jeg synes ikke, det er mærkeligt, at det efterhånden også breder sig til andre besøgende. At hun hvæser ad børn, er nok meget forståeligt, når hun ikke er vant til dem. De opfører sig tit anderledes og mere uberegneligt end voksne.

Det lyder, som om I gør alt, hvad I kan finde på, for at han kan indsmigre sig. Men efter alt, hvad I har prøvet indtil nu, sker der nok ikke en reel ændring, før I flytter sammen - og det er der jo heller ingen garantier for.

Skal I flytte sammen hos dig? For så flytter kæresten jo ind på kattens territorium. Det bedste ville sikkert være at flytte et helt neutralt sted hen, som ikke er nogens territorium fra begyndelsen af. Men det gør man jo ikke alene for kattens skyld …

Lad mig lige understrege, at det selvfølgelig er spekulation alt sammen fra min side. Jeg kender jo overhovedet ikke din kat, så alt, hvad jeg kan gøre, er at kaste nogle teorier i luften. Så kan det jo være, jeg rammer et eller andet, der giver mening for dig.

1 Synes om

Jeg kan også godt forstå at det er træls, men så vidt jeg kan se gør I alt hvad jeg ellers kun have foreslået.
Hvornår var hun sidst til tjek ved dyrlæge? :smil: