Ocarina på 6 år har mistet sin allerbedste ven, en 18 år gammel huskat. Hun sørger og hænger konstant på sine ejere.
Er det bedst hun får lov at sørge i fred - eller skal det fluks en ny kat ind?
En ny kat skal ind, men planen er den først kommer i slutningen af denne måned. Ejeren kan ikke holde ud at se Ocarina sådan - så er næsten villig til at hente hvad som helst.
Prøv at sætte en ny kat ind, det ville jeg gøre, så den sørgende lille mis, får noget andet at tænke på.
Jeg ved ikke om det er det rigtige at gøre, det er bare hvad jeg ville gøre.
Knus Elin
Men hvad mon Abymissen mener…det er jo den, det handler om. Er det ikke en mås hun blot har brug for at snuse i og en at ligge i ske med.
Indrømmet…ejeren skal også være med på idèen, men en mås er en mås
Dem havde jeg i tankerne - og den er luftet, men de skal ikke have to. De har en lille lejlighed - om sommeren godt nok mere plads i kolonihave med løbegård. Men to skal de ikke have.
[QUOTE=kamikaze;194588]Men hvad mon Abymissen mener…det er jo den, det handler om. Er det ikke en mås hun blot har brug for at snuse i og en at ligge i ske med.
Indrømmet…ejeren skal også være med på idèen, men en mås er en mås [/QUOTE]
Jo det har du ret i - men enten er man til hår eller også er man til næsten intet hår. Jeg kunne ikke drømme om at presse dem til noget jeg heller ikke selv ville. At abymissen sikkert sagde ja tak er der ikke i tvivl om - men det er også vigtigt at ejerene er 100% med - de skal have missedyret i mange, mange år.
Vi har prøvet det samme med Neelix, da vi mistede Victor sidste år. Vi tog den beslutning, at det ville være bedst for Neelix, om der hurtigst muligt kom en ny “kammerat” hjem til ham, for ingen af tøserne duede. Valget faldt så på Olav, som var ca. samme alder som Neelix, men Neelix accepterede ham aldrig. Hele historien har desværre en rigtig sørgelig udgang, da Neelix blev meget urenlig, kom på lykkepiller osv. osv. Desvære blev han aldrig sig selv igen, så vi valgte at lægge ham til at sove i november sidste år.
Forhåbentlig går det ikke så galt her, men en ny kat var altså ikke løsningen for os.
Da Freja døde pludseligt af FIP, gik Nanoq i dyb sorg. Selv om jeg tre dage efter fik Nemo og Leonardo hjem, så er det først nu - hvor han har dannet et dybt venskab med Maggie - at han er helt sig selv igen.
Han har haft svært ved at være killing, knytte sig til andre katte, lege, ligge med dem osv, men nu får den gas:-) Også med de andre - ikke kun Maggie.
Men det var Maggie, der lettede hans lille kattehjerte - for hvem kan stå for hende?
Da Freja døde var Nanoq kun killing - ca 19 uger - chokket var derfor stort. Jeg ville i dag stadig sætte en ny kat ind ASAP - og så give den overlevende en masse kærlighed og opmærksomhed selv også.
Oplevelsen med Nanoq - han er tre år i dag - er årsagen til, at jeg aldrig mere har mindre end tre katte. To er en for sårbar “flok”.
Så er herren landet i Danmark idag. Alt ånder fred og idyl - den fastboede må lige minde sig selv om det nok er bedre at huske at give et lille brum engang imellem. Alt tegner fint - og begge er nysgerrige omkring hinanden. Her er det nye familiemedlem.