Kat nummer 2. En god ide eller ej?

Katte Generel snak om katte
#1

Hej allesammen!

Jeg fik en kat for to måneder siden og har siden da læst side op og side ned i det her forum, og er blevet meget klogere af alle jeres gode indlæg.

Min kat er indekat og jeg overvejer om det vil være godt for hende om jeg fik en kat mere.

Historien er at hun (Molly) er 10 år gammel. Jeg har overtaget hende fra en god veninde der ikke kunne have hende mere. Veninden har fået børn, og det betyder mindre tid til at underholde katten, og katten trivedes ikke rigtig længere, var begyndt at tisse på hendes mands tøj på gulvet, og da hun tissede i hans arbejdscomputer var det ligesom dråben.

Jeg har kendt Molly siden hun var killing, og hun har altid været nervøs/aggressiv. Hun er ikke totalt sky, men vil gerne forsvare sit territorium, og hvis man kæler med hende på den forkerte måde kan man godt få en klo.
Hun har altid været knyttet til min veninde, og nu har hun ret hurtigt knyttet sig til mig. Jeg kæler en del med hende, men altid efter faste mønstre som hun har valgt.
Jeg synes hun er blomstret en del op, når jeg får gæster kommer hun altid ind og lige ser hvad der foregår, og fremmede folk får lov at stryge hende over hovedet. Hun er også stort set holdt op med at sidde og stirre på folk.

Problemet er at jeg synes hun virker lidt ulykkelig. Det var hun muligvis også før, men nu ´fortæller´ hun jo mig om det, fordi hun stoler på mig.
Jeg kan godt lide tanken om at hun får en anden kat til selskab, men jeg ved ikke om hun nogensinde vil acceptere en anden kat eller overhovedet vil have lyst til at interagere med den.

Hvis der er nogen der har input vil jeg meget gerne høre jeres råd!

Mvh Iben, Mollys slave

#2

Hvi du får en ny kat til æMolly, så synes jeg du skal få to. To killinger. At få én killing til så forholdsvis gammel en kat er synd for dem begge. Men to killinger kan brænde krudt af med hinanden, og Molly kan få selskab hvis hun har lyst.

Men det kan gå begge veje. Enten bli’r hun sur og stresset over krudtuglerne, eller osse bli’r hun alletiders bedste tante!

Jeg tror personligt hun er for gammel til at sammenføre med en anden voksen kat. Hvis det er det du vælger så skal de i al fald nok kunne holdes adskilt i en lang periode.

Men her er eksempler på begge dele. FinnFrode har sammenført ældre katte med held, og Tine (tror jeg nok det er…:ups:) har sammenført to bimsekillinger med hendes 6 år gamle hankat, hvor Tarzan nu er blevet alletiders onkel.
I begge tilfælde var kattene adskilt i starten.

En anden ting er så om hun virker ulykkelig fordi hun måske har ondt et sted? Har du fået tjekket hendes tænder? På en 10-årig kat vil der typisk være tandproblemer i større eller mindre grad. Og hvis man har tandpine er man jo ikke særlig selskabelig :wink:

#3

Hvad er det, hun gør, som får dig til at mene, at hun er ulykkelig? Er hun steriliseret? Var hun også indekat hos din veninde?

Jeg er enig med Trekkie i, at du først og fremmest bør tage hende med til dyrlægen og få hende tjekket godt og grundigt igennem, hvis ikke hun har været der for nylig.

#4

Hejsa og rigtig :hjerte:'ligt :velkommen: til dig og Molly.

Hatten af for dig, at du har overtaget Molly :ok:

Jeg tænker også straks om der mon er noget galt med hende, når du siger hun virker ulykkelig.

Er hun stoppet med at tisse de forkerte steder, efter hun er flyttet hjem til dig?
Hvis ikke vil jeg (også) anbefale at dyrlægen undersøger hende med henblik på urinvejs-infektion/grus.

Og som de andre skriver, ondt i tænderne/tandkødet.

Hvis hun ikke allerede er ville jeg få hende neutraliseret og vaccineret (det kan være vaccinen trænger til ‘fornyelse’).

Sådan et 10.000 km service-eftersyn vil være en rigtig god idé, hvis du tror der er noget hun prøver at fortælle; når sygdom er udelukket kan du gå videre ad andre veje.

:slight_smile:

#5

Trekkie: Navnet er rigtig nok, og Tarzan er bare glad for, at han kun ligner en på 6 :tihi:

Jeg flyttede i sommers i en lejlighed med min 8årige (hus-)kat, som ellers altid har været fritløber. Han boede på det tidspunkt hos mine forældre, så til at starte med, var det faktisk bare fordi, jeg skulle passe ham, mens de var på ferie…det gik overraskende godt, så vi aftalte, at jeg beholdte ham og så tiden an - mindste tegn på mistrivsel, så røg han selvfølgelig bare hjem til dem igen. Det skal dog lige siges, at han stadig kommer ud i en lukket gårdhave dagligt :slight_smile: men altså ikke render frit længere.

Da alt ligesom tydede på, at det kunne han sagtens trives med, så begyndte jeg at overveje, om jeg mon skulle se, om jeg kunne finde en legekammerat til ham. Nu havde jeg jo fritaget ham muligheden for at møde andre katte som fritløber, og jeg havde før oplevet, hvordan han fandt venner blandt naboernes katte… Derudover var (og er) han en kat med krudt i enden, og han elsker at lege :slight_smile: Jeg brugte ret lang tid på at læse om forskellige racer, da jeg fandt det vigtigt, at jeg fandt en kat med et temperament, som kunne matche Tarzans. Derfor også en racekat. Det skulle være en killing, da jeg havde hørt, at der så var størst sandsynlighed for en “nem” sammenføring.

Valget faldt på en Hellig Birma, og jeg besøgte udvalgte opdrætter rigtig mange gange. Opdrætter besøgte faktisk også Tarzan og jeg, for at se Tarzan og på den måde måske bedre kunne vejlede mig. Der er nemlig det med Tarzan, at han er flasket op og aldrig har haft mor/søskende. Derudover at han også lidt speciel på den måde, at han ikke rigtig kender grænsen for, hvor hårdt man må bide - og han bruger dét at bide meget, både i leg, men også hvis der er ét eller andet, som ikke lige passer ham. Han bærer på den måde en del præg af aldrig at have haft en kattemor til at opdrage på ham. Opdrætter så ham i leg, og så ham også angribe min hånd og bide mig hårdt…men de var slet ikke i tvivl om, at det var legeadfærd - uopdragen legeadfærd, dog. Vi blev enige om, at Tarzan godt så ud til at kunne få glæde af en legekammerat - og så måtte vi krydse fingre for, at han trods alt havde et godt nok kattesprog til at vide, hvornår denne mente, at han bed for hårdt.

Det var kun meningen, jeg skulle have haft én killing. Det skulle være en dreng, for oftest går katte bedst i spænd dreng/dreng og pige/pige (i hvert fald, når det kommer til leg). Valget faldt på Gwendo…men i aller sidste øjeblik - jeg tror det var dagen før, jeg skulle have Gwendo hjem - måtte jeg simpelthen på knæ for opdrætter om lov til at få hans søster Haylee med også. Hende havde jeg nemlig forelsket mig ganske forfærdeligt i. Det viste sig at være en rigtig god beslutning!

Sammenføringen gik bedre end jeg nogensinde havde turdet håbe på. Tarzan og killingerne var adskilt med gitter/netdør den første lille uges tid, hvor de kunne lære lugten, lyden og synet af hinanden igennem. Der var overhovedet ingen drama, da de blev lukket sammen. Selvfølgelig var de usikre på hinanden, og der kom et hvæs i ny og næ, og af og til delte Tarzan et par øretæver ud, hvis de blev for nærgående… Nu er der gået 2 måneder. De leger alle tre sammen, men Tarzan deltager kun, når han gider. Når han ikke gider, har killingerne hinanden at lege med. Birmaer er også glade for at ligge tæt og soignere hinanden…det er ikke lige Tarzans kop the, så på den måde er det også rigtig dejligt for de små at have hinanden. Tarzan og Gwendo tumler meget, og Tarzan stopper (og har gjort fra starten) prompte, hvis Gwendo piver. Haylee (pigen) og Tarzan leger også meget sammen…men de leger mere fangeleg, for Haylee synes Tarzan er for voldsom - og det har de så med tiden selv fundet helt fint ud af, derfor er det Gwendo Tarzan springer på, når han vil slåsselege :wink:

Så! :slight_smile: Det var min historie.

Jeg vil sige: sørg allerførst for, at hun ikke har ondt eller lignende. Både fordi du siger, hun virker ulykkelig. Men også pga. hendes bideri.
Derudover tænker JEG, at hvis hun ikke er ret legesyg…(og jeg gætter på, hun ikke er en putte-vaske-hygge-kat, udfra din beskrivelse af hende)…så ville jeg altså have mine betænkligheder om hvorvidt, hun ville have glæde af en ven.

#6

Hej igen, og tak for jeres input!

Jeg har hele tiden tænkt at jeg vil tage Molly til dyrlægen og blive tjekket igennem. Hun er steriliseret, men har vist ikke været ved dyrlægen siden hun var meget ung.

Og når I allesammen skriver at det er det første jeg bør gøre kan jeg godt se at det er det rigtige, så jeg i hvert fald kan udelukke det. Hun spiser fint, og grusbakken bliver besøgt regelmæssigt, uden klagen, men alligevel, for nu at være sikker.
Jeg har gået og udskudt dyrlægebesøget fordi hun simpelthen er dybt traumatiseret over at blive puttet i en transport-boks. Når min dørklokke ringer stryger hun ind under sengen, og kun hvis det er en anden end hendes tidligere ejer kommer hun straks ud igen. Jeg har passet hende en del gennem årene inden jeg fik lov at beholde hende, og det har altid været samme mønster. Så jeg har simpelthen ikke lyst til at begå det overgreb det vil være for hende at blive stoppet i en kasse igen, nu hvor vi er rigtig godt i gang med at opbygge tillid. Jeg har købt en fin pileflethule til hende som også kan fungere som transportmiddel, men desværre er hun ikke det mindste interesseret i den, det kunne ellers gøre transport til dyrlægen nemmere, tænkte jeg.

At anskaffe to killinger er nok lidt vovet, og jeres inlæg har fået mig til at tænke over det på en ny måde, for som TrekkieGrrrl er inde på kan hun risikere at blive tilbagetrukket og mere stresset af det, og jeg har simpelthen ikke lyst til at udsætte hende for mere stress. Det handler nok mere om min egen følelse af ikke at slå til som eneste kilde til social kontakt og underholdning.

@ galath: Hun er steriliseret og har altid været indekat. Jeg synes hun virker ulykkelig fordi hun mjaver for at få min opmærksomhed (uden at madskålen er tom), og jeg ved simpelthen ikke hvad hun vil. Når jeg så går efter hende når hun kalder går hun måske ind i soveværelset (sengetid er superkvalitets kæletid) eller jeg prøver at lege med hende, men hun er kun overfladisk interesseret og ender med at lægge sig og sove. Jeg føler simpelthen ikke at jeg slår til!!

@ danpia: Hun har aldrig tisset de forkerte steder hos mig, så det er forhåbentligt ikke urinvejs problemer hun har. Hun har altid været stresset, og det var nok derfor hun begyndte at tisse ved siden af ved den tidligere ejer. Jeg kan måske ikke ændre hendes stressede natur, men jeg vil gerne hjælpe hende til maksimal harmoni!

@ Tine M: Ih, det lyder helt fantastisk! Det er jo netop sådan noget jeg drømmer om, hvor katten(e) hviler mere i eget og hinandens selskab. Molly har i alle sine 10 år været knyttet til min veninde og mere eller mindre ignoreret hendes kæreste, da hun fik sådan en. Og jeg tror hun har overført det mønster på mig. Hun er meget hygge-kæle med mig, kan finde på at sætte snuden til min næse midt om natten for at kæle lidt mere, mens hun stort set ignorerer, men heldigvis accepterer, min kæreste (når jeg ikke er hjemme og madskålen er tom kan hun dog godt finde ud af at kommunikere budskabet til ham). Hun har aldrig bidt mig, og når jeg en sjælden gang får et hvæs og en klo er det i stress-forsvar, hvis hun bliver usikker på mine intentioner.

Jeg sætter katteforøgelse i familien på stand-by og ser tiden lidt an - jeg har trods alt kun haft hende i 2 måneder og der er sket meget med hende i den tid, og så vil jeg tage en dyb indånding og stoppe hende i transport-kassen til dyrlægen snart.

Tusind tak for jeres input, det har hjulpet mig til at tænke situationen igennem. Ingen havde fortalt mig at det ville tage SÅ meget af min opmærksomhed at have kat, men det er fantastisk!

#7

Ang en kat mere så er det ikke altid lykken - men man kan faktisk ikke vide det før man har prøvet det af

#8

Det er jo også muligt de fleste steder at få dyrlægen til at komme ud. Det koster selvfølgelig noget mere, men muligheden er der formodentlig, hvis du gerne vil undgå at være nødt til at stoppe hende i en transportkasse og køre med hende.

Jeg kan godt forstå, du bliver frustreret, når du ikke kan finde ud af, hvad hun egentlig vil. Men mon ikke hun dybest set bare vil have din opmærksomhed? Min kat har en vane med ind imellem at stå ude i gangen og rååååwe højt. Når jeg til sidst ikke kan holde ud at høre på ham længere og rejser mig for at gå ud for at se, hvad der er galt, kommer han pilende ind i stuen, så snart han hører, jeg rører på mig, fortsætter direkte ud i køkkenet, går hen i hjørnet ved køkkenskabene og smider sig ned og ligger der og venter på, at jeg skal komme at nusse ham. Han KUNNE jo sådan set bare komme ind i stuen og springe op i sofaen ved siden af mig. Så skulle jeg nok nusse ham. Men nej, det SKAL være i krogen ude på køkkengulvet, og vi SKAL igennem hele det anstrengende rååååwe-scenarium først.

Katte har mærkelige vaner, og det er vist ikke meningen, vi skal forstå dem alle sammen :slight_smile: Men jeg kan som sagt godt genkende din frustration og din følelse af utilstrækkelighed. Det lyder nu for mig, som om du er meget tilstrækkelig i din omsorg for Molly. Du skriver jo selv, hun har gjort store fremskridt. Måske skulle du overveje klikkertræning? Mine egne erfaringer med det er godt nok indtil videre begrænsede, men det siges at være rigtig godt til at give usikre og nervøse katte selvtillid og til at skabe et tættere bånd mellem kat og ejer.

#9

Selvom jeg ALTID er fortaler for mindst to katte, vil jeg i dit tilfælde ikke råde til at anskaffe hverken en eller to killinger …Eller i det hele taget en kat mere til Molly. Som du beskriver Molly har hun tilbøjeligheder til stressbetonet dårlig adfærd, så jeg mener du skal gøre alt ( hvilke jeg osse mener du gør ) for ikke at stresse hende. At hun kalder lidt ser jeg ikke som et tegn på at hun er en ulykkelig kat, hun kalder da bare på dig, for at du skal være i hendes nærhed. Held og lykke med hende, hvor er det dejligt at du adopterede hende :slight_smile:

#10

Jamen hvor er det bare dejligt at få så meget god feedback på et spørgsmål der har plaget mig!

Og ja, hun vil jo nok bare have min opmærksomhed uden nødvendigvis at ville sige mig noget. De katte mine forældre har haft har frit kunnet løbe ude, og der har været meget mere afbalancerede, så det er nyt for mig med sådan en ´baby´.

Jeg ville nok heller aldrig have valgt at få en enkelt indekat, men nu skete det jo bare. Inges Kattehjem ville ikke have hende fordi hun er gammel (og vrissen), så enten overtog jeg hende eller hun skulle aflives, og det kunne jeg alligevel ikke bære.

Hvor er det herligt at din kat har trænet dig til at løbe ind i køkkenet og kæle, galath! Molly har trænet mig til at komme ind i soveværelset og bukke mig forover så hun kan bruge min ryg som trappe op til den gode hylde med håndklæder. Hendes tidligere ejer lagde ryg til når Molly ville op på den dejligt varme akvarielampe, og jeg syntes altid at hun hoppede og sprang for meget for katten, men nu forstår jeg!

Jeg har faktisk fået en klikker med som tidligere er blevet brugt med både begrænset engagement og succes. Men det kan være jeg tager det op.

Igen, tusind tak for jeres svar!

Venlig hilsen Iben

#11

Ja, jeg er enig med de andre…
Jeg vil måske som alternativ foreslå dig at finde en dyrlæge der kan komme ud? Når hun nu har det så skidt med kassen (det kan dog være at det slet ikke er så slemt, når hun finder ud af at hun kommer hjem igen til tryghed og dig, og ikke skal et nyt sted hen) så er hun en af dem, der måske har det bedre af at blive undersøgt derhjemme. Det er dog ikke sikkert, især fordi nogle katte puster sig lidt mere op hjemme i trygge rammer :slight_smile: Og så er der lige den begrænsning at en dyrlæge ikke kan helt så meget der, som på klinikken.
Jeg ved ikke hvor du bor henne af i verden, men ved at der er en dyrlæge i KBH området… Den mobile dyrlæge klinik, tror jeg nok det hedder… Ellers tror jeg at brugerne herinde har kendskab til flere :slight_smile:

Mht klikkeren, så handler det 1. om at finde den helt rigtige belønning (den fantastiske godbid, eller nogle gange bare ros eller legetøj…). Et rigtig stort hit herhjemme er de der kylling i tern… :slight_smile: Men jeg ved ikke om hun er til den slags? og 2. ikke at gøre katten frustreret ved at gå for hurtigt frem :slight_smile:

#12

Jeg vil også komme med min oplevelse, da jeg anskaffede mig 1 kat til…

Jeg overtog 2 katte, en hellig birma og en exotic perser, da de var 2 år , fordi tidligere ejere, faktisk ikke gad dem mere og bare ikke havde tiden til dem… Exoticen var meget sky og lå fakisk under sengen det meste af tiden hos de tidligere ejer… Hellig birma hannen kunne man se på pelsen, også var forsømt…Men meget tillidsfuld over for mig… Da jeg så fik dem hjem tøede perser lidt op, med holdte sig bare hele tiden for sig selv… Birma hannen blev så aflivet lige da han var fyldt 3 år, pga sygdom… Da han så var væk, levede exoticen op, og ville sove i sengen med mig og nusses… Pga. mit abejde, er jeg væk ca. 9 timer om dagen, og synes det måske var synd hun var så meget alene… Derfor valgte jeg at anskaffe mig en ny hellig birma, en hunkat… Birmaen har nu boet her i 4 mdr, og hun er da blevet accepteret af min exotic, og de har da også lidt hygge-putte tid engang imellem, men exoticen holder sig igen for sig selv, og gider bestemt ikke lege med birmaen… Så i mit tilfælde, burde min exotic nok bare skulle have været en alene kat…

#13

Det er SÅ svært at sige med sikkerhed, hvad der er det rigtige, fordi katte ikke er lavet på en fabrik :slight_smile:

Jeg solgte mine to hankillinger til en familie, der i forvejen havde to 11-årige hankastrater (den ene er handicappet og derfor ikke helt så mobil som den anden og slet ikke som to 15-ugers krudtugler). De er - uden nogen form for netdør eller lignende - de bedsteste venner allesammen og putter og leger sammen hver dag. Begge de to gamle er kvikket op ved at have fået “børn” i huset og den handicappede bevæger sig meget mere end før :slight_smile:

Mht. dyrlægebesøg så kunne det være rart at vide, hvor i landet, du bor, så vi evt. kan råde dig, for jeg har da haft dyrlæge ude til vaccinering og sundhedscheck, som faktisk var billigere end hvis jeg havde skullet køre til en “almindelig” dyrlæge. Det er som så meget andet dog en prioritering, for kattene finder sig ikke i så meget, når de er på hjemmebane og derfor kan du risikere, det bliver traumatisk på en anden måde.

#14

Umiddelbart virker det som en god idé at få dyrlægen hjem, når en kat skal behandles - og dog!
Især en usikker kat har brug for at føle sit hjem som en sikker base uden risiko for “overgreb” fra ukendte personer og det kan den ikke længere, hvis dyrlægen kommer hjem og behandler den.

Jeg ville i stedet for lade behandlingen foregå væk hjemmefra - altså hos dyrlægen - også selv om katten er bange for køreturen, for den kommer jo hjem til tryghed bagefter. (Når et dyr derimod skal aflives, er det bedst for det, at det sker i hjemmet).

Lad transportkassen stå fremme til daglig med et tæppe over, så katten vænner sig til den. Kom af og til lidt guf i den, så den forbindes med noget rart.

Og så ville jeg være obs på, om Molly kan have gigt. Det er et ofte overset problem hos ældre katte. Mange katte (og hunde) døjer med det og ved at give f.eks. flydende Metacam (smertestillende, godkendt til langtidsbehandling) gør man deres livskvalitet bedre.
(Prøv at google på katte + gigt).

Jeg ville få hende undersøgt først og så bagefter tænke videre mht. 2 killinger. En voksen kat vil hun opfatte som en trussel.

#15

[QUOTE=Mega;737990]Umiddelbart virker det som en god idé at få dyrlægen hjem, når en kat skal behandles - og dog!
Især en usikker kat har brug for at føle sit hjem som en sikker base uden risiko for “overgreb” fra ukendte personer og det kan den ikke længere, hvis dyrlægen kommer hjem og behandler den.[/QUOTE]

Det var jeg ikke klar over. Jeg gik bare ud fra, at kattene ville tillade mere, når de var på hjemlig og tryg grund :ups:

Ih altså, hvor man kan blive ved med at lære noget herinde :thumbup:

#16

[QUOTE=galath;737993]Det var jeg ikke klar over. Jeg gik bare ud fra, at kattene ville tillade mere, når de var på hjemlig og tryg grund :ups:

[/QUOTE]

I deres vante omgivelser er kattene faktisk mere besværlige (de siger fra) end når de er på udebane hvor de er lidt utrygge

#17

Jamen, det kan jeg jo sådan set også sagtens se logikken i - nu hvor nogen har skåret det ud i pap for mig :ups: