Katla i udbrud

Katla er den mindste i vores nu 5 uger gamle kuld, men hun lader sig ikke gå på af den manglene kampvægt.

Faktisk bider hun meget - og meget hårdt.
Hun har en svaghed for tæer, men også vores fingerspidser kan lige få et ordenligt nap.

Hvordan vænner vi hende nemmest af med den vane?
Lige nu siger vi bestemt NEJ, og sætter hende prompte ned/flytter fødderne når hun gør det og går væk fra hende.

Hun er frisk, fræk og kælen.

Gi´ hende noget mad :stuck_out_tongue:

Guuud - skal de også have mad? :confused::confused::høhø:

Lille og vågen er bedre end…:rock:
Giv hende noget fiske-kmr-havregrød…så glemmer hun tæer og fingre…for en tid:tihi: i det mindste

Jeg mener så det modsatte.
Ikke alt det mad…mine bliver vilde, hvis de får for meget mad.-LOL

Pia…I gør det helt rigtige ved at sige NEJ…hvorefter i sætter den lille vulkan ned…

-LOL-LOL-LOL-LOL-LOL

Hyyyyyyyyl, som de andre killinger, når de bliver overfaldet … så bliver hun forhåbenlig forskrækket og stopper :ok:

Jeg sagde jo til min søster i weekenden, at Katla ville nå at gå i udbrud inden d. 10 … hvor min søster skal flyve hjem til Island til at deltage i sit barnebarns konfirmation :tihi:

Det i gør nu er fint og burde virker - ellers så hyl/piv. Det er hvad jeg selv plejer at gøre ved små killinger :slight_smile:

Den vulkan har bare at holde sig i ro!
For jeg skal til Island 13-29 juni :slight_smile:

I behøver ikke sige nej før I sætter hende ned - alene det at kontakten til jer stopper er nok. Hvis I skal markerer adfærden, så ville jeg sige IIIB - ikke for højt og ikke for skingert, for det er ikke nødvendigt.

I stedet skal I være konsekvente dvs hun afvises altid, når hun udviser adfærden. Og så afled hende med legetøj så hun lærer, hvor hun må bide/afreagerer

Hvis jeg siger TÆNK IKKE PÅ RØD - så tænker alle på rød ikk? Det er svært ikke at gøre det. Men hvis jeg siger TÆNK IKKE PÅ RØD - TÆNK PÅ BLÅ I STEDET FOR. så kan alle være med og det hele går meget nemmere.

Det er det samme I bør gøre ved “vulkanen”:slight_smile:

MVH

Tænderne klør på de små bæster. Heldigvis holder det i langt de fleste tilfælde op af sig selv.

Håber jeg, selv om jeg må erkende at jeg stadig må passe på ikke at vise mig i bare tær og ben. Min røde kastrat fra 2001 syntes nemlig de stadig er overlækre at bide i.