Katte med tendens til overvægt

Åh jeg håber sådan I kan hjælpe mig… Giver ærlig talt snart op… Jeg har to skønne steriliserede inde-hunkatte på 2½ år. Lige fra vi overtog dem har vi forsøgt at fodre med det bedst mulige foder. De første måneder fik de killingefoder, derefter fik de foder til indekatte og da de som 1 årige blev steriliserede, overgik de til foder tilpasset neutraliserede katte. Vi har altid fodret ad libitum, fordi jeg havde læst mig frem til at det var det rigtige.

Men men men… Her gik det så galt… Efter sterilisationen blev de lyn hurtigt alt for tykke (5,9 kg og 4,9 kg med idealvægt på hhv. 3-3,5 kg) og det seneste halvandet år har været et CIRKUS uden lige, med forsøg på at gøre det bedste for misserne, samtidig med at de taber sig.

Jeg lagde ud med at læse her på kattegale at tørfoder er YT og vådfoder vejen frem til nøjsomme katte. Jeg fodrede derfor med Lux fra Aldi i en periode og kattene ELSKEDE det! Desværre svulmede de op til dobbelt størrelse, selvom jeg fulgte vejledningen i mængde pr. kat. Forsøgte med andre slags vådfoder, men uanset hvad jeg giver dem, bliver de bare tykkere og tykkere. Kombinerede med råfoder, men dette havde ingen interesse what so ever…

Jeg loggede igen på kattegale og læste mig frem til hvilke slags tørfoder der så kunne fungere. Købte i den næste periode forskellige slags proteinholdige tørfoder typer i dyre domme på nettet - med samme resultat som før. Tykke, oppustede katte - MEN med den flotteste pels :ok::dokdok:

Så tog jeg til dyrlægen, på trods af at jeg på Kattegale kunne læse mig frem til, at de er aldeles inkompetente i fodervejledning. Købte Prescription diet og fik en stram foderplan med hjem. 40-45 gram foder pr dag, fordelt over minimum 3xdagligt. I starten fungerede det faktisk rigtig godt og efter et lille halvt års tid var begge misser SÅ flotte og slanke. SUCCES! Skulle man tro… Hvis ikke det var fordi jeg nu stod med to madhungrende, vrælende, kradsende, frustrerede, agressive sultne katte fra kl. 4 om morgenen til 22 om aftenen. Den ene begyndte decideret at tyranisere den anden, som altid har været lidt mere sart og svag.

Afsted til dyrlægen igen. Hvad skal jeg gøre? Jeg fik denne gang vedligeholdelsesdiæten fra Prescription med hjem, med besked om at den indeholder mere mættende ingredienser, så de vil ikke være så sultne. Igen, kæmpe fiasko. Oplevede ingen forskel…

Da posen var tom, måtte jeg afsted til dyrlægen igen igen… Her får jeg besked på at købe den slankende version af Prescription, men må så pludselig fodre med den mængde der skal til, for at de ikke ‘brokker sig’.

Nu er posen tom, og det fungerer faktisk OK for den ene kat. Den anden har dog allerede taget alt for meget på… :ked:

Som tillægsinformation kan det nævnes, at misserne bliver aktiveret dagligt med masser af leg, klikkertræning og diverse foderbræt og aktivitetsbolde med foder, for at de skal tænke og arbejde for maden. Derudover skal det også nævnes, at jeg har givet samtlige foderprodukter en fair chance før de er opgivet - intet er smidt ud, alle poser/dåser er brugt op.

Ej men jeg ved ikke hvad jeg skal gøre… Giver snart op og går i Netto og køber Whiskas og så må mine katte bare være tykke :ked: Det er bare så frustrerende at man gerne vil gøre det bedste for de to små kræ, men lige meget hvad er det bare en fiasko :frowning: Om en måned har jeg termin med første barn, og har bare brug for at det her fodercirkus snart fungerer bare nogenlunde!! For ikke at tale om den formue vi efterhånden har brugt på kattefoder…

Er der noget jeg har overset?? Håber I kan hjælpe mig og mine tykkemisser :slight_smile:

Min Bullerpige på 1 år var også ved at blive lidt smårund for en 4-5 måneder siden :tihi: Jeg tænkte at det måske ville hjælpe hvis hun skulle arbejde lidt for føden, så jeg købte et foder-aktivitetsbræt til hende, og det det virkelig hjulpet… Godt nok tog det hende et par måneder at lære hvordan pokker man skulle få fat på maden, men nu hvor hun har lært det fungerer det bare super godt. Der er altid blandet tørkost i aktivitetsbrættet og så får de vådt og råt derudover…

Så hvis du ikke har prøvet med et foderbræt endnu kunne det måske være en mulighed :slight_smile:

Held og lykke med at holde misserne slanke :ok:

(Det var i øvrigt dette jeg købte: Trixie Cat Activity Fun Board Fummelbrett Katze kaufen | zooplus )

Måske deres genetik… Hvis deres gener siger stor og kraftig kat, så er det faktisk synd at knokle videre med det, for så er kampen tabt på forhånd. Hvis deres gener svinger mod britetype, så er det svært at tvinge dem over mod abyssiniertypen rent kropsfaconmæssigt…
VH
Susanne

Kig på hvornår og på hvilket foder kattene så ud til at trives bedst, blank pels, glade og legesyge. Nogle katte kæmper man bare en håbløs kamp for at holde slanke. Det er selvfølgelig ikke iorden hvis de bare ligger og sover hele dagen, så skal der gøres noget.

Marina

Min huskatte pige på små 8 år er også kraftigt bygget og med tendens til overvægt - og er meeget madglad :høhø:

Det der virker her er ca. 200 gram vådkost med masser af vandpå og så tørkost ad libitum - men kun i foderbræt :slight_smile:

Derudover så “breder” kattene sig altså også typisk ud (også de fertile) når der er omkring de 1½-2 år, uden at de bliver tykkere, så deres ideal vægt kan godt være højere end det du har vejet dem til da de var ungkatte og blev kastreret? :slight_smile:

Derudover - hvad har du gjort ang, motion for dem? For deres aktivitetsniveau gør jo også noget :slight_smile:

Tusind tak for Jeres svar, de giver alle stof til eftertanke. Jeg kender tilfældigvis kattenes forældre og søskende, som alle er helt normaltvægtige. De var 12 søskende i kuldet, så jeg har tænkt på om mine har været sidst til truget og bare ér mere sultne end andre?!

Deres yndlingslegetøj er en pind med snor og fjer på, som de elsker at jagte gennem lejligheden. Derudover inddrager vi en masse hop og løb i klikkertræningen, hvilket de også synes er en fest :slight_smile:

Jeg skal i MaxiZoo og købe kattegrus idag, og overvejer at købe en sæk foder der. Er der noget af det de har, der er noget værd?

De har Eukanuba, som vist skulle være et udmærket foder. Og hvis jeg ikke husker helt forkert, er det også det, Susanne W bruger og plejer at anbefale :slight_smile:

Jeg har selv haft et par katte med tendens til at blive lidt for - rummelige, men jeg synes faktisk, det har jævnet sig ud over tid, når jeg lod være med at fokusere på det og i øvrigt sørgede for, at de fik et lødigt, proteinrigt foder.

I øvrigt vil jeg langt hellere have en rund kat end en kat, der skriger efter mad, og som er klar til at æde hvad som helst, fordi den konstant er sulten. Been there, done that - og aldrig mere! Jeg kan stadig få helt ondt i maven af at tænke på den stakkels kat, som kun fik lov at spise nøje afmålte portioner :ked: Heldigvis kun i en meget kort periode.

[QUOTE=galath;1093043]De har Eukanuba, som vist skulle være et udmærket foder. Og hvis jeg ikke husker helt forkert, er det også det, Susanne W bruger og plejer at anbefale :slight_smile:
[/QUOTE]
Eukanuba er et bragende godt foder med højt kødinhold. Katte er ikke anderledes end os andre lige der, for alt for meget kulhydrat = for meget spæk på sidebenene :slight_smile: Så derfor er Eukanuba altid et godt forsøg, fordi der er en chance for at de bliver tidligere mætte pga. foderets lødighed.
Ikke alt virker ens på alle individer - de skal selvfølgelig først og fremmest kunne lide foderet og trives på det, men det er nu sjældent jeg hører om katte der ikke bare stortrives på Eukanuba.
VH
Susanne

[QUOTE=Susanne W;1093047]Eukanuba er et bragende godt foder med højt kødinhold. Katte er ikke anderledes end os andre lige der, for alt for meget kulhydrat = for meget spæk på sidebenene :slight_smile: Så derfor er Eukanuba altid et godt forsøg, fordi der er en chance for at de bliver tidligere mætte pga. foderets lødighed.
Ikke alt virker ens på alle individer - de skal selvfølgelig først og fremmest kunne lide foderet og trives på det, men det er nu sjældent jeg hører om katte der ikke bare stortrives på Eukanuba.
VH
Susanne[/QUOTE]
Vi er lige begyndt at bruge Eukanuba - Restricted calorie.
Kattene er glade for det - Men ikke FOR glade. Desuden er det et af de få typer af tørfoder med reduceret kalorie-indhold der har animalsk protein som nr 1. på ingredienslisten (desværre er nummer 2 og 3 så vegetabilsk), men det er mere end mange andre kan prale af.
Desuden indeholder det ca. 20-25% mindre metabolisk energi pr. 100g end andre høj-protein fodertyper.
Som endnu en bonus har de forsøgt med deres kulhydrat-kilder at undgå de typer af kulhydrat der har et højt glycæmisk Index hos kat (ex ris), hvilket er meget positivt, når man tænker på at overvægtige katte jo er i risikozonen for diabetes 2.
Så på papiret er det i hvert fald et godt produkt, sammenlignet med andre lignende typer.
I en perfekt verden skulle man jo ikke fodre med “slanke-kost” til sine dyr, men desværre er det nogle gange et middel vi må ty til :slight_smile:

http://www.eukanuba.co.uk/cat-food/eukanuba-veterinary-diets-restricted-calorie-for-cats

Ejj hvor er det bare godt - tak for Jeres svar!! :slight_smile: Jeg kører i MaxiZoo til formiddag og ser på udvalget. Jeg har faktisk fodret med Eukanuba helt tilbage i starten, hvor de simpelthen fik den skønneste pels og virkede rigtig glade. Så det er måske bare med at finde en kalorielet variant denne gang - eventuelt Restricted calorie? :slight_smile:

Jeg overvejer også at købe en foderautomat, så de får fordelt måltiderne endnu mere over dagen. Nu hvor jeg går hjemme på barsel, oplever jeg at de ‘tigger’ efter mad ca. kl 11 og 14. Det passer med at de er sultne ca. hver 4. time og det kan en foderautomat måske hjælpe med.

En anden ting jeg håber I kan svare mig på: Den ene af kattene (den mest aktive) er begyndt at hænge fast i tekstiler med sine kløer på forpoterne. Hun er ellers god til at bruge kradsetræet ude på altanen, og det er kommet indenfor den sidste måneds tid. Kan man klippe kløerne, så de ikke er så lange at hun hænger i? Det går især ud over den lille tykke i leg, når den anden får lidt for godt fat ind imellem!

[QUOTE=Line;1093061]Ejj hvor er det bare godt - tak for Jeres svar!! :slight_smile: Jeg kører i MaxiZoo til formiddag og ser på udvalget. Jeg har faktisk fodret med Eukanuba helt tilbage i starten, hvor de simpelthen fik den skønneste pels og virkede rigtig glade. Så det er måske bare med at finde en kalorielet variant denne gang - eventuelt Restricted calorie? :slight_smile:

Jeg overvejer også at købe en foderautomat, så de får fordelt måltiderne endnu mere over dagen. Nu hvor jeg går hjemme på barsel, oplever jeg at de ‘tigger’ efter mad ca. kl 11 og 14. Det passer med at de er sultne ca. hver 4. time og det kan en foderautomat måske hjælpe med.

En anden ting jeg håber I kan svare mig på: Den ene af kattene (den mest aktive) er begyndt at hænge fast i tekstiler med sine kløer på forpoterne. Hun er ellers god til at bruge kradsetræet ude på altanen, og det er kommet indenfor den sidste måneds tid. Kan man klippe kløerne, så de ikke er så lange at hun hænger i? Det går især ud over den lille tykke i leg, når den anden får lidt for godt fat ind imellem![/QUOTE]

Det er helt sikkert en fin ide at dele maden ud, når nu de ikke kan styre buffet :slight_smile:

Jeg kender ikke selv til foderautomater, men det kan jo være at der er andre der kan hjælpe der :slight_smile:

Du kan sagtens klippe kløerne på katten. Vi gø det jævnligt på begge vores indekatte (ikke på udekatte!).
Der findes mange former for sakse, men vi bruger faktisk bare en af de helt store 3i1’er (dem til tånegle :wink: )

Gucci - Super, så går jeg igang med pedicure med det samme! :slight_smile: Jeg har ikke erfaring med indekatte, da vi altid har boet på landet og havde udekatte. Så jeg var ikke lige klar over, om man kunne klippe kløerne :wink:

Hvor er det bare skønt man kan få nogle gode råd herinde!

Nogle få fritgående har faktisk brug for indimellem at få trimmet deres kløer :slight_smile: Men ellers enig

Jeg var i onsdags til et foredrag om katte og overvægt - og risiko for følgesygdomme. Foredragsholderen fortalte, at Hills er kommet med et nyt produkt, der hedder Metabolic, som de dels har gode erfaringer med (der kører pt. et studie på LIFE, hvor de involverede katte får det udleveret som eneste foder) og dels lød det til at have et højt indhold af animalske proteiner.

Jeg har ikke kigget nærmere på det efterfølgende, fordi jeg ikke selv har overvægtige katte, men det kan også være en mulighed :slight_smile:

Det er nok rigtig nok. Jeg må indrømme at jeg aldrig selv har haft udekatte, men jeg vil oftere anbefale folk at lade være, da det for nogle kan være svært at vide hvor meget der er for meget :slight_smile:

[QUOTE=Temple Bar;1093087]Jeg var i onsdags til et foredrag om katte og overvægt - og risiko for følgesygdomme. Foredragsholderen fortalte, at Hills er kommet med et nyt produkt, der hedder Metabolic, som de dels har gode erfaringer med (der kører pt. et studie på LIFE, hvor de involverede katte får det udleveret som eneste foder) og dels lød det til at have et højt indhold af animalske proteiner.

Jeg har ikke kigget nærmere på det efterfølgende, fordi jeg ikke selv har overvægtige katte, men det kan også være en mulighed :)[/QUOTE]

Jeg har set dette produkt i klinikken, men jeg har ikke hørt fra folk med deres egne erfaringer.
Det kunne helst sikkert være en mulighed.

Så er der indkøbt Eukanuba med højt protein indhold og lavt kulhydrat. Der er prøvesmagt (af kattene naturligvis :smiley: ) og i den grad godkendt.

Vil fra nu af slå koldt vand i blodet og ikke tænke for meget i gram og konstante vejninger. Vil holde øje med om mine to bisser er glade, har energi og flot pels - og ellers lege med dem så meget de orker! :slight_smile:

Næste step bliver nok en foderautomat, så de får 5-6 gange dgl. frem for nuværende 3.

Igen vil jeg lige sige tak for svar! God weekend til Jer :slight_smile:

Apropos foderautomat: http://www.catsomat.com/ :smiley:

Jeg synes, en foderautomat er et fantastisk “værktøj” til at sprede fodringen henover dagen.
Her har vi selv en med digitaldisplay og to skåle med blå låg henover. Desværre forhandler Zooplus den ikke mere, for den er ellers rigtig god, og holder tiden meget præcist (modsat dem med analog-indstilling).
Jeg bruger den typisk til, hvis vi har en enkelt overnatning ude, eller når vi er på ferie, og her kommer en kattepasser dagligt. Hun er her så f.eks. om eftermiddagen og fodrer kattene der og fylder automaten op, som så fodrer kattene om morgenen også. Jeg har sat skålene til at åbne samtidig, men hvis kattene kan styre det, kunne man også lade de to skåle åbne på forskellige tidspunkter.
Det eneste problem med foderautomater er de fjolser, der tror det er fint nok til at tage på ferie, uden at nogen holder opsyn med dyrene.