Katte og deres tænder

Jeg har lige et lille tvivlsspørgsmål for min gamle dyrelæge sagde at katte var ca. 6 uger gamle når de tager babytænderne og får voksentænder, da jeg var ved dyrelægen for en måned siden blev Ninja regnet til at være ca. 6-8 uger gammel, men det er først nu hun har tabt sin første babytand…Er jeg fejlinformeret eller er der noget galt?

Snuppet fra www.tanddyreklinikken.dk

Forfatter: Jens Ruhnau, Specialdyrlæge

Anatomien i kattens mund

Kattens mundhule består af kinderne afgrænset af læberne, ganen, svælget, mundhulebunden, tungen og de fire kæbegrene. En overkæbe og en underkæbe i både venstre og højre side. I kæbegrenene sidder tænderne. Underkæben består af to kæbegrene der sidder sammen forrest i munden. Hos mennesker er de to kæbegrene vokset helt sammen, så underkæben er én hel knogle. Hos katte er sammenhæftningen mere løs. Den består af bindevæv. Det betyder at der helt normalt kan være lidt løshed mellem de to underkæbegrene.
Bagest i munden ender de to underkæbegrene i hvert sit kæbeled. Kæbeleddet hos katte er meget fast og aflangt. Det betyder, at der ikke er ret meget løshed i kæbeleddet og at underkæben derfor under normale omstændigheder ikke kan bevæges ret meget fra side til side. Til gengæld kan katte lukke munden ekstremt meget op.
Tænderne kan opdeles i fortænder (incisiver), hjørnetænder (caninii), forreste kindtænder (præmolarer) og bageste kindtænder (molarer).
Katte fødes uden tænder. Efter ca. 2-3 uger begynder mælketænderne at bryde frem. Der er i alt 26 Mælketænder, nemlig 6 fortænder i overmunden og 6 fortænder i undermunden. Desuden kommer fire hjørnetænder og tre kindtænder i hver side i overkæben og to kindtænder i underkæben i hver side.
Ligesom mennesker har katte to sæt tænder. Først et sæt mælketænder og derefter et sæt blivende eller permanente tænder.
Når katten er 12 uger begynder den at tabe sine mælketænder, der erstattes af blivende tænder.
Hver enkelt af mælketænderne erstattes af en blivende tand. Derudover kommer der en ekstra blivende tand i hver af de fire kæbegrene, helt inde bagest i munden. De ekstra blivende tænder som ikke har en mælketand som forløber, kaldes molarer. De kindtænder som har en mælketand som forløber kaldes præmolarer.
Når mælketænderne dannes, afsnøres en lille del af tandanlægget og lægger sig ned i kæben under mælketanden, parat til at udvikle sig til den blivende tand. Når den blivende tand begynder af dannes og vokser i størrelse, påvirker den mælketanden så dennes rod begynder en langsom tilbagedannelse. Mælketandens rod forsvinder altså lige så langsomt mens den blivende tand vokser frem. Til sidst er der kun kronen af mælketanden tilbage. Den bliver til en rokketand, som slutteligt falder ud, mens den blivende tand vokser frem i stedet.
Tandskifter starter med fortænderne, fortsætter med hjørnetænderne og de forreste kindtænder og slutter med de bageste kindtænder. Tandskiftet er som regel afsluttet når katten er 24 uger gammel. Det komplette blivende tandsæt består altså af 6 fortænder i overkæben, 6 fortænder i underkæben, 4 hjørnetænder, 4 kindtænder i hver overlæbe og tre kindtænder i hver underkæbe. I alt 30 tænder.
Dette antal tænder har alle katteracerne – også de store vilde kattedyr som tigre og løver.
Det er sjældent at katte er født uden anlæg til alle de blivende tænder. Oftere ses ekstra tænder, der skyldes at anlægget til en blivende tand har delt sig i to inden tanden (tænderne) er blevet dannet. Det er dog meget almindeligt at katte mangler tænder, men det skyldes næsten altid at de har tabt tænderne grundet sygdom eller tilskadekomst.
Katte er carnivore – dvs. kødædende rovdyr, hvilket også kan ses på deres tænder. Fortænderne er ganske små og ikke betydningsfulde.
Hjørnetænderne er meget lange. De bruges sammen med kløerne til at fange bytte og dernæst til at flænse byttet.
Kindtænderne har ingen tyggeflader, men er i stedet skærende. Det betyder, at kindtænderne virker som kraftige sakse der ”klipper” foderet over i mindre stykker så det kan sluges. Dette kaldes et sectorielt bid.
Fortænder og hjørnetænder har alle hver en rod. Alle kindtænder i underkæben har hver to rødder. Den forreste lille kindtand i begge sider af overkæben har en rod, den anden to rødder, mens den tredje og fjerde kindtand i hver side af overkæben har tre rødder.
Den normale tandstilling hos katte er når overkæbens fortænder sidder netop udenfor underkæbens fortænder og underkæbens hjørnetænder sidder foran overkæbens hjørnetænder. Underkæbens kindtænder sidder indenfor overkæbens kindtænder. Den store kindtand i overkæben (præmolar 4) og den store kindtand i underkæben (molar 1) sidder overfor hinanden, så de danner den primære del af kindtændernes saks der klipper foderet i mindre stykker. Disse store kindtænder kaldes også for rovtænderne.
De øvrige kindtænder fremad i munden sidder i et zig-zag mønster med skiftevis en tand i overkæben og en i underkæben.
Kattens tunge er på oversiden beklædt med små pigge kaldet papiller. De vender ind i munden og virker således som en raspe når katten slikker på noget. Papillerne er beregnet til at slikke knoglerne på byttedyret fri for kød og bindevæv.
Nogle katteracer har en meget kort næse. De kaldes brachycephale. Andre racer har en lang næse og kaldes dolichocephale. Katte med en ”normal” længde på næsen siges at have en mesaticephal hovedfacon.
Brachycephale katte har oftere fejlstillede tænder. Det skyldes, at de har samme antal tænder, men siddende i en meget mindre kæbe, hvorved der kan opstå pladsproblemer.
Tænderne beatår af en krone, en hals og en eller flere rødder. Kronen er beklædt med emalje, der er kroppens absolut hårdeste materiale. Emaljen dannes inden tanden bryder frem og kan ikke gendannes senere i livet hvis den slides eller knækker af.
Tandhalsen og rødderne er dækket af et cellelag, der hedder cementun. Det er ikke så hårdt som emaljen, men er fæstet for en masse små bindevævs-strenge som holder tanden fast til knoglen. Disse strenge kaldes det periodontalte ligament (PDL).
Hos mennesker er tandhalsen flere millimeter lang. Hos katte er den næsten ikke eksisterende. Dvs. at kronen på tanden går næsten direkte over i roden. Så hos katte er tandhalsen nærmest en linie mellem krone og rod.
Inde under emalje og cementumlag findes dentinen. Dentinen er det egentlige tandben – det som selve tanden består af. Dentinen omgiver tandnerven (pulpaen) som ligger i midten af tanden. Når man er ung, er pulpaen meget stor, men den bygger gennem livet mere og mere dentin på indersiden af tanden, hvorved tanden bliver stærkere og stærkere mens pulpaen bliver mindre og mindre. Dentinen fra elefanter kender vi som elfenben.

Jeg mener at tandskifte sker i 4 til 6 mdrs alderen - fra baby til voksen altså:-)

Tip har lige skiftet - de nye er altid SÅ^flotte:-) Han er syv mdr. Maggie har ikke skiftet alle - hun er seks mdr - CIRKA. Maggie ved ingen hvor gammel er… selv siger hun, at hun er ung:-)

lige et sidespring hvis det er okay:?
Sidste jeg var til dyrlæge kiggede hun kattene efter i mundet, hun kiggede efter en speciel tandkødslidelse - som hun sagde kunne opstå ved specielt cooner og persere. Går også ud fra det gælder andre katteracer der er beslægtede. Men det er nu engang kun de to “racer” jeg har.
Men det skulle være en lidelse hvor tandkødet blev helt rødt - og man i sidste ende var nødt til at hive tænderne ud fordi det var så smertefuldt for katten.

Nogen der ved hvad denne sydgom hedder?

[quote=~Prinsesse~;83967]lige et sidespring hvis det er okay:?
Sidste jeg var til dyrlæge kiggede hun kattene efter i mundet, hun kiggede efter en speciel tandkødslidelse - som hun sagde kunne opstå ved specielt cooner og persere. Går også ud fra det gælder andre katteracer der er beslægtede. Men det er nu engang kun de to “racer” jeg har.
Men det skulle være en lidelse hvor tandkødet blev helt rødt - og man i sidste ende var nødt til at hive tænderne ud fordi det var så smertefuldt for katten.

Nogen der ved hvad denne sydgom hedder?[/quote]

Tandkødsbetændelse

http://www.netdyredoktor.dk/sw27248.asp

hehe nej det var ikke tandkødsbetændelse:) Jeg mener hun sagde at de lå til perseren og de racer der havde perser avlet ind i sig. Man kunne ikke gøre noget mod sygdommen, andet end at lindre smerterne ved at få tænderne ud

tror det er meget godt jeg skiftede dyrelæge så når han ikke engang ved hvornår en kat skifter tænder…han overså også at ninja havde orm, det fandt jeg ud af da vi kom til den nye dyrelæge fordi jeg ikke brød mig om at den gamle virkede så ligeglad med hendes udvikling når nu hun var en temmelig lille vildkat…

men tak for svaret sssssssssssssssssss
så er Ninja vel 12 uger nu ggggg

Palodentose?

[QUOTE=Ronja;84016]tror det er meget godt jeg skiftede dyrelæge så når han ikke engang ved hvornår en kat skifter tænder…han overså også at ninja havde orm, det fandt jeg ud af da vi kom til den nye dyrelæge fordi jeg ikke brød mig om at den gamle virkede så ligeglad med hendes udvikling når nu hun var en temmelig lille vildkat…QUOTE]

Du slår hovedet på sømmet her Ronja. Det er svært at finde en dyrlæge som tager katte alvorlgit! Jeg sidder i det samme!

MVH Helle

Jeg synes bare det er skræmmende og skamfuldt at en dyrelæge kan være sådan, så burde idioten hedde hestelæge eller hundelæge hvis ikke katte har mandens interesse…Gad vide hvor mange der har en syg eller fejlernæret kat uden at vide det, fordi de stoler for meget på deres dyrelæge…

Det kunne det godt være ja - hehe må indrømme det er helt svedt ud-upssa, selvom jeg tjekker tandkød fra tid til anden

Tror nok det hedder gingivitis, se nedenstående for mere info.
http://www.tanddyreklinikken.dk/218-209-tandkoedsbetaendelse.htm

[quote=Mislingen;84078]Tror nok det hedder gingivitis, se nedenstående for mere info.
[/quote]

Jamen det er jo bare den medicinske betegnelse for tandkødsbetændelse

[QUOTE=~Prinsesse~;83967]Men det skulle være en lidelse hvor tandkødet blev helt rødt - og man i sidste ende var nødt til at hive tænderne ud fordi det var så smertefuldt for katten.
Nogen der ved hvad denne sydgom hedder?[/QUOTE]

Det er kronisk mundhulebetændelse. Det kan komme som følge af kronisk båret calicivirus, og af en eller anden grund har MCO’er åbenbart nemmere ved at rende ind i denne situation, efter hvad nogen siger.

Jeg har selv måttet tage stilling til sygdommen, da min 7-måneders ungkat for nyligt kom under calici- mistanke pga. rødt tandkød - heldigvis kun i en grad, hvor der var rødt nærmest tænderne og intet at bemærke på hendes spiselyst.
Jeg tror og håber at vi “nøjes” med, at hun blot har dårlige spisevaner ved nærmest at sluge alt tørfoder, men lige nu ser vi tiden an - og spiser t/d og børster tænder.

Kommer man i den situation, hvor der skal hives tænder ud, så skulle dette faktisk ikke være noget problem for katten, og det kan ofte helbrede problemet, da den kroniske mundhulebetændelse kan reagere hysterisk “allergisk” på plak, hvilket jo forsvinder sammen med tænderne.

Jeg mener katte skifter tænder fra 4 månders alderen.

[quote=~Prinsesse~;83967]lige et sidespring hvis det er okay:?
Sidste jeg var til dyrlæge kiggede hun kattene efter i mundet, hun kiggede efter en speciel tandkødslidelse - som hun sagde kunne opstå ved specielt cooner og persere. Går også ud fra det gælder andre katteracer der er beslægtede. Men det er nu engang kun de to “racer” jeg har.
Men det skulle være en lidelse hvor tandkødet blev helt rødt - og man i sidste ende var nødt til at hive tænderne ud fordi det var så smertefuldt for katten.

Nogen der ved hvad denne sydgom hedder?[/quote]

Mon ikke din dyrlæge tænker på den type hvor tandkødet svulmer op og vokser udover tænderne? Det var en form som for nogle år siden sås hyppigere hos MCO end andre racer. Har så også set den hos en brite.

Stomatitis/Gingivitis ses hyppigt efter at katten har været smittet med calici og kan være så slemt at tænderne må trækkes ud eller forsøges afhjulpet med interferonbehandling. Et godt alternativ er at støtte kattens immunforsvar så den selv kan bekæmpe virus.
Man er så også begyndt at kigge på allergiske reaktioner som grund for problemet. Folk der går over til råfodring siger så også at de ofte ser en forbedring af tandkødet. Som det jo også fremgår af Jens Ruhnau, er kattens tænder ikke beregnet til at knuse tørfoder med, men til at flænse kød og gnave knogler.

Marina

Jeg kender et par opdrættere der har god effekt med at smørre colestrum udrørt i vand til en tyk pasta på tandkødsranden - især på dyr i tandskift. De kan godt lide det - de fleste