Vi har købt nyt hus, som vi er ved at sætte i stand…
Sally er med derude hver dag fordi hun er så lille, men Mons kommer først derud når vi flytter (for ikke at stresse ham for meget)… Sally har ikke været ude endnu, så det bliver ikke det store problem at holde hende inde…
Men hvordan gør vi det bedst, når vi skal til at lukke Mons udenfor? Han er vant til at komme og gå som det passer ham, så han vil helt sikkert protestere mod at være lukket inde…
Jeg gætter på at vi skal holde ham inde, så han kan vænne sig til huset først, men hvor lang tid skal vi holde ham inde? Og når han så skal lukkes ud, skal han så bare have lov at være ude, eller skal vi prøve at holde ham i haven? (det bliver nok svært…)
At flytte en kat, svarer til at flytte kattens territorium.
Du kan faktisk være heldig, at du kan holde dem inde - begge to - uden problemer, fordi kattene ganske enkelt anser det nye hus, som deres nye territorium.
Men hvis de endelig skal lukkes ud - hvorfor så ikke indhegne haven, når nu I har fået købt jeres eget hus
så kan de komme ud i den friske luft - uden at man skal være bekymret for at de løber langt væk og med de risici det nu indebærer.
men ellers vil jeg sige - hold ham inde MINDST 2-3 uger og lad de første gange ude blive i snor og sele i haven, hver dag sikkert flere gange dagligt, rundt i haven, så han kender sit nye territorium godt og grundigt…
Jeg vil sige at det nok vil tage mindst en måned før jeg bare ville turde åbne et vindue og sige “go tur”…
men mest optimalt ville da være at få hegn om haven så man har ro i sindet når man åbner vinduet og god samvittighed ift. mark og vejfreds loven (og dermed naboerne!)
Blot en tilføjelse - har i mulighed for at indhegne haven så er det super for misserne. De får fra starten af et bestemt område de kan færdes i og ved ikke at verden er større
Jeg skal også flytte til nytår.
Skal flytte fra Sjælland til Jylland og skal faktisk flytte over 2 omgange.
Først skal jeg flytte hjem til en veninde, som faktisk også er herinde. Vi skal bare bo hos hende midlertidigt, indtil jeg har fået job i Århus, og derefter flytter vi ind i min egen lejlighed i Århus.
Kan næsten regne ud at det er bedst at jeg får en kat mere, når jeg flytter til Århus når Victor har fået lov til at være sammen med min venindes katte i tiden op til at jeg får mit eget sted.
Glæder mig utroligt meget, men er spændt på at se hvordan Victor reagerer på 2 flytninger på så kort tid.
Ved godt at det er en lidt alternativ måde at flytte på, men det skyldes at der er lang ventetid på boligselvskabernes ventelister, når man ikke har arbejde i Århus. Så derfor starter jeg med at flytte over til min veninde… der er jo ingen ventetid, og når jeg så har job i Århus, skulle ventetiden blive en del kortere da jeg så bliver 1.-prioritets-ansøger.
Altså…
Sidst vi flyttede gik der ca 12 timer før vi åbnede døren. Jeg følte at katten var tryg, og hun var dog også kun lige ude og snuse… Der gik nok en 3-4 dage før hun var udenfor haven, og der har INGEN problemer været med det…
Det med at sætte hegn op… Hmm… Det er jo noget der er mange holdninger om. Det er selvfølgelig op til den enkelte, men jeg mener dog bare at medmindre man har udstillingskatte, opdræt eller andet der ville kunne gøre at det ikke ligger til katten at være jæger, så må man forholde sig til de risici der er ved en udendørs kat…
Selvfølgelig ville det gøre ondt hvis min lille kat blev kørt over, men omvendt så ved jeg bare at hun har haft det liv, som jeg mener var de bedste rammer for hende og hendes personlighed…
[quote=Babyrex;444850]Altså…
Sidst vi flyttede gik der ca 12 timer før vi åbnede døren. Jeg følte at katten var tryg, og hun var dog også kun lige ude og snuse… Der gik nok en 3-4 dage før hun var udenfor haven, og der har INGEN problemer været med det…
Det med at sætte hegn op… Hmm… Det er jo noget der er mange holdninger om. Det er selvfølgelig op til den enkelte, men jeg mener dog bare at medmindre man har udstillingskatte, opdræt eller andet der ville kunne gøre at det ikke ligger til katten at være jæger, så må man forholde sig til de risici der er ved en udendørs kat…
Selvfølgelig ville det gøre ondt hvis min lille kat blev kørt over, men omvendt så ved jeg bare at hun har haft det liv, som jeg mener var de bedste rammer for hende og hendes personlighed…[/quote]
så må man håbe din naboer er enige med dig…
Her har vi som regel holdt dem inde 1 uges tid, inden de er kommet ud. Panda smuttede dog ud efter 3-4 dage ved forrige flytning og det gik også fint nok- hun rendte ikke længere end i haven til, at starte med.
Mht. indhegning eller ej, så synes jeg også det kommer an på, hvad slags sted man bor og ja, hvilken slags naboer man har. Vores tidligere naboer elskede katte- det ene hold fik jo også overtaget Piper helt, så det er jo også en risiko.
Tror så bare ikke altid, at en indhegning er løsningen, hvis man har en kat, der allerede er fritgående.
Indhegning af min have vil helt sikkert kun gøre det værre… Misser kan bare ikke lide at føle sig spærret inde… Han går helt amok. Så sådan vil jeg slet ikke udsætte ham for…
Mine nabo elsker katte, og hun er bare så glad for at mine kommer og besøger hende. De er ofte så heldige at få lidt leverpostej eller pålæg, hvis hun lige har lidt hun ikke kan nå at spise.
Vi vil ikke indhegne haven…det er bare ikke en ordentlig løsning…
Her hvor vi bor nu, er Mons vant til at komme og gå, og jeg vil vædde med, at han ville gøre alt for at komme ud, hvis vi spærrede ham inde…
Derudover har vi ikke lyst til at bo i en fæstning…
Der er ekstremt mange katte i det nye kvarter, så katte er i hvert fald velsete… Der er naturligvis en risiko for at blive kørt ned, men det er et lukket villakvarter ned til marker og eng, så de vil sikkert gå den vej, når de bliver lukket ud…
Mons havde vi med i sommerhus i sommers, og der holdt vi ham inde de første 12 timer, derefter blev han lukket ud, og han havde ingen problemer med at finde tilbage… så det tror jeg såmænd heller ikke han vil have i det nye hus…
Det med indhegning af haven er jo et valg man tager.
Jeg har hverken opdræt eller racekatte, men fire vidunderligt skønne missere som jeg sætter meget højt. Vi har alligevel hegnet haven ind og sat kattelem i havendøren, så de har adgang til haven 24 timer i døgnet. Vi snakker her om katte, der tidligere har fået lov at gå frit (inden jeg fik dem). Jeg vil vove den påstand at jeg absolut intet af deres frihed har taget fra dem! De kan stadig fange mus/fugle/frøer og være ude som det passer dem. Til gengæld er de HELT klar over hvor på matriklen de bestemmer, og det fortæller de hjertensgerne de katte, der kommer forbi!
Mht udseende og fort-agtige tilstande: Tja, igen et valg man tager. Jeg synes vores hegn er ret diskret.
Men tilbage til din flytning: Jeg synes jeg som hovedregel har hørt at man skal holde sin kat inde ca. 14 dage. Strø så lidt sand fra kattebakken ud hvor din matrikel slutter, og gå så en tur med katten derude. Når den er klar til sin egen tur, så sørg for at den er sulten. Altså luk den ud evt. ½ time før du plejer at fodre.