Nu sad jeg lige her og tænkte om nogle har haft problemer med at sammenføre hund og kat?..
Her går det rigtig godt…Bortset fra at Charlie godt kan finde på at “drille” kattene. De gør ikke så meget, og de tager meget hensyn til ham, fordi han er så lille:p
Men jeg tænker om, det er belastende for dem, at hunden er så irriterende nogle gange…? Eller siger de selv fra?.. Charlie har det med at “nappe” i deres lange kattehår, og det siger de ikke engang noget til…:øhmm:
De glor bare på ham, som om han er dum…
Men de siger vel fra, ikke??? Jeg vil bare være sikker… Er lidt pylret…
Uha vi har haft nogle sjove ture med Probie og Stranger… Probie har det med at bide kattene i halen. Dumme ham. Stranger er dog den eneste af kattene der går ind og siger fra. Så “lille” Probie har fået et par slag over snuden, og har nu efterhånden lært at lade deres haler være.
De to kan dog også godt lege sammen.
Frede og Fifi er ligeglade med ham, kommer han for tæt på får han bare et hvæs, hvis han er i hopla humør.
Bella er så småt ved at vænne sig til ham, hun fik i morges slikket øre, og hun sad og spandt som aldrig før.
Ares og Probie, sover gerne røv mod røv…
Jeg er temmelig sikker på, at kattene nok skal sige fra, hvis det bliver for meget. Og hvis det sker, er jeg også temmelig sikker på, at de nok skal vide at sætte sig i respekt. Sådan en klo i snuden er der vist ikke ret mange hunde, der bryder sig om at stifte bekendtskab med mere end én gang 
[quote=Henriette;495247]Uha vi har haft nogle sjove ture med Probie og Stranger… Probie har det med at bide kattene i halen. Dumme ham. Stranger er dog den eneste af kattene der går ind og siger fra. Så “lille” Probie har fået et par slag over snuden, og har nu efterhånden lært at lade deres haler være.
De to kan dog også godt lege sammen.
Frede og Fifi er ligeglade med ham, kommer han for tæt på får han bare et hvæs, hvis han er i hopla humør.
Bella er så småt ved at vænne sig til ham, hun fik i morges slikket øre, og hun sad og spandt som aldrig før.
Ares og Probie, sover gerne røv mod røv…[/quote]
Nuurh… Nu er Charlie jo ikke så stor som Probie… 
Og kattene er jo egentlig størst…
Så er der vel håb forude, hvis han skulle blive irriterende…
Han har vist fået et par gange, men ikke direkte onde…Tror ikke engang kløerne har været ude på dem, men Charlie har det også med at pive uden grund…
Synes bare han kan være så strid mod dem nogle gange, så fatter ikke de finder sig i det…:øhmm:
[quote=Saphiira;495254]Nuurh… Nu er Charlie jo ikke så stor som Probie… Og kattene er jo egentlig størst…
Så er der vel håb forude, hvis han skulle blive irriterende…
Han har vist fået et par gange, men ikke direkte onde…Tror ikke engang kløerne har været ude på dem, men Charlie har det også med at pive uden grund…
Synes bare han kan være så strid mod dem nogle gange, så fatter ikke de finder sig i det…:øhmm:[/quote]
Katte finder sig faktisk i meget, fra små børn… Så mon ikke de godt er klar over at Charlige endnu kun er en hvalp, og derfor betegner ham som “et barn” (so to speak)
Jo, det tror jeg rent faktisk det gør… Tålmodige katte… Selv Misty tager hensyn til ham… Troede ellers hun ville give ham en på snuden med det samme, så han lærte det… Men næææ…
Kattene kan sikkert godt fornemme, at han ikke vil dem noget ondt, selv om han er en klodset hvalp, der ind imellem farer for hårdt frem. De ville uden tvivl reagere helt anderledes, hvis det skete, fordi han var aggressiv.
Klodset er vist ikke ordet.
en ting kan man i hvert fald konstatere…: Katte er mere elegante end hunde…:høhø:
Her har det altid været omvendt - kattene har mobbedrillet hundene.
Hvis en af hundene f.eks. lå og hyggede sig i en kurv, kunne kattene godt finde på at sætte sig og bare STIRRE koldt på den, lige til den nervøst slikkede sig om munden og forlod kurven, hvorpå katten indtog den varme plads.
Jeg har også flere gange måtte hjælpe en klynkende Mandy op ad trappen, fordi en kat havde lagt sig på langs på et trin, så hun ikke kunne komme videre op.
Min nye hund, Holly på 2 år, har det ikke meget bedre. Hvis hun forsigtigt prøver at lægge op til leg, giver de hende et dask. Så opgiver hun.
Men er der to katte, der ikke kan enes, lægger hun sig omgående imellem og knurrer af dem - uden ellers at gøre noget.
Og hun har ikke før nu været vant til at omgås katte.
Ellers enes de fint indbyrdes og jeg har heller aldrig gennem tiden oplevet problemer med at føre katte og hunde sammen.
Jeg tror heller ikke, du har grund til at være bekymret, de skal nok lære ham,
når det bliver for meget, det er sjældent et problem at sammenføre hvalpe - såvel som killinger.
Ronja (ruhåret Foxterrier) kan godt være ret påtrængende, men hvis det bliver for meget, får hun et par på tuden,
og hvis ikke kattene gider, hopper de op, hvor hun ikke kan nå dem - eller smutter ind under sofaen.
Jeg har altid haft hund og kat sammen, og hvis der har været problemer,
er det altid hunden, det er gået værst ud over.
Men når de lærer hinanden at kende, kender de også hinandens grænser - og respekterer dem.
Pøj-pøj. 
[quote=Mega;495267]Her har det altid været omvendt - kattene har mobbedrillet hundene.
Hvis en af hundene f.eks. lå og hyggede sig i en kurv, kunne kattene godt finde på at sætte sig og bare STIRRE koldt på den, lige til den nervøst slikkede sig om munden og forlod kurven, hvorpå katten indtog den varme plads.
Jeg har også flere gange måtte hjælpe en klynkende Mandy op ad trappen, fordi en kat havde lagt sig på langs på et trin, så hun ikke kunne komme videre op.
Min nye hund, Holly på 2 år, har det ikke meget bedre. Hvis hun forsigtigt prøver at lægge op til leg, giver de hende et dask. Så opgiver hun.
Men er der to katte, der ikke kan enes, lægger hun sig omgående imellem og knurrer af dem - uden ellers at gøre noget.
Og hun har ikke før nu været vant til at omgås katte.
Ellers enes de fint indbyrdes og jeg har heller aldrig gennem tiden oplevet problemer med at føre katte og hunde sammen.[/quote]
Haha, hvor sjovt, at det er modsat hos dig. Jeg tog dog Aslan og Snebold i at drille hunden… Det var lidt morsomt… De stod i døren, så han ikke kunne komme forbi, så gøede han af dem, og så fik han bare nogle blide dask…
Jeg har ej heller selv oplevet problemer, men ville bare være sikker på, at det ikke var for meget for kattene…
[quote=Bente_K;495271]Jeg tror heller ikke, du har grund til at være bekymret, de skal nok lære ham,
når det bliver for meget, det er sjældent et problem at sammenføre hvalpe - såvel som killinger.
Ronja (ruhåret Foxterrier) kan godt være ret påtrængende, men hvis det bliver for meget, får hun et par på tuden,
og hvis ikke kattene gider, hopper de op, hvor hun ikke kan nå dem - eller smutter ind under sofaen.
Jeg har altid haft hund og kat sammen, og hvis der har været problemer,
er det altid hunden, det er gået værst ud over.
Men når de lærer hinanden at kende, kender de også hinandens grænser - og respekterer dem.
Pøj-pøj. [/quote]
De har også deres kradsetræ at hoppe op i, hvis det bliver for meget for dem… Det tror jeg også de benytter sig af i den grad…