Katte og menneskeforkølelse

Hej,

nu hvor både jeg, min kæreste og min søster (som har været på besøg nogle dage) er/har været ganske hårdt ramt af forkølelse og influenza, kan jeg ikke lade være med at spekulere over om katte egentlig er modtagelige overfor menneskevira og -bakterier…? Altså kan mennesker smitte katte med den slags?

Det er jeg ganske sikker på, man ikke kan. Katten kan heller ikke smitte den anden vej, selvom den f.eks. kan have herpes, som vi også kender i menneske-variant :slight_smile:
Når vi hører om f.eks. fugle- og svineinfluenza, så er det jo ikke en influenza, der sådan smitter fra fugle og svin til mennesker… så er det fordi, at influenza-varienten een gang er muteret til at kunne smitte til mennesker, og så er det menneskene, der derefter render og smitter hinanden, fordi de ikke er modtandsdygtige overfor den nye variant.

ikke hvad jeg ved af…

nærmeste vi kommer smitte må være toxoplasmose… og det er kun gravide der kan få problemer der og det er ekstremt sjældent

Hmm! Min gamle dyrlæge i Ølstykke sagde for MANGE år siden, at det var mig, der havde smittet mine katte med en gedigen halsbetændelse, og da kattene for 13 år siden havde en typisk halsbetændelse (konstateret af dyrlægen: røde i halsen og kunne ikke synke) havde jeg selv haft det umiddelbart forinden.

Både jeg og kattene kom os hurtigt med smertestillende medicin + antibiotica.

Desuden har vi (vist nok herinde) også kunnet læse om en katteejer, der blev indlagt, alvorligt syg med chlamydia, hun havde fået fra sin kat.
Fugle med Chlamydia kan mig bekendt også smitte mennesker.

Zooloser er heldigvis sjældne

:høhø: Zoonoser.

Guardia og toxosplasmose kan også smitte mellem forskellige arter.

Jeg har også prøvet at have en kat der fik halsbetændelse og der sagde dyrlægen også at det var mig der havde smittet ham . Da jeg også lige havde haft halsbetændelse:uha:

Bakterier er ikke helt så artsspecifikke som virus, så man kan godt smitte med stafylokok infektioner og streptokok som ofte kan være grunden til halsbetændelse.
Derimod er de fleste virus mere tilpasset de forskellige arter og influenza/ forkølelse kan ikke overføres, vi har f.eks.vores coronavirustyper(som hos mennesker giver luftvejsinfektioner) og kattene har deres. Calici giver hos mennesker diarré og hos katten f.eks. blærer i mundens slimhinder.
Faren er hvis virus finder ud af at mutere, hvad RNA virus jo gør, men finder den ud af at skifte art er det vi får problemer når vores immunforsvar rammes af noget ukendt.

Kattens Giardia og chlamydia er ikke specielt smitsomt overfor mennesker og kan undgåes ved almindelig hygiejne, fugle kan derimod overføre en type chlamydia, papegøjesyge.
Marina