Katte skal helst ikke undvære mad i mere end 24 timer (?)

…for hvis de gør det, hvad sker der så? :slight_smile:

(Jeg sidder og snakker med en bekendt…han tror ikke på dette, og spørger mig, hvad det helt præcist er der sker, hvis katten går længere uden mad…og det kan jeg ikke google mig frem til, og jeg er for usikker til at begynde at spille kloge-åge :stuck_out_tongue: )

Derfor spørger jeg JER :slight_smile:

Det er noget med deres lever, tror jeg nok… Men der kommer sikkert snart en af de mere vidende på banen :slight_smile:

Jeg mener det er ca to døgn.
Kattens stofskifte fungerer ikke ligesom vores, det går ikke ned, når kroppen ikke får tilført næring. Så efter ret kort til uden mad, begynder deres kroppe at nedbryde sig selv. Det er ganske rigtigt leveren det går ud over (først?), de får en tilstand der hedder fedtlever, der hurtigt kan blive livstruende. Leverproblemet giver dem kvalme, og så vil de slet ikke spise. Sådan en kat må man simpelthen tvangsmade hvis den skal reddes.
Så, den er go’ nok, desværre :frowning:

Red: Ja…

Det er meget vigtigt at man som katteejer reagerer relativt hurtigt når ens kat ikke æder, dvs der bør ikke gå mere end et par døgn inden den skal til dyrlæge.
Katte har, på nogen punkter et anderledes stofskifte end mennesker.
De tåler ikke at faste / sulte på samme måde som andre dyr.
De er rovdyr, kroppoen fortsætter med at forbrænde fedt og katte skal have tilført protein for at deres fedt skal forbrændes på normal vis.
Får katten ikke tilført protein, fordi den ikke æder, vil fedtet ikke kunne nedbrydes på normal vis, det ophobes i leveren, giver en fedtlever, leverceller fyldes med fedt, det giver nedsat leverfunktion og alment ubehag og kvalme hos katten. Disse katte kan være meget svære at få til at æde normalt igen, ofte kan der gå op til en måned eller mere inden de spiser med fuld styrke og helt af sig selv igen.

Kilde:

Jeg har mistet en kat på den konto. Den var på en bredspektret pencillinkur og mistede måske af den grund madlysten. Desværre var jeg ikke klar over, at det var farligt for hende og der gik derfor nogen tid, før jeg reagerede, og da var det for sent - hun døde hos dyrlægen af den beroligende sprøjte de får inden aflivningssprøjten. I dag holder jeg skaprt øje med, at alle mine misser går til madskålen hver dag - gør de ikke det, vil de blive tvangsfodret efter max en dag - og et dyrlægebesøg - selvfølgelig.

Da jeg arbejde på dyrehospital blev der dagligt ført journal over både indlagte dyr samt pensionsdyr. Var der katte som ikke have spist eller spist meget sparsomt så blev der straks sat ind for at øge appetitten… samt at det blev taget op på det daglige morgenmøde - så det var bestemt noget der blev taget alvorligt

Og hvor mærkeligt det end lyder, er det meget farligere for tykke katte end for tynde.

Det lyder egentlig fornuftigt nok, de har jo mere fedt der kan omsættes - og sætte sig som fedtlever.

Før i tiden var den almindelige opfattelse ude på landet, at en kat godt kunne klare sig en uge uden mad.
Det passer naturligvis ikke, men måske er det det, der hænger ved hos nogle?

Det er et godt spørgsmål, som jeg meget gerne ville have et svar på. Jeg har nemlig oplevet, at somalikatten nægtede det i cirka en dag eller to, hvis jeg har været tre dage væk, men jeg ser det som et socialt og menneskekærligt sundhedstegn, ligesom al mad serveret til den i køkkenet, bliver slæbt ind i stuen, for den vil for alt i verden spise med os.

Går typisk tre gange frem og tilbage fra os til madskålen, så vi er en del af måltidet. Jeg laver selvfølgelig et overdådigt festmåltid med alle yndlingsretterne, før jeg tager 3 dage væk, men det hoppede den kun på første gang.

Næste gang vidste den, at det så betød, at vi skulle væk i nogle dage, og ville ikke rigtigt være en del af festen – nu prøver vi så at holde festmåltidet over flere dage, inden vi tager af sted, så den ikke opdager noget, men den vil bare ikke spise, mens vi er væk (de primære personer i dens liv og mad hører sammen). Det er sådan set derfor, at jeg overvejer 3 dages ferie i Sydsverige eller Nordtyskland, og så kommer den med i toget, da den godt kan lide togtransport.

Tak for jeres svar (især Ann :slight_smile: lige hvad jeg ledte efter!).

Jeg vidste godt, der var noget med fedtlever…men jeg vidste faktisk ikke rigtigt hvorfor.

Ham jeg diskuterede det med, kom nemlig med den der “Sig mig, hvornår er katte blevet så sarte!!!” og “Hvad tror du selv vilde katte i naturen gjorde/gør - går og nipper til tørfoder??”. Og nej, det gør de jo af gode grunde ikke…men så æder de insekter…og græs…

Det kan godt være, at katte før i tiden kunne gå dage uden mad…lidt ligesom heste før i tiden kunne leve udelukkende af et par kg havre serveret to gange i døgnet. Men de har næppe tålet det bedre dengang end nu…nu er man bare bevidst om, hvad det gør ved dens system og organer. Gud ske tak og lov for, at vi bliver klogere :slight_smile:

Apropos at blive klogere:
Jeg havde besøg af en adfærdsterapeut forleden dag, og hun tabte nærmest både næse og mund, da jeg fortalt, hvordan jeg for 8 år siden -TOTALT uvidende- flaskede Tarzan (10 dage gammel) op med fløde og most discount-dåsemad. Hun sagde, at det godt nok var lidt af et mirakel, at han overlevede…og ja, det har hun vist ret i… :S

Ja leveren begynder populært sagt at æde katten selv indefra. Det er herligt :slight_smile:

Jeg mener dog, at man siger 8 til 12 timer - og at der er forskel på kattens fysik, vægt, generelle tilstand og alder… Fx en killing uden mad i 24 timer… det kan den dø af… Mens en slank fysisk stærk kat på 3 år måske kunne overleve 25 timer… Så det er ikke så let at gennemskue. Derfor mener jeg, at man siger 8 yil 12 timer i faste… hvad har I andre hørt?

[QUOTE=lenschow;751550]Ja leveren begynder populært sagt at æde katten selv indefra. Det er herligt :slight_smile:

Jeg mener dog, at man siger 8 til 12 timer - og at der er forskel på kattens fysik, vægt, generelle tilstand og alder… Fx en killing uden mad i 24 timer… det kan den dø af… Mens en slank fysisk stærk kat på 3 år måske kunne overleve 25 timer… Så det er ikke så let at gennemskue. Derfor mener jeg, at man siger 8 yil 12 timer i faste… hvad har I andre hørt?[/QUOTE]

Et par dage, men så skal man også gøre noget. Fik jeg at vide, da Asani gik i sultestrejke for nogle måneder siden. Han var i hvert fald uden mad et par dage, men jeg var i kontakt med dyrlægen undervejs, så han kunne blive taget ind, hvis det begyndte at blive kritisk.

[QUOTE=Tine M;751548]Apropos at blive klogere:
Jeg havde besøg af en adfærdsterapeut forleden dag, og hun tabte nærmest både næse og mund, da jeg fortalt, hvordan jeg for 8 år siden -TOTALT uvidende- flaskede Tarzan (10 dage gammel) op med fløde og most discount-dåsemad. Hun sagde, at det godt nok var lidt af et mirakel, at han overlevede…og ja, det har hun vist ret i… :S[/QUOTE]

Men det gjorde han jo - og der er vel ikke noget, der tyder på, at hans helbred har taget nogen form for skade :slight_smile: Han er bare en hårdfør lille herre :ok:

Altså, det er jo deres grundlæggende fysiologi, så det ændrer sig vel næppe sådan lige. Nu falder den jo ikke død om efter de der to dage, men der kan være startet en proces, der ikke kan vendes og som enden med døden. Men vilde katte bliver jo ikke så gamle (er det ikke 4 år i gennemsnit?), så de må jo dø af noget - jeg gætter at sult og sygdom er en stor del af forklaringen.

Øhm… :wink:
Jaja, jeg ved det godt, skrivefejl :smiley:

Derfor mener jeg, at man siger 8 yil 12 timer i faste… hvad har I andre hørt?

Mere end det. Når katte har mavevrøvl får man jo som det første at vide at man skal fjerne maden i et døgn. Så så lang tid må være forsvarlig - det er gjort med rigtig mange katte i tidens løb uden de store problemer?.

Nå, jeg har hørt, at en kat ikke må faste i mere end 1 døgn - allerede da begynder dens indre organer at tage skade. De er så små, at der ikke skal meget til at ødelægge dem.
Af samme grund må katte ikke få ret meget af rejer, tun, og fede fisk. De små organer kan ikke kapere ret meget af tungmetaller etc.

Når I beskriver kvalme og spisevægring efter et par døgn, så er det måske derfor, at Dr Dyr råder til indgriben før det når så vidt.

Jeg tror så ikke det har noget med kattens størrelse at gøre, at den ikke tåler faste særlig længe. Den begynder blot hurtigt at nedbryde kroppens fedt, når den ikke spiser, og det fører til ophobning af fedt i leveren = fedtlever. Og problemet er, at fedtleveren giver mindre appetit, og så begynder det for alvor at gå ned af bakke for katten. Derfor kan man ikke ‘bare’ vente på, at en kat bliver sulten nok. Man skal desuden være påpasselig, når en kat slankes, for som Trekkie skriver, så vil den tykke kat tilmed være yderligere i risiko end den slanke, fordi den har mere fedt at nedbryde. Carnitin menes at have en indflydelse i nedbrydning af fedtet og ses da også ofte tilsat i kastrat- og slankefodre. Artiklen her mener dertil at arginin har en betydning: https://docs.google.com/viewer?a=v&q=cache:SBEYeEBAqtYJ:www.kattens-vaern.dk/assets/fedtlever.pdf+&hl=da&pid=bl&srcid=ADGEESi8gVk6sHqS2ujK2su_4OMjW5bbrlIPkCjujCGiVxp_48heTbAtUeLDrtQfp0LJG2MHpYa4w03Zf8t7pBlR5TBRxA6XugAWdriKTeWXTfuV51z-E7eZjX_1tuQlny3rfQAU1iRE&sig=AHIEtbSIB6tG3BJDuECga9QvyxA-K3mfpQ Spændende i forhold til at lysin-tilskud skubber arginin ud af protein-strengene.

[QUOTE=lenschow;751550]
Jeg mener dog, at man siger 8 til 12 timer - og at der er forskel på kattens fysik, vægt, generelle tilstand og alder… Fx en killing uden mad i 24 timer… det kan den dø af… Mens en slank fysisk stærk kat på 3 år måske kunne overleve 25 timer… Så det er ikke så let at gennemskue. Derfor mener jeg, at man siger 8 yil 12 timer i faste… hvad har I andre hørt?[/QUOTE]

Der går et par dage før det er alvorligt - hvis der er tale om en voksen kat. Ved opkast og diarré råder min dyrlæge til faste i 24 timer, så jeg er ret sikker på det ikke er farligt :slight_smile:

Den med at stoppe dårlig mave via 1 døgns faste, og derpå skånekost (kogt hvid fisk og kylling) var jeg tæt ved at brænde fingrene på: Leise regnede ikke disse retter for mad.
Men en skål RC Obesity (højt fiber- og protein-indhold) forsvandt som dug for solen.

En tragisk historie handler om en lille Birma, der blev leveret retur til opdrætter pga skilsmisse. Mis blev adopteret af en stud.vet. med adgang til al behandling. Men den døde af fedtlever = for lidt mad for længe.
Så bliver jeg så harm, så harm, så olm!

Jeg tror at der dør katte hvert eneste år pga netop dette. Og ofte hos gode mennesker som bare ikke er klare over hvor hurtigt det går galt. Ikke mindst katte med tendens til dårlige nyrer som
dermed nemt for kvalme er i risiko zonen. Men i praksis kan en ganske almindelige maveinfektion slå en kat ihjel - simpelthen fordi katten holder op med at spise, der bliver ikke grebet hurtigt nok ind - og så har man en kat i leverproblemer og nyresvigt - i virkelig krise som alt for ofte ender med døden.

DET er årsagen til at jeg siger - jeg er i princippet ligeglad med HVAD katten spiser - den SKAL spise - hver dag.

Her gør vi sådan at vi bruger dåsemad til at checke kattene. Hvis de ikke vil spise deres dåsemad så tager vi det som et første advarselstegn. Og gør det samme sig gældende morgenen efter - så
er det direkte til dyrlæge - med det samme.

Desværre er ikke engang alle dyrlæger klar over dette problem.

Tak Teresa.
En ven af mig havde en lidt kræsen kat, som spiste mindre og mindre. Efter en periode med noget stress i omgivelserne døde den af akut nyresvigt. Det gik stærkt! Og ejeren var chokeret, arme “kone”.