Kattebilleder - august 2017 (kun ét af gangen)

Det er lige præcist, hvad hun er :ok:

Måske Fridas yngelplejeinstinkt er blevet vækket, så hun kommer med bytte til Asta? Men Astas instinkter fejler heller ikke noget, kan man tydeligt se. Hvis byttet ikke selv vil bevæge sig, kan man da sætte lidt gang i det :slight_smile:

Njah - de laver lidt fangeleg på græsplænen, men Frida er lidt usikker på, hvad Astas intentioner egtl. er, så hun foretrækker stadig lidt afstand og skrider, når det bliver for vildt. Men Asta har også et utroligt gåpåmod. Hun ved hvad hun vil - om det så er i forhold til mig eller de andre katte. De første dage lagde hun ud med knurrende at snige at sig helt tæt på de store for så at spruthvæse af dem - uden at de havde gjort noget som helst :surrender1: Hun lød som en hel æske tændstikker, der blev antændt på et splitsekund :smiley: Det er hun heldigvis stoppet med, men jeg er overrasket over, at hun ikke har fået een på lampen af nogen endnu. Hun opsøger selv ballade. I dag sprang hun på Rufus :uha: Det var Frida aldrig sluppet afsted med, men han tumlede hende bare en lille smule og lavede bagbensspark - det var det.

Jeg tror ikke, Frida afleverede den frivilligt. Den blev stjålet, gjorde den :ked:Og den lille djævel forsvarede sit bytte med knur og slag af en forpote. Det er vi slet ikke vant til her i huset, så Frida var vist lidt skuffet :frowning:

Så altså ikke nogen Disney-forestilling :slight_smile: Man ser bare så tit (synes jeg) de her onkelhankatte, der i den grad kan tage en killing til sig. Så jeg tænkte, det også kunne være tilfældet med en tante :slight_smile:

[QUOTE=Susanne W;1315400]:trøste: Jeg husker følelsen alt for godt. Hver dag er en gave, men det fylder godt nok meget når vi når dertil…
VH
Susanne[/QUOTE]

Tak Susanne! :hjerte: Jeg havde slet ikke set din kommentar. Ja der er sådan en vemod ved at have en gammel kat, der falder mere og mere af på den. Min søn er fx vokset op med hende. Min afdøde mor holdt så meget af hende. Hun er flyttet med mig rundt utallige steder og har bare være tilfreds, hvis jeg var der. Og trods mange overvejelser så er jeg glad for at jeg valgte at få de to killinger. For siden den dag de kom, da holdt Frida op med at jamre. Det havde hun jo gjort siden hun mistede sin tro følgesvend Orla hankat. Og Fiona passer så fint på hende og slikker hende og putter med hende. Jeg tænker også det bliver et tab for hende, når Frida ik kan mere. :ked:

Kræene har slidt min stol op…3 store flænger blev det til, så genbrug denne gang…og den nåede ikke hverken at blive gjort ren eller komme på plads før den blev annekteret

Sød lille prut…ja, har kun fået tjekket køn på 2 endnu. Rød og en sort- begge drenge…tror jeg.
Missemor slæbte dem i kradsetræet- heldigvis ok lav hule, men havde ellers forsøgt at lave en fødekasse til hende.
Hun flyttede dem lige så hurtigt, som jeg kunne lægge dem ønsket sted, så opgav indtil videre: