Katten med på besøg

Hvad gør i egentlig hvis i har jeres kat(te) med ude på besøg, fx bare en aften? Altså ikke en hel dag, men bare et par timer. Slæber i så hele kattebakken med eller har i sådan en “rejse-kattebakke” som ikke fylder så meget? :øhmm:
For man kan vel ikke rigtig lade vær med at tage noget med, hvis katten skal af med noget under besøget…

Undskyld hvis spørgsmålet lyder underligt… :tihi:

Hvorfor skal katten “slæbes” med for et par timer?

Katte er ikke besøgsdyr:-)

Vi tager ikke katte med på besøg.

Hvis vi en sjælden gang skulle finde på det alligevel, ville vi nok finde en lille kattebakke (killingebakke eller udstillingsbakke), noget grus og noget foder at tage med - værten har sikkert skåle og vand.

Jeg har aldrig mine katte med på besøg bare for et par timer :slight_smile:

Da Fanny legede kontorkat var hun her i 7,5 timer og havde derfor en lille bakke stående. Den blev brugt én gang på 14 dage.

Fordi Charlie skal passes hos min mor en uge i ferien - så tænkte jeg bare at det var rart at han havde været med og se stedet inden? :?

Det var ikke ment som at han skal slæbes med ud til familie/venner hele tiden og lege besøgskat - var bare fordi jeg tænkte det måske var rart at han har været hos min mor, mens min kæreste og jeg selv var der, inden han skal derud en uge i sommerferien? Men kan da også være jeg tager fejl… :ups::slight_smile:

Tag på weekendophold hos din mor inden. Det tror jeg vil give mest :slight_smile:
Jeg har et par gange haft mine katte med ovre hos mine svigerforældre i Ribe, og det er gået over al forventning. Kattene indtager deres ‘2. hjem’ med høj haleføring, og eeelsker, at der er kradsetræ (aka. gulvtæpper) ud over alle gulve :stuck_out_tongue:
Ellers kan du alternativt tage hen til din mor med Charlie dagen før, du skal afsted, så I har rigtig god tid der, til at lade ham falde til ro.
Jeg ville ikke begynde at slæbe katten med for et par timer af gangen. Jeg tror reelt ikke, at den vil få vildt meget ud af det, for inden den er begyndt at blive modig/rolig nok til at inspicere, så skal den jo hjem igen.

Men til dit spørgsmål om kattebakke, så kan jeg anbefale sådan en lille foldbar een fra Sturdi. Altså, nu ville jeg som sagt ikke tage mine katte med på så små ture, så jeg synes det er svært at svare på, hvornår den skal slæbes med. Men jeg vil dog lige advare imod at fjerne adgang til kattebakke, hvis der vådfodres en del :wink: Eller… lad være med at give vådfoder de sidste timer inden afgang… for det skal altså ud igen :smiley: Mine bliver i hvert fald hurtigt tissetrængende.

jeg ville aldrig tage katten med blot for et par timer - men i dit tilfælde ville jeg nok aflevere katten en dags tid inden i stedet :slight_smile:

så har din mor tid til lige at opleve katten og ringe til dig med eventuelle spørgsmål :slight_smile:

Vi har haft Missebarnet med på besøg flere steder, hun synes det er meget spændende at komme ud og snuse nye steder. Halen er høj, og hun fortæller vidt og bredtom hvad hun ser.
Besøgene har varet nogle timer.

Vi har haft en lille udstillingsbakke med, men hun har aldrig brugt den.

Vi har haft vores 3 dejlige MCOér på overnatning ved andre flere gange i forb. med ferie og lign. Vi har hver gang afleveret dem dagen før, haft nogle af deres yndlingsting med og ja… De er faldet til med det samme de er kommet ud af transportkassen… :smiley:

Jeg kunne nu godt finde på at tage kattene med på en tur - altså ikke sådan en tur ud til venner for en aften, som andre tager deres hund med.
Men jeg har meget overvejet at tage dem emd en tur på plejehjemmet og besøge min bedstemor på imponerende 100 år - hun er tunghør og næsten blind og derfor svær at kommunikere med. Så jeg tænkte, at 2 kærlige bløde katte måske kunne give hende og de andre ældre en positive oplevelse i en lidt trist hverdag?

I såfald ville jeg bestemt tage en kattebakke med - for skal man, så skal man, og så er det ikke sjovt ikke at kunne finde et toilet :tihi:

Ja, jeg hører så til en af de skrækkelige katteejere, der fint kan finde på at tage kattene med, når jeg skal tilbringe ca ½ dag hos gode venner, der ikke har dyr selv.

Jeg oplever, at mine 2 er meget glade for mennesker, og at de ihvertfald gerne vil være, hvor jeg er: De kommer ivrigt vrimlende, når jeg kommer hjem, og følger mig, hvor jeg går og står.
Især Leise er glad for selskab, og det varer ikke længe, så ligger han på skødet hos en eller anden. Gia lægger sig gerne tæt på, hvor jeg sidder.
Hvis de lige den dag ikke gider andre, jamen, så putter de sig i taske eller kurv (de har hver sin) og sover, helt, som de ville gøre herhjemme.

Drejer det sig om pasning, som her, hvor du ikke er hos dem, så ville jeg nok tage derhen dagen før, og så være hos dem den dag.

Jeg er tilhænger af at (mine) katte passe i deres eget hjem, såfremt det er muligt.

Jeg vil i dit tilfælde sikre mig at der er efterladenskaber i bakken (kan evt. transporteres i en frostpose og lægges tilbage i bakken), således at katten kan “lugte sig selv”, når nu bakken bliver placeret et “fremmed” sted.

Hvis katten er af den slags den magter det liv OG den er vænnet til det fra lille, kan jeg ikke se noget galt i det. Det handler mere OM dets menneske KAN se OM det er godt eller skidt.
Katrine og Rasmis følges ad alle vegne…så er han med til forelæsninger på KVL, så med i byen hvor han sidder foran på cyklen (Katrine styrer rattet og pedalerne) :tihi:, så er han med på besøg hos venner og bekendte og hjemme hos morfar og mormor her i Jylland og en tid når de er i jydeland også i SFO her. Han er kold og magter tilsyneladende det hele.
Som jeg ser det har han altså et noget mere indholdsrigt liv end så mange andre.
Men IGEN…det handler Om katten OG ejer.

Tak for alle jeres svar :thumbup:
Jeg tænker mest at Charlie er jo enekat, så om han ikke hellere vil med os end at sidde herhjemme alene? Men jeg ved ikke - han undersøgte med det samme vores lejlighed da vi fik ham i fredags, han virkede på ingen måder utryg ved situationen - kun nysgerrig og gik straks igang med at inspicere det hele! :høhø: Men jeg ved ikke - jeg vil tænke over det. Jeres indlæg har i hvert fald sat lidt tanker igang! :lys-ide:

Freja har været med ovre ved mine forældre en dag. Det tog hun med høj haleføring - og mindet min mor om, hvor hun ikke havde været med støvsugeren længe :høhø:

[quote=Garfield.;387345]Hvad gør i egentlig hvis i har jeres kat(te) med ude på besøg, fx bare en aften? Altså ikke en hel dag, men bare et par timer. Slæber i så hele kattebakken med eller har i sådan en “rejse-kattebakke” som ikke fylder så meget? :øhmm:
For man kan vel ikke rigtig lade vær med at tage noget med, hvis katten skal af med noget under besøget…

Undskyld hvis spørgsmålet lyder underligt… :tihi:[/quote]

Jeg tager en lille bakke med ud samt vand. Normalt er mine dog kun med ude en times tid til to og så venter de men jeg har det med for en sikkerheds skyld.

Hvis jeg kører med dem i kassen for at lære dem, at turen ikke altid går til dyrlægen, så kommer de ikke ud men sidder der. Der er max tale om en tur på en time alt efter kattens formåen. nanoq kan jeg fx kun starte bilen med indtil videre, før han begynder at skrige op så her anvendes det forskelligt alt efter kat og træning og formål.

Når mine katte er med ude, så er det ovre hos genboen, hvor de elsker at komme og jage mus. Ellers tager jeg dem ikke med ud mere, har jeg besluttet - fx på foredrag osv. Det orker jeg ikke alt bøvlet med at pakke til.

Eddie har været med på Cafe ind imellem også i sele - der har han ingen bakke med men ligger på bordet og nyder opmærksomheden.

NOGLE katte er ikke besøgsdyr, men nogle er bestemt. Mine er så vant til dette fra små, at de kunne være besøgsdyr på plejehjem, hvis jeg havde tiden

KH

Tak for alle jeres svar - vil da lige give jer en update. :slight_smile:

Vi valgte at tage Charlie med ud til min mor i går - jeg cyklede lige forbi dyrhandleren og købte en kattebakke (bare sådan en åben én), som vi tog med ud til min mor. Vi bor i en lejlighed på 50 kvm., min mor bor på 250 kvm., inkl. kælderen. Men stueetagen som vi var i, er 130 kvm. Charlie nød til fulde at have 130 kvm. at styrte rundt på! :rundtosset:

Han undersøgte alt, kravlede på alle hendes borde og fandt det voldsomt morsomt at løbe fra den ene ende af huset til den anden… :klapper: Og hun havde jo også nogle spændende reoler som hang ret højt oppe - som Charlie var meeeget interesseret i at komme op på - så interesseret at han på et tidspunkt gjorde et forsøg på at komme op på én af dem, ved at prøve på at kravle op ad et af hendes malerier - behøver jeg egentlig skrive at det ikke lykkedes? :tihi: Fjollekat.

Alt i alt stor succes - han er virkelig nem at have med. Gik fint med at have ham med i sin transporttaske, var super nem ude hos min mor - trissede bare rundt og undersøgte tingene selv og hyggede sig. Og vi havde en TRÆT kat med hjem! :yatta:

Og da vi kom hjem samlede vi hans nye gulv-til-loft klatretræ, først lignede han en som sad (på gulvet med stooore øjne) og tænkte “Waaaaauw!!!” da han så den :høhø: hvorefter han kravlede op, undersøgte den og gik omkuld i sin nye hængekøje!

Charlie er GLAD for sit nye klatretræ :wehuu:

Ja det er også min erfaring - hvis katten kan lide det, så er sådan en lille oplevelsestur en fantastisk måde at stimulere dem:-)

Jeg synes det afhænger meget af den enkelte kat. Hvis man har lyst til at tage sin kat med på besøg, kan jeg ikke se den store forskel i det, hvis vi fx sammenligner med udstilling.
Det ene er ikke mere “synd” eller forkert end det andet.

Men begge ting afhænger af, at katten synes om det.

Eftersom du har et formål med det, synes jeg det er en rigtig god idé. Dog vil jeg sige, at et par timer ikke er ideelt. Vent til du har lidt mere tid - gerne med en overnatning, hvor du selv er der.

Mine første katte blev altid passet hos mine forældre - så de kom der meget jævnligt og var helt trygge ved at være der. :slight_smile: