Kattene - og hunden. Påskebilleder

Søndag til onsdag i påsken var jeg på påskeferie hjemme ved de gamle.
Deres sydvendte del af haven lå i alle dage totalt i læ og vi havde let 20 grader til middag.
Kattene kom jo derfor naturligvis uden for en tur i deres “udebur” - som i virkeligheden er et kæmpe løbegård lavet til kaniner… Men det er jo meget større end et udstillingsbur, så jeg har kattene derude med god samvittighed :smiley:

De begge nød det fantastiske vejr til fulde og snorkboblede det meste af dagen væk i solen :tihi:

Unni kiggede meget på fugle - foderbrættet var jo lige 4 meter væk og fuglene er meget trygge ved at spise der


En tøjklemme er fantastisk underholdning :tihi: den legede hun ofte med!

Yasha brugte meget af dagen på at kigge ind mod skovsøen og så ligge og slappe af

De havde også masser af underholdning - og en fin vagthund! :tihi:
Zentha ELSKEDE at de kom ud og ville være sammen med hende - Unni og Zentha dyttede konstant næser…


½½½½½½

Dét er da bare total luksus sådan at komme “på ferie” og så få ophold i det fri. :slight_smile:

Dejlige billeder!

hehe ja…
Det er sjovt for Yasha har jo prøvet det to somre nu, så han “forventer” det jo faktisk, når vi kommer hjem til mine forældre.
Da han så gennem døren, at jeg gjorde det klar derude søndag eftermiddag, stod han og dirrede i hele kroppen og kurrede af lykke…
Han var HELT spændt op i kroppen og klar til at blive løftet derud :smiley: Han ELSKER sit udebur og ligge og slikke sol med vind i pelsen (også derfor jeg glæder mig meget til at få altan!)

Et dejligt syn. Man kan se, hvor de nyder det. Det har bare så godt af at få alle de nye og anderledes indtryk. :slight_smile:

Kan godt forstå, du glæder dig til at få altan. Da vi boede på 2. sal, havde vores katte i hvert fald megen fornøjelse af bare at ligge og kigge på livet nedenfor. Mennesker, hunde og fugle - alt var interessant for dem. :smiley: