Der findes rigtig mange smukke racer - mit valg var nok mere tilfældigt end grundigt gennemtænkt. Jeg havde jo en pragtfuld huskat, Victor - så jeg ville have en racekat, der stadig lignede en kat;) Altså uden ekstremer - og så skulle den være korthåret. Mange racer blev hurtigt valgt fra, fordi de var ekstreme på den eller anden måde - med huskatte"briller" på er mange racekatte sære at se på. Optikken har ændret sig, efterhånden som jeg har lært flere af racerne at kende og fulgt deres udvikling.
Interessen for Koraten startede, fordi jeg ville tilbagevise Politikens Kattebogs (udgaven fra 1990 eller deromkring) lidet flatterende beskrivelse af racen. Først blev den beskrevet som en “dårlig” Russian Blue:S - Alice Emborg var jo Russian Blue opdrætter Så var der billedet, som slet ikke passede til racens beskrivelse af store øjne osv:S - den var placeret mellem en Russian Blue og en Orientaler og lignede mest af alt en besynderlig mellemting (det har sandsynligvis været et billede af en import fra Thailand - de kan se sære ud). Så snart jeg fik nys om, at der var en ny udgave af Politikens Kattebog på vej, skrev jeg en mere beskrivende racebeskrivelse uden at sammenligne med andre racer og sendte et mere racetypisk billede ind til redaktionen:)
Samme sommer havde Racekattens medlemsblad et meget flot portræt af Koraten med kontaktinformation til racens pioner i FIFe:thumbup: Jeg besøgte pioneren og forelskede mig i hendes katte - i udseende og sind:hjertekat: Da min hunkat kom i hus, blev jeg fra flere sider opfordret til at opdrætte - egt ikke en tanke, der havde stået mig nær. Siden har disse personer muligvis fortrudt, da jeg har mine egne meninger og ikke er til at “styre”
Sikke dejlige historier - tak for at I alle deler!
For mig er der et par ultimativt smukke racer - og ja, jeg har selv racerne i huset (minus en enkelt, men det arbejder vi på ).
Ingen kan vel være i tvivl om at vi her taler om korthårede Kat. IV katte vel?
Orientalsk Korthår
Seychellois
Peterbald
(evt. Siameser - meeeen, vil nu hellere have noget mere farve eller hvidt på dem )
De 3 racer er dem jeg finder smukkest - både i udseende og i sind!
Skulle man have lyst til at lære Orientaler & Seychellois kattene at kende, kan jeg anbefale Felis Danicas Siameser bog, som rammer beskrivelserne af Siam/Orientalerne lige i øjet!
Syens det er så dejligt når I andre sætter et billede ved, af racen I elsker, så her kommer et par stykker af mine favoritter:
Seychellois (ham er er dælme pæn (liiidt for (over)typet til min smag dog), men så forestil jer hvis han var cinnamon og med knapt så lavtsatte ører og dybtliggende øjne! ):
(Copyright Cattery Jungle-Cats - http://jungle-cats.ru/)
Peterbald:
Disse to billeder var dem der fik mit hjerte til at banke for Peterbalden - de katte er IMO så smukke, så man ikke kán andet end at blive forelsket
Men der er så mange gudesmukke Kategori IV katte, så jeg kunne bare blive ved og ved med at poste billeder… men jeg må hellere stoppe, mens legen er god
Er singapuraen egentlig “lavet” eller er den opstået af sig selv? I mine øjne ligner den mest en blanding af en burmeser og en aby. Men jeg synes den har en utrolig smuk pels og dejlig store ører
Mmm Ører og næse er nok de ting jeg synes en “rigtig” kat skal have. Altså som på Siatalerne eller for den sags skyld vores smukke rex. Det eneste jeg ikke er så vild med på Delle er egentlig hendes farver. Jeg er nemlig ikke til “splatfarvede” katte generelt. Katte skal være ensfarvede eller maskede! Men Delle er så dejlig på alle andre punkter at jeg kan se gennem fingre med hendes lidt rodede udseende
Og sådan flytter vores grænser sig jo hele tiden. Da vi skulle ha’ Basil var jeg egentlig ikke meget for en tabbymasket, det var da for “fimset” - meeeen i dag synes jeg jo han er noget af det smukkeste. selvom Ozzy er pænere
[QUOTE=TrekkieGrrrl;646374]Er singapuraen egentlig “lavet” eller er den opstået af sig selv? I mine øjne ligner den mest en blanding af en burmeser og en aby. Men jeg synes den har en utrolig smuk pels og dejlig store ører
[/QUOTE]
Godt set Der er mange interessante fortællinger om, hvordan singapuraen blev til en race. Men der er enighed om, at katten oprindeligt er fra Singapore (deraf navnet), hvor de lever som vilde katte, og sandsynligvis har udgangspunkt i en form for krydsning af burmesere og abyssiniere. De første katte blev hjembragt til USA i midten af 70’erne af Hal og Tommy Meadow, og i 1979 blev de første katte udstillet i TICA. Avlsprogrammet tog oprindeligt udgangspunkt i de fem hjembragte katte, dog suppleret med enkelte nye katte, fundet i Singapore.
Singapuraen er ikke en “desinerkat” Den kaldes Draincat" på hjemstedet!, og der værnes meget om , at den ikke blandes med andre, selvom det er en meget lille race!
Cats og Conni
The original home of the Singapura is the island of Singapore, with the breed taking its name from the local Malay name for the island - meaning “Lion City”. The breed is the result of mother nature’s combination of genes indigenous to South East Asia - both the brown as in Siamese and Burmese and the agouti or ticked pattern. The area is the highest epicentre for the agouti gene, according to geneticist, Neal Todd, who has published articles on the migration of feline genes. This breed is the same colour as seal point cats or brown Burmese, but the difference is the agouti coat pattern and how it interacts with the sepia brown.
Hov glemte hvilken race jeg synes er den smukkeste - og det er for mig HELT KLART Bengalen! Hver gang jeg ser den IRL eller på billeder, så smelter jeg omgående.
Jamen, jeg så min første siam som barn - en killing. En gang. Og jeg glemte den aldrig.
Da jeg blev voksen fik jeg en god ven, der havde siamesere. He . jeg troede også manden havde spist søm, da jeg spurgte om farven på hans katte og hunde og han svarede at hundene var blå og kattene var brune og lilla (maskede). Godt nok VAR han faktisk farveblind, meeeen…
Jeg opdagede jo ved den lejlighed at blå var stålgrå og lilla var varm lysegrå - så var jeg mere rolig Og ved den lejlighed forelskede jeg mig voldsomt og uigenkaldeligt og gengældt - i hankastraten Manne. Og jeg drømte om sådan en kat i årevis, uden at have mulighed for at få en.
Så, verdens smukkeste kat - og verdens bedste sind - sidder for mig i de orientalske katte, med eller uden masker. En gang siam, altid siam, som man siger. Og jeg synes virkelig de er smukke. De der laaaange slanke linjer. Spinkle, men stærke. De lige næser, de romerske profiler, de store buede ører, de fantastiske mandelformede øjne. De har sgi præget mig så meget, at selv hos andre dyr og mennesker (!) er det det samme jeg ser efter og synes er smukt. (Nå ja, imåske kke lige ørerne, på mennesker )
Så - jeg valgte rigtigt pr instinkt allerede som lille pige. Og har aldrig sådan for alvor haft lyst til anden race
Farver? De klassiske, ibrun (sort), blå og chokolade - og cinnamon, men det lingner også flødechokolade i mine øjne Jeg er ikke så meget til hvide pletter, selv om jeg godt kan se de er charmerende Men taler vi skønhed, så ensfarvet eller fuldmasket, tak.
Uha… jeg syntes jo at der findes uendeligt mange smukke racer, smukke og fascinerende på hver deres måde…
Men der er nogle stykker der er krøbet langt ind under huden på mig…
Jeg syntes at NFO’en er en af de smukkeste racer og jeg mener jo selv at vi huser en utrolig charmerende og smuk en af slagsen!
Vores kære, skøre og elskelige Mau…
Men jeg har også noget med sorte katte! Der er noget helt særligt over dem…
En anden race som jeg med sikkerhed kommer til at dele hjem med engang i fremtiden er Orientaleren, og hvis sindet er med den - så skal denne naturligvis også være sort! Men det er ikke det vigtigste…
Jeg har altid elsket Orientalerens udseende, og deres sind tiltaler mig utrolig meget!
Den smukkeste katte race… Puha der er en del synes jeg… Jeg synes f.eks. at Orientaler og Siameser er enormt smukke, fordi de ser så elegante ud… Ragdoll, Birma og Maine coon fordi de er enormt smukke med deres lange pels, og ser så venlige ud…
Men den smukkeste kat må helt klart være min egen stribede husmis Oliver… Elsker hans tegninger og især hans lille hvide klat på næsen
[QUOTE=Maria-Amalie;646549]Den smukkeste katte race… Puha der er en del synes jeg… Jeg synes f.eks. at Orientaler og Siameser er enormt smukke, fordi de ser så elegante ud… Ragdoll, Birma og Maine coon fordi de er enormt smukke med deres lange pels, og ser så venlige ud…
Men den smukkeste kat må helt klart være min egen stribede husmis Oliver… Elsker hans tegninger og især hans lille hvide klat på næsen
[/QUOTE]
Det kan jeg dælme godt forstå, for han er osse både smuk og dejlig
Da jeg flyttede hjemmefra (for mange år siden) fik min far en Norsk Skovkat. Fra da af var jeg solg til denne race!! Jeg forelskede mig ganske enkelt i temperamentet og looket!!
Jeg har (og har haft) burmesere og skovkatte. Burmeserne synes jeg bestemt ikke er pæne. Jo, de har en flot kropsbygning, der kan få dem til at minde om en panter eller puma når de slentrer hen over græsset. Men hovederne bryder jeg mig ikke om - de kommer meget let til at se sure ud. Af farver synes jeg godt om de ensfarvede (selv om brun er keedelig) - men (brun)tortierne! :noway:
Skovkatten synes jeg derimod er smuk. Majestætisk og opvakt. Det er især kraven, øretufserne, øjenformen og den buskede hale, jeg synes om. Skovkatten fås jo i utallige farve- og mønsterkombinationer, og jeg kan lide den i de fleste varianter. Allerhelst sortsølv-blotchedtabby (evt. m. hvid) som min Kenya, sorttortie med hvid (hvor de røde og sorte felter er store og afgrænsede), og ensfarvet blå. Dårligst synes jeg om sortsmoke og om de meget spættede sorttortie uden hvid (eller dem, hvor farven fordeler sig uskønt i ansigtet).
Af katte, jeg ikke har haft (og heller ikke skal have) synes jeg især siamesere, tonkanesere og bengaler er meget smukke. Siameserne skal dog have ørerne PÅ hovedet og ikke ved siden af!
Den utimative smukkeste kat jeg kan komme på er en Chinchilla Perser, noget smukker syn findes ikke.
Jeg har desværre ikke en sådan kat, så jeg “nøjes” med persere i mere almindelige farver
den kat som jeg savner at have allermest er en ganske almindelig huskat.
Den varme glød i den tickede pels kommer fuldt ud til sin ret, fordi pelsen er noget længere end hos fætter Aby. Halen er busket som på en ræv, men ellers kan Somaliens pels vel knapt nok kaldes semi-langhår. Det er en kraftfuld og atletisk race med et lidt vildt udtryk, men alt i alt harmonisk og ikke ekstrem på nogen måder.
Mest af alt ligner den en kat - og det er et stort plus i min bog.
På billedet: Dushara Rags and Tatters med et dejligt råt look
Jeg synes godt nok, at jeg kan se skønhed i mange forskellige typer af katte. Det, der er smukt og særpræget hos den ene er så netop det smukke og særprægede ved den anden… Skønhed… Hmm, den smukkeste race er nok Burmilla i mine øjne, men den kat, der nok altid vil være den mest dragende i mine øjne er en blå Brite!
Så var der billedet, som slet ikke passede til racens beskrivelse af store øjne osv:S - den var placeret mellem en Russian Blue og en Orientaler og lignede mest af alt en besynderlig mellemting (det har sandsynligvis været et billede af en import fra Thailand - de kan se sære ud). Så snart jeg fik nys om, at der var en ny udgave af Politikens Kattebog på vej, skrev jeg en mere beskrivende racebeskrivelse uden at sammenligne med andre racer og sendte et mere racetypisk billede ind til redaktionen:)
):
)
Men taler vi skønhed, så ensfarvet eller fuldmasket, tak. 
Jeg synes f.eks. at Orientaler og Siameser er enormt smukke, fordi de ser så elegante ud… Ragdoll, Birma og Maine coon fordi de er enormt smukke med deres lange pels, og ser så venlige ud…