Håber I måske kan hjælpe mig…
I de sidste uger har Buster kedet sig rigtig meget, og har gjort kraftigt opmærksom på det.
Jeg har forsøgt at aktivere ham med drillepinde, legetøj etc, men det gider han desværre ikke. Jo, måske i et minut, og så er det det.
Han har stort set lige så meget adgang til løbegården som han plejer, men han gider ikke være så meget derude, da det jo er koldt og hvidt. (Det hvide bebrejder han i øvrigt mig for, jeg får skæld ud for det hver dag:tihi:)
Han søger hele tiden opmærksomhed - fordi han keder sig - men jeg kan ikke finde ud af hvad han vil.
Som sagt gider han ikke legetøj, han vil ikke være ude, og han gider heller ikke rigtig nærkontakt.
Er der nogle af jer der har ideer til hvordan jeg kan gribe det an?
Tanken om en legekammerat har været oppe og vende, men det er ikke en mulighed, desværre.
Jeg har en klikker, og overvejer om klikkertræning kunne være noget.
Hvordan er I andre startet op med klikker?
Jeg har pt. Karen Pryoers bog om klikkertræning hjemme fra biblioteket, men vil gerne høre om jeres erfaringer også…
Håber I har nogle gode råd, for dette er frustrerende for både Buster og jeg
Gå du endelig igang med at klikkertræne… det kan aldrig skade (andet end hvis du får lært ham noget helt håbløst ) og måske lidt hjerneaktivitet vil gøre ham træt nok til bare at dovne dagen væk…
Kan mærkje på mine egne, at de heller ikek mener at livet lige pt indeholder de allerstørste udfordringer… det er for koldt at være ude… der er for lidt dagslys… og vi mennesker bunker os jo også kun sammen i sofaen med ekstra tæpper og varm kakao… keeeedeligt!
Sådan havde Missebarnet det også indtil Gakke flyttede ind.
Hun keeedede sig grusomt, de to gamle katte gad hende ikke, og intet legetøj var spændende i mere end 2 min.
[quote=PiaR;329439]Sådan havde Missebarnet det også indtil Gakke flyttede ind.
Hun keeedede sig grusomt, de to gamle katte gad hende ikke, og intet legetøj var spændende i mere end 2 min.
Nu har hun Gakke, og nu er hun glad igen :)[/quote]
Når jeg skriver at det ikke er en mulighed med en lagekammerat til Buster, er det ikke fordi jeg ikke vil, men fordi jeg ved at med hans fortid er det bedst for ham at være ene kat.
Ikke at han har oplevet grimme ting, men fordi han er blevet flasket op i et hjem hvor jeg tror der ikke har været andre katte. Når jeg siger tror er det fordi jeg ikke fik ham direkte derfra, men fra en veninde, da han var 1½ år gammel.
Buster elsker til gengæld mennesker, og kommer der gæster er han over dem med det samme, og vil snakke og nusse.
) og måske lidt hjerneaktivitet vil gøre ham træt nok til bare at dovne dagen væk…