Killing fundet Viborg C

Min datter har i eftermiddags fundet en lille (ca 10 uger gammel) killing, grædende og meget kold udenfor Specialkøbmanden, Vesterbrogade 8, 8800 Viborg, hvor hun arbejder. Lille mis er ikke øremærket. Kold, grædende og lidt tynd. Hun tog Lille mis med ind i baglokalet, blev puttet i en papkasse. Hun har taget lille mis med hjem nu her, hvor hun fik fri fra arbejde. Den har fået lidt at spise og putter nu i stuen. I morgen kommer lille mis omkring dyrlæge for at tjekke efter chip (tror dog ikke den er chippet) Vi ved endnu ikke om lille mis er en dreng eller pige.

Men nogen må jo savne lille mis?? Jeg kan evt. kontaktes på tlf 29283810, hvis nogen ved noget om lille mis, eller som ønsker at give lille mis et nyt og godt hjem.

Åh, stakkels lille mis! :frowning:
Hvor er det godt at du har så venlig en datter, der tager den med. :hjerte:

Virker den til at være menneskevant?

Åh, jeg håber sådan at det er en lille mis der er blevet borte fra sin mor og sit hjem, så den kan komme tilbage… :brist:

Hvor er den bedårende :hjerte::hjerte::hjerte::hjerte::hjerte::hjerte::hjerte: - håber at I finder ejerne, eller at den får et nyt godt hjem :kryds:

Det er jo alt for koldt for sådan en lille størrelse ude nu

Jeg håber i den grad, at der er nogen der savner den smukke “lille mis” :kryds:
Stor respekt for din datters hurtige reaktion/beslutsomhed, at hun tog den ind i varmen, og efterfølgende med hjem til Jer :hjerte: Hun er godt opdraget :ok:

Sådan et personale var der bestemt ikke til stede i vores lokale Netto for år tilbage, da vores søn en dag kom hjem fra skole med en kammerat og fortalte, at der gik en kattekilling rundt ude foran forretningen, og som personalet blev ved med, at smide ud. Ud til bilerne på parkeringspladsen, og alle mulige voksne mennesker der var totalt ligeglade og ikke tog affære :mad:

De (søn og kammerat) blev omgående sendt tilbage for, at hjembringe det stakkels pus, (selvom jeg vidste, at vores hunde ville gå lettere amok og, at manden når han kom hjem fra arbejde, ville blive eddikesur) Men mis blev reddet, for man kan da ikke andet, når man ser et dyr i nød. Billedet af min 10 årige søn med mis i armene, komme gående op ad havegangen, sidder den dag i dag fast på nethinden.

Mindet om lille Tim som jeg havde lov til, at have små 3 uger før det lykkedes, at finde hans retmæsssige ejere, er frisk som var det sket i går. Han tog både hunde og mand i stiv pote og ophøjet ro, og krøb på meget kort tid helt ind under huden på mig. Måske pga. hans historie, og fordi jeg i sidste ende godt vidste, at jeg aldrig fik lov til, at beholde ham. Så finder I ikke ejeren, er der forhåbentlig nogen derude der er klar til, at tage den smukke mis til sig, så den får en tryg fremtid, fyldt med kærlig omsorg.

Mvh
Yvonne

Lille mis er klart vant til at være blandt mennesker. Han vil godt putte hos min datter og snakker meget til hende. Hun tror lille mis er en dreng. Jeg har ikke selv set ham, da jeg bor i Ikast og min datter i Viborg. Men jeg har set flere billeder og en lille film. Han virker klart som om han er vant til mennesker. Jeg kan høre på den lille stump film, hun sendte, at han kalder på sin mor. Jeg sidder med sådan en grim tanke, om at nogen har “dumpet” Jeg håber det ikke men…

Han er meget sulten og får vådfoder med vand i små portioner, så han ikke lige får dårlig mave. Hun har prøvet at sætte ham på bakken, men han virker ifkke interesseret lige nu. Han er nysgerrig og følger min datter med øjnene. Lige nu sidder de vist begge i sofaen og hygger :slight_smile:

Jeg håber bestemt, der findes en ejer eller i det mindste nogen, som brænder efter at give den lille fyr et godt hjem.

I morgen kommer han forbi dyrlægen for at tjekke efter chip, men tror nu ikke han er chippet.

En fin lille sort og hvid husmisser, som søger ny slave :slight_smile:

Åh hvor er h*n fin! Håber at der sidder nogle og savner det lille pus!

Jeg håber her er en venlig sjæl som kan tilbyde lille mis et godt og blivende hjem. Han er SÅ sød :slight_smile:

Det ser heldigvis ud til lille mis får sig et nyt hjem senere i dag :slight_smile: Up-date følger

:kryds: for der er et hjem

Så er lille mis flyttet i nyt hjem, hvor der er en misse legekammerat på ca. 4 mdr. og der var masser af misselegetøj i huset :slight_smile: Det skal nok blive godt. Det er aftalt, at min datter kigger ind til lille mis om en uges tid :slight_smile:

skøn update :slight_smile: det var også en særdeles nuser lille mis!!

Det var da et dejligt julemis eventyr :thumbup::thumbup::thumbup:

Det var godt, der kom en happy ending for denne killing. :hjerte:

Hvad går der dog af folk, at de bare kasserer (eller i bedste fald “ikke passer ordentligt på”) sådan en lille skabning? :mad: