Nu står vi så og er ved at være oppe over - vi skal sige farvel til 1-2 killinger.
Jeg er ikke specielt bekymret, for jeg har gjort det mindst hundrede gange før, men det er dog første gang vi har haft så få killinger (3 stks.) og det er første gang Kala har fået killinger.
Jeg synes der er et par ting, jeg ikke kan genkende. Det virker som om killingerne er ret selvstændige, de leger selvfølgelig altid med hinanden, men de kalder aldrig på deres mor.
Kala derimod er meget kontaktsøgene, kalder på dem, prøver at vaske dem og vil lege med. Som jeg husker det, bliver moren træt af dem på et tidspunkt, og søger lidt væk fra dem.
Kom med jeres erfaringer, og gerne bud på hvordan jeg kan separere dem lidt.
Nu behøver killinger jo altså ikke flytte på slaget de bliver 12 uger. Det kan være de skal være 13-15-15 uger før de flytter, og så kun en af gangen, så mormis stille og roligt bliver trappet ned - indtil hun er klar.
Min Evelina er stadig meget omsorgsfuld overfor hendes hjemmeboende killing Amina på nu 22 uger.
Hun leger stadig rigtig meget med hende og vasker hende også ofte, når hun altså kan få lov for Amina
Diones killinger var hhv 18 og 19 uger da de flyttede, og det var både drengene, Dione og jeg klar til
Shosanna bor her stadig og er stadig den lille, men baren er lukket og hun opdrages af dem alle tre
Jeg har 4 parametre der bestemmer hvornår en misling er klar…loven (de 12 uger som så aldrig bruges, men et parameter er den), OM jeg er klar OM mormis er klar og om mislingerne er klar. En mosmid er lige så forskellig som en menneskemor, nogle begynder at afvise når killingerne er 7 måske 8 uger, andre er stadig mødre selvom børnene burde være klar til at flytte. Mine killingekøbere kommer i 5. række og det må de finde sig i. Har jeg en missemor der stadig er mor når killingerne er 13-14 uger venter vi lidt endnu. Jeg har ikke svært ved at se hvornår, så det hele går af sig selv
Tara siger, at det var pga Brita hun kom her senere - Habibi havde smidt hende ud, men Brita syntes tåfræseren var for slem til at sælge Heldigvis ændrede hun mening - hun ligger her ved siden af nu mens jeg skriver dette og vi har lige sovet til middag sammen (sen middag )
Min hjerne er sommetider hurtigere end mine fingre (eller også er det omvendt)…der skulle stå MORMIS…og en sådan skal man have stoooooor respekt for, for de gør et fabelagtigt stykke arbejde. Det finder vi mennesker først ud af NÅR de (mormisserne) af den ene eller anden grund ikke er der. Det bedste i verden er en GOD mor…også mormis:):):). Helle…mys Tara-Oline fra mig. Jeg har mysset både hendes kuldsøster OG mormis idag.
