Køkkenmaskine . foodprocessor?

Min almindelige elpisker er afgået ved døden, så jeg skal ud at investere i et eller andet nyt…
Foruden elpiskeren har jeg også en Braun multiquick stavblender m diverse tilbehør KLIK for at se nærmere (har dog ikke hverken den lille hakker, dejkroge eller isknuser)
Den fungerer fint i vores lille husholdning med kun to personer…

Det skal lige siges, at jeg aldrig har brugt den til en hel del af de funktioner, som den siges at kunne udføre… Dels fordi jeg gerne bruger min elpisker, eller håndælter eller selv skærer ud… Køkkenarbejde er hos mig et håndarbejde :wink:

Som sagt er elpiskeren nu død… og jeg skal så nok alligevel ud at investere i noget nyt af en eller anden art…
Enten en ny elpisker, nyt/mere tilbehør til Multiquick-dimsen… eller en egentlig køkkenmaskine, der kan en hel masse…

Mit køkken er MEGET lille og kan ikke rumme en hel masse ting, så jeg skal være sikker på, at det jeg køber, rent faktisk også vil blive brugt!

Så hvad vil egentlig være bedst?*Jeg vil meget gerne især høre fra andre, som har en multiquick og som bruger dens funktioner… holder den hvad rekvalmerne lover?
Jeg købte den fordi jeg skulle bruge en stavblender og den var på superbilligt tilbud :wink: så jeg har egentlig aldrig rigtig brugt den som andet end netop blender og så som groft rivejern, når jeg skal have revet store mængder grønt…
Kan man nøjes med kun at have den i huset?

HVIS jeg nu vil have en køkkenmaskine… det er vel det samme som en foodprocessor?
Hvilken skal man vælge, når det skal være en maskine, som skal kunne alt… dvs hakke (kød og grønt), skive (grønt og rodfrugter), rive, røre, ælte etc etc…
Kan man få flere forskellige størrelser skåle til en køkkenmaskine? ofte laver jeg mad, som kræver at noget skal hakkes, andet skal røres og til sidst skal det hele væltes sammen i en skål - kan man det med en køkkenmaskine?

Skal jeg investere i sådan et monstrum, så skal den virkelig kunne tilbyde noget, som jeg ikke kan få ved at bruge multiquick, elpisker og håndkraft… så kom med alle de gode argumenter :slight_smile:

Jeg vil ikke sige at foodprocessor og køkkenmaskine er det samme.

En foodprocesser er lille og handy, mens en køkkenmaskine er stor og stærk.

Jeg har selv en Kenwood Major 900w 5,6 L, som bliver brugt flittigt. Dét jeg godt kan lide ved kenwood’en er at den holder! Desuden kan man altid få reservedele, hvor det skulle være nødvendigt. Mine forældre har sådan en orange/brun en af slagsen, der har rundet 30 år og stadig kører uden problemer.
Man kan til kenwood’en få en masse tilbehør, der både kan rive, lave is, juice mm.
Men den fylder.

Min mutter bruger en foodprocessor, som hun til gengæld er rigtig godt tilfreds med. Den kan ikke lave særligt store protioner af gange (1,5 - 2L) tror jeg den kan rumme, men hvis det er der behov man har så er den fin. Ved dog ikke hvor god den er til at piske mm, da hun bruger den til at rive grønt og blende brød (ja hun blender istedet for at ælte, men hende om det hehe :stuck_out_tongue: )

En foodprocessor er selvfølgelig en maskine, man bruger i køkkenet - men det er ikke det samme som en køkkenmaskine :wink:

Køkkenmaskiner kan ses her: Køkkenmaskiner » Mere end 1000 forskellige (find laveste pris)! - det er altså de maskiner, der har en stor skål (som regel i rustfrit stål) monteret foran og som kan ælte/røre store mængder dej/kød mv., men hvor man også kan få tilbehør til at snitte, rive og alt muligt andet.
Foodprocessorer Foodprocessor: Altid +50 skarpe tilbud (2020 købsguide) er mindre (og temmelig meget billigere!) og har skålen siddende ‘ovenpå’ motoren - de er primært beregnede til at snitte/rive/hakke og kan også fås med tilbehør, som kan røre og ælte og meget mere …

Argumenter - hvis du har brug for en, så køb en - hvis ikke, så lad være … jeg er ret glad for min (billigmodel) foodprocessor, især når jeg skal lave fx coleslaw eller andet, hvor jeg gerne vil fintsnitte større mængder grønt, det er den helt genial til og det går edderhylme tjept. Jeg bruger den så ikke så meget, for den kan ikke andet … jeg ville egentlig gerne have en nyere (lidt dyrere) model, som også kan røre fars/ælte dej i mindre portioner, men det er ikke livsvigtigt for mig som sådan.

Vi har en dims der kan alt som en foodprocessor kan men selve maskineriet fylder ikke mere end en stavblender. Så er der selvfølgelig tilbehøret som fylder, men det har foodprocessoren jo også :slight_smile:

Hmm… jeg kan så næsten forstå at jeg på en måde allerede HAR en foodprocessor i den der Multiquick dims. Så mon ikke, at jeg bare skulle forsøge at få købt lidt af ekstraudstyret og så se om ikke jeg kan klare mig med det? :slight_smile:
Det er da i hvert fald umiddelbart nok det både billigste - men især nok også mest pladsbesparende :slight_smile: