Kommende katteejer for første gang

Hej alle,

Jeg skal i oktober flytte i et nybygget hus med min kæreste. Jeg har længe godt kunne tænke mig en kat, men det var vigtigt for mig, at have de rigtige rammer til det. Nu er jeg dog ikke den, som har den største forstand på katte, så håber I kan hjælpe mig lidt på vej med Jeres erfaringer.
Jeg kan godt tænke mig en inde-kat, dog vil jeg høre efter om der er forskel på racer, hvad angår det at kradse i møbler, gå på borde, i sengen mv. Kommer det 100% an på den opdragelse de har haft fra opdrætteren?
Håber I kan hjælpe mig, jeg er helt vild med Bengal katten, men har I ideer til en billigere løsning på, at få en rigtig sød kat, som man kan opdrage? :slight_smile:

Det ville i hvert fald være ærgeligt i et helt nyt hus at det skal blive slidt lidt for hurtigt, dog ved jeg godt man ikke kan komme med 100% sikre eksempler. Jeg har bare hørt mange historier om, at katte ikke er til at opdrage og de gør præcis hvad de har lyst til i hjemmet.

Håber I kan hjælpe mig! :slight_smile:

altså … det første jeg vil sige er “ingen regel uden undtagelse”… Jeg har EXO’er (korthårede persere…) og den første jeg købte er roligheden selv - den næste (PUHA) der er krudt i Ruth!!

Der næst synes jeg i skal bestemme jer for hvad i ønsker - en race kat , eller en “billigere løsning”…

  • der er rigtig mange dejlige katte rundt på internaterne , og vælger i en kat som har nogle år på bagen så undgår i de værste killingenykker… En kat fra et internat koster omkring 1000,- og så er den vaccineret, øremærket og neutraliseret… (og må jeg være så bramfri at sige " det er faaame billigt")!
    Ind imellem kan du være heldig at finde en race kat der også…

Men igen - hvis du vælger at købe en raceren kat , så køb ikke en billigere fordi du kan få den uden stamtavle!!

Allerførst: Hvis du vil ha’ en (inde)kat, så glem det med at de ikke må gå på borde. Katte er ikke “gulv-dyr”, de vil op hvor der er overblik :slight_smile:

Men udover det så kan de sagtens opdrages til ikke at være på bordet når der f. eks. er mad, hvis det er fordi du ikke vil ha’ en kat på tallerknen G Det kræver tålmodighed men er ikke umuligt.

Katte kan sagtens opdrages, men nogle racer er nok mere lærenemme end andre. Siamesere siges at være kloge… det har jeg fortalt mine om og om igen… det er bare lissom de ikke helt hører efter :wink:

Hvordan synes du en kat skal se ud? Stor og bamset, eller lille og elegant? Har du tid til pelspleje eller skal den helst være “selvrensende” - så skal du nok få forslag der passer til det :slight_smile: Men hvis du f. eks synes at siamesere er nogle magre spøgelser så er det jo ikke det man skal foreslå som den ideelle kat :slight_smile:

Vel betyder temperamentet meget men det skal osse være en kat man kan holde ud og se på jo :slight_smile:

Og så den klassiske anbefaling: Få to. Katte kan altså godt li’ at ha’ en de kan tale katsk med, specielt hvis det skal være en indekat :slight_smile:

Jeg vil sige at en Bengal er IKKE en førstegangs kat!!!
Jeg sælger ikke pletter til førstegangskøbere af samme årsag :slight_smile:

Vil man have plet skal man virkelig ønske sig den, og virkelig ønske at få en kat med ADHD. Den skal ligeledes have godt plads OG en artsfælle at krudte af med :slight_smile:

Pelsen er smuk, og det er sindet også, men det kræver en del at være slave af en plet :slight_smile:

Du kan sagtens opdrage din kat :slight_smile:
Tror alle racer kradser i ting, går på borde, sover i sengen, det hele kommer an på din opdragelse af katten, ikke opdrætteren :slight_smile:
Vil tro at alle katte kan opdrages, men de kommer nu en gang med deres eget sind ^^
Vores katte, får lov til at gå på borde og sove i sengen, men de ved at man ikke må gå på bordet hvis vi bruger det :slight_smile: Det hat de lært ved at de er blevet taget ned når vi sad der, så det er ikke et problem mere ^^ Men der er helt sikkert andre der har meget mere forstand på opdragelse end mig.
At kradse i ting, det eneste sikre jeg ved er at kradsebrætter hjælper, vores kradsede i sofaen, så der står nu et bræt der, som de så kan bruge istedet :slight_smile:
En billig løsning er en huskat, du kan jo sagtens få en der “ligner” en Bengal af udseende ^^ Personligt har jeg 2 huskatte, en ganske “almindelig” en, og en der er 50/50 Maine Coon / Norsk skovkat.

Mick

altså - jeg har altså hurtig kunne lære mine at de ikke måtte gå på bordene(ihvertfald når jeg er i huset) - ligeledes respektere de en lukket dør samt en åben dør til soveværelset uden de går der ind (omend den mindste stadig kan glemme at det var forbudt zone…)
Desuden kradser mine katte kun hvor de må - i kradsetræerne!

Et par gode store solide kradsetræer placeret hvor katten færdes (og ikke gemt væk) gør rigtig meget for at katten ikke bruger møblerne til at hvæse kløer i :slight_smile: Lidt skrammer fra leg vil de dog altid få :slight_smile:

Et roligt nej har fint kunnet lære mine ikke at færdes på bordene når vi er der - dog ikke når vi ikke er :wink: Og det gider jeg ikke bekymre mig om, de får bare lige en hurtig gang med en klud, når det er…

I øvrigt, når du kigger racekatte og priser, så læg mærke til hvor meget der er “gjort ved” katten. Altså, er den kun vaccineret én gang, eller er den 2xvaccineret, øre/chipmærket, registeret og kastreret… Ellers er det jo noget du skal huske at lægge oveni prisen, da det jo skal gøres :slight_smile:

Hvis det er pletterne du er vild med (de ER altså osse skønne!) så er der jo et fantastisk kuld lige her: http://www.kattegale.dk/forum/showthread.php?31364-Europe-killinger-5-stk.-spottede

Man kan godt opdrage til en vis grænse. Men du bliver nødt til at få gjort dig klart hvad en kat er og hvilken adfærd den har. At katten hverken må være i seng eller på borde… beklager, men der må du drømme. Mine opdrages til ikke at gå på ‘madborde’ (dvs. køkkenbord og spisebord), men derfor er de der jo stadigvæk af og til. Det begrænser udelukkende, at de ikke er der, når jeg lige står og arbejder eller spiser, og de er meget hurtige til at gå ned, når jeg beder dem om det. Sengen; glem det, med mindre soveværelset bliver helt katteforbudt eller du har en meget asocial kat.
Og så det aller vigtigste: Vælg en kat, der er opvokset under de forhold, du selv kan tilbyde den. Det vil mindske mange problemer med kradsning, urenlighed, udetrang mv. - til glæde for både dig og katten(e). Jeg oplever ingen af disse ting hos mine indemisser.

Tak for alle svarerne allerede. Det er bare super at få så hurtig respons :slight_smile:
Jeg har nok en forestilling om, at katte ikke kan opdrages til ting som at blive nede fra sengen osv. Har dog et eksempel fra en opdrætters side om, at hun lærer dem ikke at gå på borde, møbler mv. inden de skal ud til nye familier. Derfor jeg tænkte, hey… det er da meget fedt.
Mht. katte er jeg vild med Bengal katten samt det, at der ikke skal være den store pleje hvad angår pels. Kan også rigtig godt lide tanken om sort pels med hvide plamager.
For mig betyder det som sådan ikke så meget om det er en racekat, dog kan jeg også godt li’ tanken om at der er styr på sagerne hvad angår stamtavle mv.
Jeg havde ikke tænkt tanken med to katte, det er værd at tage med i overvejelserne.
Jeg har nok også været “hurtigt ude” med at skrive herinde. Dog synes jeg allerede nu, at jeg har fået mange gode indputs, og mange tak for det :slight_smile:

Jeg tror du skal sætte dig ned og læse om en del forskellige racer før du beslutter dig… det ser ikke ud til(sådan som jeg læser det) at du har sat dig ind i racens temperament - og det er altså noget mere vigtigt end dens farve…

God plads får vi masser af, kender selv flere der har en Bengal kat og ikke to.
Hvad er det præcis som gør en Bengal kat til en ikke førstegangs kat? Jeg kunne forestille mig, at der er flere katte end Bengal katten der, som du selv siger har ADHD :slight_smile:

Nu har jeg ikke endeligt taget beslutning om at det SKAL være en bengal kat. Heller ikke hvilken kat det ellers skal være, men det er jo en vigtig præference at man synes katten er pæn. Det er netop derfor jeg skriver herinde, for at få input med folk og deres erfaringer. Hvilket mange er søde og behjælpelige med.

Bengalerne har en vild kat krydset ind, derfor er de måske lidt tættere på noget “vildt” og mindre begynderegnet :slight_smile:

http://www.bengalklubben.dk/bengal.html

Men smukke, DET er de :hjerte:

Ja har også en idé om, at en god begynderkat mange gange vil være en alm. huskat. Jeg må kigge nærmere på forskellige racer og låne bøger på biblioteket. For jeg kan høre der er masser af viden at indhente :slight_smile:

Huskatte er skønne :slight_smile: og fåes i alle størrelser, farver og sind! (og så er der mange af dem der mangler et godt hjem!)

Er du egentlig klar over, hvad en bengal koster? :slight_smile:
Bare ift. at du ikke helt har gjort op med dig, hvor meget du går op i racekatte. Jeg vil dog til enhver tid anbefale dig, at du køber med stamtavle, hvis du går efter en racekat, for alt andet er blot at støtte underminering af vores skønne racekatte. Og stamtavlen fortæller netop noget om kattens ophav.
Bengalfolk er nok de bedste til at udtale sig om deres egentlige temperament, men jeg vil give de andre ret i, at det er altså en faktor, du ikke skal kimse af! Der er meget stor forskel på katte fra race til race. Huskatte og blandinger ‘spænder bredere’ i sagens natur.
Og det der med møbler - du kan godt forberede dig på, at der vil hoppes på reoler og sådan noget. I gør livet nemmere for jer selv ved simpelthen - ud over et godt gulv-til-loft-kradsetræ - at indrette nogle forskellige steder i huset, hvor katten(e) kan komme lidt til vejrs, for det er deres natur. Men man slipper for mange slåskampe på hylden med kongeligt porcelæn, hvis katten får nogle andre, bedre steder, at opholde sig :wink: Især korthårskatte er meget aktive med den slags. Og akkurat som med mindre børn er det meget bedre at omdirigere opmærksomheden end at skælde ud.
Hvad med at tage ud og besøge nogle forskellige racer? F.eks. sådan noget som aby (som jo også er en kat med et rigtig smukt naturligt udseende) eller evt. russian blue? Jeg passer et par russians blues af og til, og det er godt nok nogle skønne katte, med et fantastisk ‘skåret’ ansigt.

Ja jeg har sat mig ind i hvad en racekat koster. Så jeg ved udmærket godt vi nærmer os beløb på 7000-10000kr. Tak for anbefalingerne, det vil jeg undersøge nærmere :slight_smile:

Da jeg skulle have den første kat, kiggede jeg meget på racer, havde dog hovedkulds forelsket mig i både Maine Coon ( fordi den er mega lækker og har et helt fantastisk sind) og den Norske skovkat (også fordi den er lækker, men til dels også fordi at den “binder” sig til familien på en helt speciel måde, lidt som et barn), men da jeg ikke selv følte at jeg havde pengene til en ren race til at begynde med, så valgte jeg 2 huskatte :slight_smile: Har dog senere fortrudt at jeg ikke hentede dem på et internat istedet.

En god begynder kat behøver overhovedet ikke være en alm. huskat, der er mange racer der er godt egnet til første gangs kat. Men jeg vil dog tilføje som nævnt tidligere, at skal det være en indekat så er 2 helt klart at foretrække.

Vi startede med en kat, og det var helt fantastisk, men i længden kunne vi godt mærke at hendes søgen efter kontakt, ikke ville være noget vi kunne give hende i den mængde det krævede. Derfor valgte vi at finde en legekammerat til hende, der havde en tilsvarende alder, og jeg må sige at hun idag er meget mere harmonisk. Det eneste minus er, at jeg gerne vil have mere opmærksomhed fra dem begge to nu ^^ hehe, men det er mere et luksus problem. Så længe de 2 banditter trives, så skal jeg bare indrette mig :slight_smile:

Bengalen er ikke en førstegangskat i mine øjne, netop fordi mange forelsker sig i pelsen og glemmer eller negligerer dens lidt atypiske sind :slight_smile:
En plet er en hybrid af den asiatiske leopardkat, og tamkatte. Det er ikke en gammel race, og måske netop derfor er deres vilde gener ikke langt væk. En bengalkilling kræver utrolig meget socialisering fra helt lille, ellers kan man få sig en håndsky og ekstrem egenrådig kat.
Bengalen er heller ingen sofakat. Den er aktiv og kræver udfordring for ikke at komme til at kede sig og dermed mulighed for at der opstår adfærdsmæssige problemer. Mine pletter åbner både vinduer og døre, så man skal være klar på at leve bag lås og slå.
Det er IKKE rart at bo sammen med en utilfreds plet. Jeg har to, der i ren og skær protest kan finde på at pisse i min seng, hvis deres rutine ikke er som den plejer.
Der er desværre gået mode i de smukke dyr, ment på den måde, at der allerede er en del BYBére (opdrættere uden tavle) Bengalen har desværre arvet en del sygdomme, der gør det umanerligt vigtigt at den undergår mange test inden avlsdyrene findes.
Der er tale om HMC, PRA PK-defekt og nogle er også begyndt at teste for PKD. Sygdomme, der bl.a. kan medføre en tidlig død.
Men det link, der er her i tråden til bengalklubben er rigtigt godt, men ellers er du velkommen til at kontakte mig :slight_smile: