Jeg har det simpelthen så dårligt!! 
Idag da jeg stod ude i køkkenet, valgte lille Zeus at klatre på mig, som han normalt gør. Han får så sat en klo i mig, hvori jeg bliver så forskrækket og vender mig om for at fjerne ham, men i det jeg vender mig og vil have fat i ham, kommer jeg til at klaske min hånd lige ind i hovedet på ham (ikke med vilje!!!) han rystede på hovedet og hoppede væk. Det så ud til at jeg fik ramt en smule hårdt :(:(:(:(:( Han vil ikke rigtig snakke til mig når jeg snakker med ham, som han plejer, han spinder fint nok hos mig og vil putte. Men jeg håber ikke at mit uheld får ham til at være bange for mig? 
Jeg fik det simpelthen så dårligt, at jeg blev nødt til at give ham noget “menneske mad”, som undskyld. og kys og kram og alt ting!!
Det skal du ikke gå i panik over 
Hvis det var sådan fat, var samtlige af min flyttet hjemmefra
Han kan sagtens være fornærmet, men det går over igen.
Har ikke tal på de gange jeg har skubbet til, snublet over, trådt på mine, der absolut skal være få mm fra mine fødder eller hænder
Tror bestemt ikke du skal være nervøs for at han bliver bange for dig…
Da Oliver var en lille killing, røg han ind imellem mine ben, og jeg fik trådt på hans ene forben… Nøj hvor havde jeg det dårligt bagefter… Jeg stor tudede, og Oliver haltede fordi det havde gjort rigtig ondt… Efter en snak med dyrlægen, ventede jeg et par timer, for at se om han brugte benet ordenligt… Det gjorde han, og der var intet… Men tror vi begge blev rigtig forskrækkede, for han ville bestemt ikke snakke med mig lige bagefter…
Han sprang glad rundt 5 min efter jeg havde snakket med dyrlægen, og hylet i telefonen til min mor… 
Enig med de andre. Det er ikke spor sjovt, når man ved en fejl kommer til at ramme/snuble over/træde på sin kat…men min erfaring siger mig nu, at man bliver tilgivet igen 
Han er snart god igen
Jeg har engang prøvet en kat/killing, der hoppede op på komfuret, mens det var i brug - den fik også bare et ordentligt fur ned, fordi jeg blev så forskrækket for at den skulle brænde sig… Lidt tid til at sunde sig, lidt lækkerbisken til at trøste og han var hurtigt god igen
Jeg har også jokket på samtlige de katte jeg har haft. Ikke med vilje naturligvis, men de har en evne til at løbe lige ind under ens fødder sommetider. Og da jeg normalt bruger sådan nogle “træsko” (godt nok med flex-bund) som hjemmesko… så kan man jo godt træde ret hårdt på en fod eller hale der lige kommer ind under.
Og ja jeg har haft det møgdårligt hver gang. Og trøstet katten og givet den guf og sådan… Og er heldigvis altid blevet tilgivet igen
Hm gud ved om det er fordi de ved de får guf når man jokker på dem at de altid løber under fødderne på en? 
Jeg kom til at sparke Daller i hovedet igår fordi han forsøgte at komme ud af hoveddøren samtidig med mig. Nøøj han var fornærmet… i 5 minutter. Så skulle der puttes ligesom vi plejer :love2:
Tror nu osse det er værst for dig… Er sikker på at han allerede har glemt det
Tror vi allesammen har prøvet det
Enig med de andre… Det glemmer han ret så hurtigt… Her er da også blevet trådt på et par haler i ny og næ…
Her er der også blevet trådt på de stakkels små missebasser :surrender1:
OG SPARKET… Jamen for faaaaande da - jeg tænder ikke lys om natten når jeg skal op af én eller anden grund… Og når begge kræ ligger og sover i sengen når jeg lister op, kan jeg da på INGEN måde forestille mig at de kan NÅ at komme hen foran mit ben og først få et slag i hovedet og et spark en meter væk…
Men LÆRER de det da aldrig??? Eller… Ehhh… Lærer JEG det da aldrig…
De glemmer lynhurtigt, og kravler gladeligt med i seng lige bagefter… Men om DAGEN blir Balloo fornærmet i 5 min. Hvorfor forskellen på dag og nat?? Tror det er fordi jeg ikke kan se de griner af mig, når det sker om natten - hvorimod de kan lokke lidt med mig om dagen…
For jeg får jo såååååå ondt af de små…
Mine er godt nok også blev både trådt på, sparket til og slået i hovedet - simpelthen fordi de er der, hvor man mindst venter dem. Jeg har også engang lukket Cinnamons pote i klemme i køleskabet. Det var ikke rart, og Cinnamon hylede op - men jeg kan ikke huske, at nogen af dem nogensinde er blevet fornærmede i mere end et par sekunder. De er ret hårdføre alligevel, sådan nogle katte
Jeg tror et eller andet sted også godt, at kattene kan mærke forskel på, om man gør det med overlæg, eller om det er et uheld. Selvfølgelig afhængig af hvor alvorligt uheldet er. Men hvis det bare er noget med at stå i vejen for en fod eller en arm, så tror jeg såmænd dårligt, de registrerer det ud over at hyle lidt op, og så er det det.
Kom en dag til at træde på min kat, mens vi var igang med klikkertræning, hun var gået bagved mig og jeg sad på hug, fik så lagt for meget vægt bagud og tilfældigvis ramt hende. Hun hylede også op og løb sin vej, havde det også bare vildt dårligt, og var bange for, at jeg havde ødelagt al vores træning, men det blev hurtigt glemt/tilgivet og hverken tillidsforhold eller træning blev ødelagt. Nu har jeg bare ikke sko på, når vi træner længere - så kan jeg ikke lomme til at træde så hårdt på hende.
Er sikker på at Zeus også nok skal tilgive dig, hvis han ikke allerede har gjort det
Som katteejer lærer man hurtigt, at fødderne BURDE slæbes hen ad gulvet om natten, at ens reflekser er hurtigere end tanken, og derfor kan man komme til at “slå” sin kat, og at killinger har en evne til at stille sig UNDER ens fødder (med der tilhørende tackling af den store kæmpe = mennesket).
Mine katte har været udsat for lidt af hvert. Har bl.a trådt en killing på hovedet, fordi hun partout skulle kaste sig ind under min fod. Jeg havde ikke en jordisk chance for at undgå hende, så i stedet for at træde ned som man normalt gør i et skridt, kastede jeg mig frem i stedet for, væltede rundt og landede ret hårdt. De blå mærker jeg fik af turen, var ikke få, men hun kom ikke en hujende fis til. Hun rejste sig bare op, rystede på hovedet og gik fornærmet sin vej. 3 minutter senere var alt glemt. Hun lærte ikke en skid ved det, for hun gentog stuntet et par uger senere (denne gang var det halen jeg ramte), og igen en uge efter det (hvor jeg kom til at sparke hende i maven).
Jeg ved godt jeg lyder som en forfærdelig dyremishandler, men det har sgu ikke været med vilje. Nogle katte er bare ikke nær så intelligente som andre, men jeg tror at det er fælles for alle katte, at de hurtigt tilgiver, hvis de er “kloge nok” til at opfatte, at det ikke er en bevidst handling fra kæmpens side.