Kommunens katte fanger

Min datter var til børne fødselsdag i fredags, jeg kørte hende derud og stod og snakkede med missen foran huset - men hold da op den havde travlt med at komme ind da døren blev åbnet. Det viste sig bare at den bor der slet ikke. Moren til pigen der holdt festen, fortalte at der for nogle uger siden pludselig var dukket 3 katte op, 1 han (den jeg så ca 5-6 mdr) 1 hun (voksen og muligvis gravid) og en killing. Der er ikke flyttet nogen nye ind i området og man må kun have 1 kat pr hus. En nabo har taget killingen til sig, og moren jeg talte med (de har selv 2 katte) har åbnet ind til deres skur hvor der er senge og mad/vand. Der er en mulighed for at Inges Kattehjem kan tage de 2 katte om 2-3 uger. Jeg tog så ud til Kattens værn for at se om de havde plads til dem, det havde de ikke. Men da jeg fortalte hunkatten muligvis var gravid, og folk i området var ved at være trætte af at begge katte løber ind af døre og vinduer konstant. De vil ikke have mad, men opmærksomhed og NUS :brist: Jeg fik et nummer til en ved kommunenen som så ville kontakte kattefangeren og så ville de højst sandsynlig ende hos Kattens værn …hvis ikke så en anden organisation sagde KV. Kattefangeren hentede normalt efter 1 -2 dage fra man havde ringet, sagde KV.
Jeg ringer så til moren som fodre kattene og hun siger en nabo havde haft ringet til kattefangeren og han ville gerne hente dem men han sagde de så blev aflivet.
Har KV informeret mig forkert eller er det en anden kattefanger naboen har ringet til ?? Vi er jo ikke interesseret i at kommunen henter kattene for at aflive dem, så heller vente på at IK eller KV får plads.

Da jeg var frivillig ved KV mødte jeg kattefangeren nogle gange, hvor han kom med katte - så han kommer altså med katte til KV. Men han fortalte også at han afliver en del. Hvis de er meget vilde eller syge bliver de aflivet så snart de er fanget. Normalt vil kælne katte dog ikke blive aflivet, hvis der er plads til dem, men er meldingen fra internaterne at de ikke har plads, ja så bliver de også aflivet - for hvor skal han ellers gøre af dem? Det var i hvert fald sådan jeg forstod det på ham :slight_smile:

Nu ved vi jo ikke hvad naboen har sagt til ham. Hvis hun/han har sagt at det er vilde katte, så kan det jo være han har forstået det sådan at de ikke kan snakkes med - det er bare et rent gæt, men der kan vel være tale om en misforståelse.

Det er faktisk gængs praksis i de kommuner der har en kattefangeraftale, at vildtlevende katte indfanges og aflives…og det sker da også, at der i ny og næ smutter en umærket tam ejerkat imellem…indfangeren kan ikke umiddelbart skelne og mange katte er jo sky når de er ude på egen hånd og kan derfor virke “vilde”

Vi havde også en kattemor med to killinger herude, hvor vi bor. Jeg kontaktede KV, som ikke ville have noget med det at gøre, men henviste mig til kommunen som henviste til Odense Renovation, som gerne ville tage ud og aflive.

Hvis der ikke er plads på internaterne, så må de jo aflive dem uanset om de er tamme eller ej.

Jeg valgte ikke at gå videre med det, men kattemor og killingerne forsvandt dog dagen efter, så jeg tror nogle tog dem til sig. Den version har jeg i hvert fald valgt.

ok - jeg tror bare vi venter til IK vil tage dem om 2-3 uger. De har jo mad og vand og ly for vejr og vind i skuret, og bliver også kælet med af både voksne og børn hver dag.