Kontrakt på MCO (uden stamtavle)

Hej

Er det normalt at en sælger (jer?) kunne finde på at sælge en ægte kat, men uden stamtavle, på kontrakt?

Dem jeg kiggede ved, sælger kun deres killinger på kontrakt, og den gælder købeloven (til gode for køber), men også at de har ret til at komme og kigge hvordan katten har det, og hvis de? mener at katten misligeholdes, falder der bod på 5000 kr, samt at hvis jeg vil sælge katten en dag, og ikke siger det til dem først, falder der bod på 5000 kr…

Men jeg synes bare det er lidt vildt i mine øjne, at bod’en skal være 2½ gange så meget som katten koster? :uha:

Og hvad nu hvis de påstår at katten misligeholdes, men reelt set ikke gør det?

Jeg kan godt forstå de vil vide hvor katten er, også hvis den bliver videresolgt, men er alt det andet virkelig nødvendigt? :?

Køber i katte på kontrakt lig med denne???

Første gang jeg overvejer at købe en kat på kontrakt, så er bare nødt til at lufte de spekulationer jeg har lagt med hele natten… :S

Boden kan aldrig sættes højere end kattens værdi :)…så den pågældende sælger er lige kæk nok.

Må jeg spørge hvorfor de sælger den uden stamtavle? Personligt vil jeg ikke købe en ægte kat, uden stamtavle. Jeg vil i hvert fald vide hvad ligger under.

Og derudover gælder deres “ret til at komme og kigge” kun til din hoveddør. Ingen kan komme ind i dit hus/lejlighed uden din tilladelse - medmindre det er politiet med en ransagningskendelse.

Det er en god ide at få lavet en kontrakt og det finder jeg ikke mærkeligt, men det kan jo ikke bruges til noget, hvis det er en dårlig kontrakt.

Personligt ville jeg aldrig skrive under på en sådan kontrakt og HVIS jeg skulle skrive under så skulle det i hvert fald specificeres, hvad misligholdelse er. Misligholdelse er jo et vidt begreb, hvad er misligholdelse for sælger? Det er en utrolig dårlig kontrakt, hvis der kun står misligholdelse.

Husk på at en god aftale kommer i stand ved en forhandling mellem køber og sælger. Er der noget du vil have på skrift, så sig det til sælger. Husk at få alle betingelser så klare at der ikke er tvivl om hvordan bestemmelserne skal tolkes - f.eks. den om misligholdelse. Enten skal der laves en negativ afgrænsning (misligholdelse er ikke…) eller en positiv afgrænsning (misligholdelse er…). Den sidste vil klart være det bedste for dig, da du så ved hvad du har at holde dig til. Bliver det en negativ afgrænsning vil misligholdelse i princippet kunne være alt andet end der står på listen og det er stadig meget omfattende.

Jeg ville få slettet ugyldige bestemmelser, som den om at sælger må komme på uanmeldt besøg - spild af plads, når det ikke kan lade sig gøre.

Hvis sælger ikke vil være med til ovenstående, så er der heldigvis så mange andre der sælger maine coon både med og uden stamtavle at du uden tvivl kan finde en killing et andet sted.

Derudover tilslutter jeg mig de øvrige indlæg.

Lidt OT men hvad medfølger der til de 2500,- kr?

Udover en kontrakt med temmelig urimelige krav :tihi:

Jeg ville for det første aldrig købe “racekat” uden stamtavle - langt hellere en huskat!
Dernæst ville jeg aldrig underskrive en kontrakt, som jeg finder urimelig - ej heller en, der ikke opfylder gældende lovgivning.

INGEN kommer ind i mit hjem, medmindre de er inviteret - heller ikke en sælger. Har de ikke tillid til mig som køber, må jeg købe kat andetsteds.

Som sælger leverer jeg killing i nyt hjem - derudover besøger jeg somme tider de mennesker jeg har solgt til - men kun, hvis jeg er inviteret.

Først og fremmest syns jeg det er meget fornuftige at købe katte på kontrakt :slight_smile: men kontrakten skal selvfølgelig være rimlig! For det du beskriver lyder umidelbart som en være gang fusk!
Racekatte uden stamtavle og kontrakter med bods værdier på mere end kattens værdi… ?
Meget tvivlsomt, lyder mest som om sælger kun tænker på at kradse penge ind og ikke på kattens ve og vel!

Men prøv om du kan få ændret i kontrakten, og hvis det ikke kan lade sig gøre ville jeg personligt finde et andet sted at købe kat.

[quote=Kirko;456106]
Men prøv om du kan få ændret i kontrakten, og hvis det ikke kan lade sig gøre ville jeg personligt finde et andet sted at købe kat.[/quote]

Ja… og i mellemtiden spare de der ekstra 500 - 1500 kr op, som en coon med stamtavle vil koste.

Jeg har altid kontrakter på katte, der formidles af mig. huskatte, mix og racekatte - det skelner jeg ikke imellem, men der er ingen bod og urealistiske krav - heller ikke på racekattene.

men en kontrakt det er der da. Martin underskrev fx en for både Malik og Milo.

For nyligt har det vist sig heldigt med en anden kat - en blandingskat, som skiftede hjem - at ejeren nu kan hente ham igen efter at køber har brudt kontrakten og formidlet kastraten videre 3 GANGE siden hun fik ham - uden at fortælle den gamle ejer det.

Og den slags gider vi ikke, mig og mine venner, så derfor er der altid kontrakter på dyr, der går via mig.

MVH

Og i henhold til hvilken paragraf i hvilken lov har nogen ret til at hente en solgt (og betalt) vare tilbage?

Det aner jeg ikke, men så længe køber heller ikke gør, så virker kontrakterne.
Og det er fint med mig.

Hvis det kom dertil, så skulle jeg nok gøre mig nok utilbens til at mis alligevel kom hjem.

Det har aldrig været et problem for mig at få køber til at overholde. Og så går en kontrakt jo begge veje. Så jeg er også forpligtet.

Fx til at hente en grandvoksen MCO blanding hjem…

Så det er lige parterne.

Hvis du skulle sætte det så spidst op - hvorfor så lave kontrakter på racekattene?

:slight_smile:

[quote=lenschow;456191]
Hvis du skulle sætte det så spidst op - hvorfor så lave kontrakter på racekattene?

:-)[/quote]

Med racekatte må man heller ikke hente en betalt vare retur, så der er ingen forskel der.

Nemmerlig - så hva er problemet?

Du kan altså ikke lave kontrakter for tredjemand på den måde - hvis katten er solgt TRE gange siden den oprindelige køber, så har du i hvert fald slet intet at skulle have sagt og du er mere end heldig at køber har valgt at udlevere katten - jeg havde ikke.

Problemet er, at mange - bl.a. fordi de nu læser her, at du/din veninde har gjort det - tror, at de godt må og derfor gør det. Din veninde har jo endda fjernet den fra en person, hun ikke engang havde noget kontraktligt forhold til :thumbdown:

Tilsvarende er der mange kælekattekøbere, der tror, sælgerne godt må og derfor lader dem gøre det.

Og det synes jeg faktisk er et stort problem, for jeg har hørt de mest sindssyge eksempler på årsager til at kattene er taget tilbage og det kan ikke fremme handlen af racekatte, at nogen render og laver dybt tåbelige og direkte ulovlige aftaler i deres kontrakter. For slet ikke at tale om, at når de så handler efter de aftaler, så begår de en strafbar handling: Tyveri :thumbdown:

[quote=DK Thomani;456050]Lidt OT men hvad medfølger der til de 2500,- kr?

Udover en kontrakt med temmelig urimelige krav :tihi:[/quote]

Det er 2000 kr den koster :slight_smile: men den er:

Vaccineret 1. gang
Chippet
Dyrlægekontrolleret
Ormebehandlet
Forebyggende loppekur

En solgt kat er en vare…:S
Uanset om vi kan lide udtrykket eller ej.
Ifølge købeloven omtales en kat som en ting/vare.

Der gælder samme regler for køb af en kat som for køb af et køleskab.

Har du betalt dit køleskab - kan sælger jo heller ikke afhente det.

Hvorfor ikke? Jeg har set både far og mor, og vi har ikke behov for den er ægte, for meningen er at den bare skal være til kæl og ikke avles på…

Det er fordi vi er faldet for racen, og for vores vedkommende, behøver den ikke at være med stamtavle, bare den ligner en maine coon :slight_smile:

[quote=Kirko;456106]Først og fremmest syns jeg det er meget fornuftige at købe katte på kontrakt :slight_smile: men kontrakten skal selvfølgelig være rimlig! For det du beskriver lyder umidelbart som en være gang fusk!
Racekatte uden stamtavle og kontrakter med bods værdier på mere end kattens værdi… ?
Meget tvivlsomt, lyder mest som om sælger kun tænker på at kradse penge ind og ikke på kattens ve og vel!

Men prøv om du kan få ændret i kontrakten, og hvis det ikke kan lade sig gøre ville jeg personligt finde et andet sted at købe kat.[/quote]

Ja jeg har nu bedt hende om en kopi af kontrakten, og når jeg har fået den, vil jeg så stille mine krav, og hvis hun ikke er med på det, må jeg kigge efter en anden lille mis :slight_smile: