Er det OK at spørge om praktiske råd mht madlavning i OT?
Eller bør man finde et madlavnings-forum?
I så fald, kender nogen herinde til sådanne fora?
Jeg har nemlig et par “dumme spørgsmål”, der har med mad at gøre - jeg er ikke, fnis, det, som min far kaldte ‘en erfaren husmor’.
Et udtryk, min mor hadede. Det kom nemlig, når far kom hjem med et eller andet, en fisk, han havde fanget, eller noget fjerkræ, og min mor gloede fortvivlet: “Hvad vil du have, at jeg skal gøre med det??” Svaret lød uvægerligt: “Den slags ved en erfaren husmor!”
Hvorfor gifter manden sig så med en sygeplejerske…
-LOL - stakkels din mor… kan lige se det for mig
men du spørger bare
OT er til alle spørgsmål det er kun hvis det handler om slankemad det er en god ide at smide tråden over i jagten på taljen
Tak Ja, hun blev rigtig træt af den kommentar :S
Senere har jeg fået opklaret, hvor han havde den fra: Jeg fandt en genudgivelse af en kogebog fra starten af 1900tallet, lille, ret tynd bog med små typer, der simpelthen hed “Den erfarne husmoder”. Det viste sig, at den oprindelige var fra 1882! Godt nok var min far født i 1918, men alligevel…
Min mor havde haft mange jobs: Udlært modist (dame-hattemager), bagerjomfru, pige i huset, og så sygeplejerske.
Pludselig sidder hun så i et stort hus at holde rent, 3 børn i rap, og en mand med et udpræget handelstalent i det små (læs: En haj efter en god handel mht mad)… Tak for kaffe…
Nå, til sagen:
Jeg har en meget smuk (synes jeg da) flaske/karaffel formet som en drueklase.
Først havde jeg balsamico-eddike i den, nu er der krydret olie i den.
Olien er imidlertid blevet for gammel.
Hvordan kommer jeg af med den uden at stoppe vasken til (forestiller mig den klassiske prop af fedt, hår og snavs -rulleøjne) og uden at begå vildt miljøsvineri i et orgie af opvaskemiddel.
Latterligt spørgsmål…
Skal jeg bare bryde overtværs, hælde det ud i vasken (i toilettet?) sammen med lige dele opvaskemiddel.
Små hjerner, små problemer
Jeg ville hælde olien i en tom mælkekarton, lukke den godt til… og så smide den i skraldespanden
mener jeg har hørt man skal lade det varme vand løbe i noget tid før og efter man hælder det i vasken… så skulle det ikke størkne
Jeps… men også lige smide lidt sæbe af en eller anden slags (rengøringsmiddel, opvaskemiddel, flydende håndsæbe) i sådan at det renser nede i rørene - altså at fedtet ikke sætter sig…
Olie størkner da ikke? Det er da kun fedt fra f.eks. flæskesteg og and der ikke kan skylles ud?
hæld olien op i en skål, tilsæt lige meget kogende vand og noget opvsakemiddel og rør rundt inden du hælder det i vasken
det er det jeg plejer at gøre - lærte tricket af en kok
Nej, det størkner ikke på samme måde som animalsk fedt… men afløbsrørene er ikke særligt glatte indvendigt, og der kan fedtrester sætte sig i hulninger og på den måde over tid give problemer…
ahhh… okay når jeg engang skal bo i en lejlighed mere end 1 års tid må jeg begynde at tænke over det
Jeg vil slet ikke skylle det ud i vasken, men hælde det i en tæt beholder (mælkekarton, tom konservesdåse el. lignende) og smide det i skraldeposen … sådan gør jeg med fedt der er tilovers her i huset
Jeg kender en, der renser kloakker og afløbsrør (hedder de det??) og han siger, at uanset hvor meget du skyller og hæler opvaskemiddel sammen med, så sætter fedtet sig i kloakrørerne - og med tiden danner det propper.
Jeg gør altid det, at jeg hælder fedt/olie i en tom mælkekarton. På den måde minimerer jeg det olie/fedt der kommer i håndvasken (afløbet) og den smule er nemmere at skylle væk.
Jeg kunne aldrig drømme om, at hælde det i vasken, da jeg har set, hvor lidt fedt der egentligt skal til, før et afløb kan tilstoppes.
Hvis I har adgang til et sted med jord, så hæld det ud over jorden og strø et lag jord over.
Min storebror som er blikkenslager anbefaler at man en gang imellem lader ens varme hane køre for fuld knald i nogle minutter, det løsner rigtig meget fedt og snavs i faldstammen - det kunne du jo evt gøre efter du har hældt olien ud