Kradser krisen på killingekøb?

Jamen jeg tror det er en blanding af krisen stadig og så måske racen er så ny og ukendt og for nogle er 6000 kr for en kælekat måske mere end de lige er villige til og ligge, da en del andre racer ligger i den modsatte ændre som kælekatte. Jeg har jo kun 2 killinger og der har været rift om dem, har 2 på venteliste såfremt Hannah ikke bliver hjemme og faktisk også en skrevet op såfremt Hannibals nye familie skulle springe fra, kender flere med exo/perser killinger hvor det samme er tilfældet her i jylland.

MVH
Gitte

6000… ja jeg tænker også prisen er for høj - set udfra en “kæle-katte-holders-synspunkt”!

Og så er det jeg tænker, hvor meget kærlighed og underholdning man ellers kan finde for rundt regnet 500,- kr pr år? Hvis vi bare forudsætter at kattes gennemsnitlige levetid er 12 år, hvilket de jo let bliver. Og sat op mod en smart mobil som bare MÅ udskiftes jævnligt, så mener jeg nok at kattenes APP´essere er både lidt mere holdbare og ikke mindst da mere givende :wink:

Det handler ikke om at jeg ikke vil give det for en kat(det har jeg jo netop lige gjort… faktisk mere) MEN det handler om at snowshowen ikke er anerkendt - og hvis folk ser den som jeg ser den , så kan man såment ligeså godt købe en blandingskat … (og dette igen sagt fordi jeg ikke har begreb om racen…)

Jeg tror det handler om at der er så få mennesker her i Danmark der kender racen. Og så tror jeg måske at der heller ikke er meget dansk man kan læse om racen?
Når den er så sjælden ville jeg også sige at man virkelig bør komme ud og reklamere for den. Og når evt. købere så heller ikke har mulighed for at opleve racen i flere forskellige hjem, og hos flere opdrættere, så er det også svært at danne sig et indtryk af, hvordan racen er.
Altså “hvad kan den” som andre katteracer ikke kan?
Og er det 6000kr “værd”?

Der er mange maskede racer allerede, så det handler nok om at komme ud til køberne, og fremhæve hvorfor Snowshoes er anderledes end de racer der allerede er her.

For jeg kan da godt følger en person (der ikke er i katteverdenen) i at man måske hellere vil give måske 4500kr for en siameser(ved ikke hvad prisleje de ligger i), hvis man ikke ved om/hvad forskellen egentlig er på de 2 racer, når prisforskellen er så stor.

Og så skal det også være let tilgængeligt at læse om Snowshoe hvis man søger efter hvilken katterace man skal have. Kan næsten kun forestille mig at man skal søge direkte efter den for at finde noget om den, og hvis man ikke kender til racen er det dælme svært.

… Lige en masse tanker :tihi:

Netop med ukendte racer er prisen nok et parameter. Nogle mennesker er ligeglade, de vil bare ha’ noget sjældent, men for mange er 6000 mange penge på noget man ikke ved hvad er (og som man måske skal forklare alle sine gæster skam ER en “fin” racekat) - Folk der ikke kender til racekatte (andet end at de tror vores siamesere er “de der persere…”) tror som regel ikke engang på at vores sølvaby er en racekat - hun er jo “bare en grå kat”…

Så der skal ekstra meget reklame til når det drejer sig om racer der godt nok ser specielle ud men ikke ligner det folk (med folk mener jeg folk der ikke er meget inde i racekatteverdenen) forstår ved en racekat.

For mit eget vedkommende ligger en pris på 6000 over min smertegrænse. jeg ved godt at vi, når Ib er i hus, har brugt 14.000 på katte indenfor et år. Men det er så osse for tre. Siameserne ligger typisk på de 4500 pr stk, det er i al fald det vi har givet for både Ozzy og Stevie.

Selvfølgelig må folk tage det de vil for katte, og jeg aner ikke om adre racer generelt er dyrere. Dengang for 10 år siden da vi købte Jack og Phumba sammen var aby’er noget dyrere end orientalere, jeg ved ikke om det stadig er tilfældet.

Og selvfølgelig kan man finde folk der bare MÅ eje en Snowshoe - men det kræver jo at de ved de eksisterer :slight_smile:

Hvad ER egentlig forskellen, rent remperamentsmæssigt, på Snowshoe og siamesere? Jeg ved det ikke :slight_smile:

[QUOTE=TrekkieGrrrl;679319]For mit eget vedkommende ligger en pris på 6000 over min smertegrænse. jeg ved godt at vi, når Ib er i hus, har brugt 14.000 på katte indenfor et år. Men det er så osse for tre. Siameserne ligger typisk på de 4500 pr stk, det er i al fald det vi har givet for både Ozzy og Stevie.

[/QUOTE]

Det er vel også en mere normal pris - for en killing fuldt vaccineret, mærket og kastreret. Den pris har jeg taget længe, overvejer kraftigt at sætte den op da udgifterne slet ikke dækkes. For 10 år siden fik jeg 3500 for en killing med een vaccine, ikke kastreret og mærket - så det er med 4500 idag ren tilsætning.

Prisen bør afspejle hvad “pakken” indeholder

De 4500 er så også for en der “mangler” en vaccination + snipning. Så de 6000 er sikkert samme pris. Det lyder bare dyrere når man skal af med det på en gang.

Der er masser af psykologi i priser, det er jo derfor så mange ting koster noget med …9,95…

[QUOTE=TrekkieGrrrl;679325]De 4500 er så også for en der “mangler” en vaccination + snipning. Så de 6000 er sikkert samme pris. Det lyder bare dyrere når man skal af med det på en gang.

Der er masser af psykologi i priser, det er jo derfor så mange ting koster noget med …9,95…[/QUOTE]

Der ser du - men mange finder det mere spiseligt at lægge pengene hos dyrlægen (og evt. risiko, selvom den er lille, fastning, bekymring osv).

Du kan tro det er hyggeligt at aflevere et kuld hos dyrlægen for fix og chip - betale regningen og ikke en er solgt … Men ikke om jeg vil gå på kompromis med det - herfra er killingen færdig - og til en pris der er meget bedre end den nye ejer kan få. Og dem der hellere vil hente en der er uneutraliseret og 500 kr. billigere et andet sted skal bare gøre det. Så sulten er jeg ikke …

jeg har kun få gange prøvet at en killing var solgt tidligt… Men nogle ser jo på mine langhårede orientaler (og balineser) som uægte da de ikke ligner den “normale” opfattelse af en orientalsk kat.

Men jeg klager ikke… en af mine avl piger fandt aldrig det rigtige hjem og så beholdte jeg hende bare selv (dette synes jeg man er nød til. Det er også derfor noget man skal havde i baghovedet hver gang man får kuld. Altså har man plads til dem der ikke bliver solgt, eller hvad er man villig til? nogle kan vælge aflivning nogle giver dem gratis væk, men hvor går ens smerte grænse)

Jeg tør ikke sige noget om krise eller lignende, men jeg kan mærke at jeg har flyttet mig siden vi fik vores første kuld. Ved mit første kuld tænkte jeg at de måtte være flyttet når de blev 15 uger og idag tænker jeg ikke på hvor lang tid jeg har dem. Faktisk kan jeg sjældent huske hvor gamle mine killinger og voksne katte er da de bare er mine babier som jeg nyder, griner af, smiler og græder med. Jeg kan godt følge det med at man tænker krise, men jeg tror også det med at man skal vise racen betyder MEGET.

Vi går gerne på udstilling for at vise vores katte frem og det gør en KÆMPE forskel. Flere af vores køber har vi mødt på udstillinger og jeg synes faktisk at jeg har mere salg i balineser og folk ved bedre hvad de er end mine orientaler. Den eneste langhårede orientaler type folk sukker efter er en sort eller chokolade/havana. Jeg tror grunden til det er at de kender dem og de virker mere “orientalske”
Faktisk fik jeg en hevendelse her den anden dag hvor kæreste endte med at skuffe fyren med ordene "min næste kat SKAL være en lilla masket balineser UDEN tabby, som SKAL kunne gå ude. De katte vi sælger skal passe til købers billed af den perfekte kat og derfor oplever jeg at mode farver og typer sælges nemmer

[QUOTE=lenschow;679027]Er det svært generelt at sælge killinger pt pga krisen?

Jeg er nysgerrig, for vi har jo vores bamser til salg, men vi får ikke rigtig nogle henvendelser af betydning.

Jeg er derfor nysgerrig efter om der simpelthen ikke er interesse for SNO i DK, eller om det er en generel tendens hos flere, at killinger er svære at sælge?

Jeg ved, at mange brænder inde med hvalpe…

Hvis de ikke sælges, så løser vi naturligvis det, da vi kendte risikoen med en helt ny race, men jeg er lidt nysgerrig efter om andre kan genkende tendensen til at købere sidder lidt på pengene pt eller om det er vores race der ikke fænger.

MVH[/QUOTE]

Nej, jeg kan ikke genkende manglende killingekøbere - jeg kunne have solgt mine killinger flere gange, hvis spekulanterne og jeg var blevet enige om vilkàrene… I den seneste tid har jeg ogsã fundet gode hjem til to voksne katte.
Da jeg startede, var den eneste máde at gòre en ny race kendt pà udstillinger, udstillinger og atter udstillnger. Siden har jeg bestræbt mig pâ at have en racepræsentation med gode billeder og en ærlig beskrivelse af livet med racen pâ de mere seriøse og aktive kattefora og -salgssider udover udstillingerne.

Jow krisen kradser, for første gang har jeg to knægte gående åå næsten 4 mdr. det har jeg ikke prøvet før, men ta’r det med oprejst pande, og hælder lidt mere mad i skålene, der kommer såmænd nok købere forbi på et tidspunkt.

Det værste for mig er, at man knytter sig for hårdt til de små, det bliver sværere og sværere at sige farvel . Men i bund og grund et luksusproblem, ikk :wink:

KH
Linda

[QUOTE=Lis Dahlstrøm;679251]Tja, jeg syntes jo også de ligner en aby noget - er godt klar over det sikkert især er størrelsen folk finder attraktiv.

Jeg har aldrig fattet hvorfor mange vil have enten en kæmpe kat - eller en meget lille - måske fordi ingen af delene tiltaler mig[/QUOTE]

Jamen jeg synes da også, at de har en del tilfælles med Abysinierne, - - men flere af dem der henvender sig, gør det fordi de har søgt på Singapuraen,. og finder at jeg er eneste i landet:)
Når jeg så starter en dialog om hvorfor netop Singaen, er det oftest fordi de har set den på Animals Planet, eller på Youtube video, og er faldet for de små legesyge katte med det fine ydre ( som jeg selv gjorde i sin tid), - -
og jeg har spurgt flere om ikke de kunne bruge en Aby istedet for, da der er flere af dem, .men det en Singapura de vil ha’

deres temperamentet ligner meget burmeserens,- måske ikke helt så overbærende:tihi:

Cats og Conni

Linda jeg tror ikke, at du" brænder inde" med dine to meserdrenge!:inlove:
Jeg får da jævnligt spørgsmål om jeg har burmeserkillinger eller kender nogen der har ? Så jeg skal nok huske på dine knægte ! Men ja, man bli’r jo mere og mere glad for sådan to krudtugler:hjerte::hjerte::hjerte:

Cats og Conni

Vi er såmænd helt enige… men skal jeg give 6000 kr for noget som helst, så skal jeg dælme vide, hvad jeg betaler for. Eller i det mindste have en fornemmelse af det… Og det har jeg ikke med Snowshoe - desværre.
Jeg har set lidt billeder af nogle katte, som ikke rigtig ligner dem man kan se i racebøgerne (det kan der være mange grunde til, men jeg hører ikke om dem), og så hører jeg at de er “slemme”… Det siger intet om racen!

Camilla har, i al den tid jeg har kendt hende, haft et slogan for sine korater, som vækker nysgerrigheden og får en til at spørge nærmere ind til temperamentet - “Katte med en mild vilje af stål” - for hvad menes der? I hvert fald tror jeg nok at jeg kun havde mailet to eller tre gange med hende, da jeg spurgte, hvad hun mente…

Når man har en af disse ukendte og små racer, så skal man huske at man er racens ambassadør - man skal vise den frem og fortælle om den overalt, hvor det overhovedet er muligt!
De sjældne racer, jeg indtil nu har set, har jeg altid mødt på udstillinger… SIngapura og Korat i Herlev. Pixiebob og LaPerm i Albertslund. American Curl i København. etc etc… Jeg har haft mulighed for at tale med ejerne og få svar på nogle af mine spørgsmål…

Noget andet er, som en anden også er inde på… der er masser af maskekatte og Snowshoe ligner i den sammenhæng bare noget som ikek rigtig “er”. Birma, colourpointperser, ragdoll,siam og Neva Masquerade signalerer alle at de er racekatte - de har et anderledes udseende enten pgr pels eller andet… Det har Snowshoe ikke - de er ret så “almindelige”. Noget der helt sikkert virker tiltrækkende på opdrætterne af racen, men som ikke får det til at sig PANG hos køberne…
Og der burde helt klart være købere til dem! Jeg talte med rigtig mange af koratfolkene i Haderslev og de sælger en del killinger til mennesker, som gerne vil have en siam, men som ikke kan lide hverken siam eller oriens ekstreme udseende… Der er masser, der beklager siams udvikling, og som søger efter gammeldags eler måske endda applehead siam - og selv om Snowshoe ikke er en siam, så burde dens udseende tiltrække i hvert fald interesserede fra dette felt!

Men… Det kræver at der bliver gjort reklame for racen!!!
Og det gør man ikke ved at sidde med på et katteforum, deltage i kredsmøder en gang om året, og have en hjemmeside!

Har lige lavet enlille test herhjemme…

Mig: “Hvis jeg siger Snowshoe til dig, hvad siger du så?”
Jans svar: “Øåøøhhhmmm - skovkat? de har da snesko…”
“Nej, nej… det er en race!!!”
:uha: “Er det det???”
Jan bor altså sammen med mig - og hører om racekatte… kigger i racekattebøger… og deltager på udstillinger!

[QUOTE=Ann K;679462]Vi er såmænd helt enige… men skal jeg give 6000 kr for noget som helst, så skal jeg dælme vide, hvad jeg betaler for. Eller i det mindste have en fornemmelse af det… Og det har jeg ikke med Snowshoe - desværre.
[/QUOTE]

Nu skrev jeg det som en generel betragtning på killingepriser, ikke på en specifik race. Jeg har nemlig aldrig helt forstået det der begreb med de forskellige racers kælekattekillinger skal koste så forskelligt alene pga hvilken race de nu tilhører. At der er forskel på “hele pakken man får med” kan jeg forstå, men derudover, så begriber jeg det ikke.

[QUOTE=Ann K;679462]Når man har en af disse ukendte og små racer, så skal man huske at man er racens ambassadør - man skal vise den frem og fortælle om den overalt, hvor det overhovedet er muligt!
[/QUOTE]

Der er vi helt enige, det er det at brænde for sin race, være på ved enhver lejlighed og fortælle ALT og ALLE om hvilke fortræffeligheder man får netop med den race. Ingen tvivl, det koster rigtig meget at kaste sin kærlighed på en ny race, og man gør kun racen en bjørnetjeneste ved ikke at prioritere dette salgsarbejde meget højt. Og med de mange racer der findes i dag, så får man ikke meget forærende, for der findes næsten altid en der ligner…

Tak for alle de gode svar - det er altid rart med flere øjne på en sag. I december færdiggør jeg min uddannelse, og så kan jeg endelig udstille mere end de hobbyer og amatørfrevisninger vi har deltaget i med Fie. Vi kommer gerne i studiekredse, men man inviterer vel ikke sig selv? Jeg tror måske vi har sat vores lys lidt under en skæppe, for vi tænker at vi ikke vil virke selvfede og føre os frem alle mulige steder. Der har været skrevet en del artikler om os og racen i diverse blade og aviser, i denne udgave af Min Ven katten har jeg hørt vi er med (? jeg har ikke set det), men vi vil faktisk rigtig gerne meget mere ud - Vi gider bare ikke virke for fremfarende, hvis I forstår… vi synes det er sådan en hårfin balancegang… Men måske har vi gjort alt for lidt alligevel.

Tak for de gode råd - de er noteret. jeg sætter stor pris på, at andre vil dele deres tanker med os, for vi står jo noget alene med racen og arbejdet med at vise dem til hr og Fr DK.

Vi tager det nu roligt - sælges de to ikke, så løser vi bare det. Det er regnet med i opdrættet, før opstarten, at det kunne ske. Vi har fået henvendelse fra Norge, en fra Finland, Polen og en fra Californien (den sidste sendte vi dog videre til en US-opdrætter vi kender). Det ser derfor ud til, at I har ret i, at vi ikke har markedsført os nok i selve DK.

Vi ender måske med at shippe dem ud af landet, men vi vil jo helst beholde dem her, netop fordi idéen var at føre dem hertil:-) Men nu må vi se

PS Lige en lille rettelse: Snowshoe er anerkendt race…

Det er ikke i studiekredse, de fleste killingekøbere findes.
Ganske almindelige katteudstillinger kan gøre det - og det virker ikke fremfarende, for der er jo hundredevis af andre udstillere :slight_smile: