Kræsen kat

Jeg er så glad for det her forum, for jeg sidder med en hel liste med spørgsmål, så her kommer lige et par mere :høhø:
Pjevs er en meget kræsen kat, eller det har hun fået hæftet på sig.
Hun får Whiskat dåsemad (som regel kun den med oksekød, da det er hendes fortrukne). Hun har ikke rørt tørkost i den tid jeg har kendt hende, og de personale som har kendt hende længere, har heller aldrig set hende røre tørkost. Nu skal hun have kigget på hendes tænder på onsdag :S Første besøg hos dyrlægen, men jeg kan ikke lide, hvis hun har tandproblemer, og jeg ikke får kigget på det! Hun skal jo ikke have ondt! I hvert fald ikke, når hun skal bo hos mig, basta :klappekat:

Men en kan man godt vænne en 15-16 årig kat til også at spise tørkost, for hendes tænders skyld…? Og er Whiskas godt at fodre med som vådkost, eller findes der andre alternativer, som ikke er sådan voldsomt dyre?
Hun vil ikke røre det billige fra Spar (kan jeg måske egentlig godt forstå!), Kitekat gik vist ok, ved ikke om hun har prøvet så meget andet! Det er Whiskas hun har fået serveret som tørkost.

Og ikke mindst, hvis jeg skal prøve med tørkost, hvordan så det? Vil hun røre tørkost, når hun ved, at hun også får vådkost i løbet af dagen? Den ene af personalerne her mener, at det er synd, hvis hun skal lære også at spise tørkost, men jeg synes det er synd for hendes tænder ikke at prøve!

hvorfor vil have hende til at spise tørkost? Hvis det udelukkende er for tænderne skyld, så prøv med råt kød i stedet for, det er sundere for hende.
Nu har hun en alder hvor jeg ikke ville tage de helt store kampe for at ændre hendes madvaner :slight_smile:
Du kan også prøve om hun vil have Lux fra Aldi, den er noget billigere end Whiskats (og bedre)

Jeg tror det er fordi, at min opfattelse har været, at det gør katte bare. For min skyld må hun få lige det hun peger på (self. med forbehold) bare hun er glad og sund! Vil da lige prøve det fra Aldi en dag, har set det omtalt flere gange herinde, og det har kun været positivt!
Råt kød, hvad slags? Skal det slet ikke tilberedes, så alle bakterier osv. bliver fjernet, eller bider de ikke på katte?
Men det er nu lidt rart, hvis jeg ikke behøver det der tørkost, tror også at Pjevs ville protestere pænt højt, og sidde ved køleskabet hele tiden… Og det går ikke, for så mangler jeg min sove buddy :ups:

Du kan jo prøve med daggamle kyllinger (hvis du kan få der hvor du bor), det er naturlig kost for kattene, eller du kan købe Barf kød hos Rigtig hundemad (http://www.rigtighundemad.dk) de kan råde dig ang valg af hvad du kan prøve.
Selv har jeg katte som under ingen omstændigheder vil spise noget som ikke er tilberedt først :slight_smile:

Hun spiser meget gerne ost, men tænker at hun måske får lyst til noget andet at gumle i, når hendes tænder er i orden igen :slight_smile: Hvis så er det jo bare med at prøve, og skal da lige tjekke hjemmesiden ud! Det lyder ret spændende, og som lidt afveksling, dog skal hun stadig have sin ost, hun vil nærmest gøre ALT for ost :høhø:

Pjevse er jo en lidt ældre kat :olding:…(sorry Pjevse :ups:)…så vådfoder er rigtig godt for hende. Du skal slet ikke være ked af, at hun ikke får tørfoder.

Men når det er sagt, så er Whiskas nok ikke det bedste at give hende…så skal det være Whiskas mmmm, (det hedder det faktisk :tihi:)…det kan ikke købes i butikker i DK.

Det kan købes på nettet hos zooplus.de…der kan man også få en masse andet vådfoder i god kvalitet. :slight_smile:

Men prøv først med LUX fra Aldi, måske kan hun lide det (mine kan så ikke :thumbdown:)…det gode er, at det er uden sukker og er billigt.

Jeg har aldrig villet fodre mine katte med BARF…jeg tror på, at kattemad er lavet til at dækken kattens behov, altså kattemad af en god kvalitet.

Du skrev i en anden tråd, at dyrlægen havde foreslået, at hun skulle vaccineres…det ville jeg så ikke gøre, hvis det var min kat. Kattesygedelen i vacciner er hård ved nyrerne hos en gammel kat.

Lis Dahlstrøm herinde har skrevet en masse om vaccinationer…du kan søge efter dem. :slight_smile:

Min nu 20-årige Burmilla er ikke blevet vaccineret siden hun var 11 år. Hun har kun fået vådfoder, siden hun var omkring 10 år…
Jeg er ikke overtroisk, men jeg tror ikke det er tilfældigt, at hun er blevet så gammel.

3 andre katte jeg har haft tidligere, under samme betingelser, blev 17, 18 og 18 år…det var en anden race end Burmilla.
Jeg har én gang mistet en 11-årig kat dagen efter hun blev vaccineret…nyrerne crashede totalt på et par timer. Så nu stopper jeg alle vaccinationer når kattene er omkr 11.

Andre katte fik også vaccine sidste gang, da de var omkr 11…de blev 14, 15, 15, og lige knap 16 år.

Det lyder til, at Pjevse er rigtig heldig, at hun skal flytte med dig…du passer godt på hende. :ok:

Du skal ikke give hende tørkost for hendes tænders skyld. Det er en misforståelse, at tørkost skulle være godt for tænderne. Der findes enkelte tørkostvarianter, der er lavet med specielt henblik på hjælpe på tandsten, men selv de kan kun gøre en meget lille forskel. Hvis du vil gøre noget godt for hendes tænder, skal du børste dem. Hvis hun har nogen tilbage, når hun har været ved dyrlæge :cool2: (En kat kan leve ganske fint uden tænder, så det skal du ikke være nervøs for).

Hun vil sikkert ikke synes om at få børstet tænder, så spørgsmålet er, om det er det værd at forsøge at lære en ældre kat at få det gjort. Men det kan du jo også altid snakke med dyrlægen om.

Mange fodrer deres katte på den måde, at de giver dem vådfoder nogle gange om dagen, og så har de tørfoder stående til fri afbenyttelse. Men hvis hun ikke er interesseret i tørfoder, er det jo ikke nogen katastrofe.

Så vidt jeg kan forstå på dig, så kommer hun ud? Så hun sørger sikkert selv for at supplere sin kost med en mus eller fugl ind imellem. Hvis hun skal være inde, når I flytter, kan du overveje, om du skal supplere hendes vådfoder med lidt råt, men hvis hun har adgang til at fange mus m.m. selv, så er der ingen grund til, at du også giver råt.

Kattemaver er i øvrigt hårdføre, når det kommer til bakterier i kød. De KAN godt blive syge af dem, men de er langt fra så følsomme som mennesker.

Tror ikke at hun har fanget en mus i et par år (andet end sin legetøjs mus) :høhø: Det er hun slet ikke interesseret i mere, hun går kun ud for varmen og for at solbade! Men synes det var en god ide med råt kød! Hun elsker rå fars, så mon ikke råt kød lige er tanden bedre :stuck_out_tongue:

Du kan bruge al slagt råt kød du selv spiser :slight_smile: okse, svin, kylling, lam osv :slight_smile: Du kan også købe billige kyllingehjerter i supermarkedet på frost. Typisk 500 gram for under 20 kr. Der er til mange omgange :slight_smile:
Jeg synes personligt det er herligt at hun foretrækker vådt, da det er med til at holde hende nyrer og urinveje i fin form :slight_smile: Du skal bare være opmærksom på at det våde er et fuldfoder, hvilket både Whiskas og LUX er :slight_smile:

Super :slight_smile: Så kan jo slappe helt af! Super ide med kyllinge hjerte! Hun er mærkelig nok ikke til fisk! Jeg prøvede med rejer, der kiggede hun anklagede op på mig, med blikket “Malene det er altså ikke ost, er det?! Jeg vil gerne have ost, tak!” Vores anden kat var tilgengæld syg med rejer. Men ingen katte er jo ens, heldigvis :thumbup:

Pas på med råt hakket kød, for der er virkelig bakterier i, så selv en kat kan blive syg af det. Det har jeg desværre prøvet :frowning:
Så altid kun friskhakket (samme dag) - hvilket du kan få hos en slagter eller i Bilka/Føtex. Du kan fint fryse det ned i portioner, og så tø op rimelig tjept og fodre med.