Kramper


#1

Sent i går aftes oplevede jeg for anden gang at Håkon havde et krampeanfald – men han kan jo have haft andre på tidspunkter hvor jeg ikke var i nærheden. Der har været fire en halv måned mellem de to anfald jeg har overværet.
Ligesom første gang startede det med at jeg hørte nogen fare rundt, og lydene tydede på at han allerede på de tidspunkt havde problemer med motorikken. Da jeg var kommet ud af sengen og fik tændt lyset, så jeg at han var faldet om i badeværelset med kramper. Han drejede rundt på gulvet og spjættede med benene, og denne gang var hans vejrtrækning også hvæsende. Efter ca. et minut holdt kramperne op, og da han havde ligget og sundet sig lidt, var han fuldstændig normal igen. Ligesom sidst. I dag er der heller ikke noget at mærke på ham.
Efter det første anfald talte jeg med dyrlægen, der mente at vi lige skulle se tiden an, men nu har jeg så fået en tid til en grundig undersøgelse i morgen. De skal lave en neurologisk undersøgelse – som jeg er spændt på præcis hvad indebærer – og han skal have tage blodprøver. Jeg tænker at der kan være tale om epilepsi, men er klar over at der også kan være andre forklaringer.
Håkon fylder seks år om et par uger, så han skulle jo gerne holde mange år endnu :kryds:


#2

Øv da. :frowning: Jeg krydser for at dyrlægen finder en løsning, og at Håkon fremover vil være anfaldsfri. :kryds: :kryds:


#3

Åh nej :s:
Håber de finder ud af hvad det skyldes :kryds::kryds::kryds:


#4

Det lyder ikke rart :frowning:

Jeg håber, at I i det mindste kan finde ud af, hvad årsagen er. Og selvfølgelig også, at der kan gøres noget ved det, hvis det er nødvendigt :kryds:


#5

Vi var hos dyrlægen i dag, og hverken undersøgelsen derhenne eller blodprøverne viste tegn på bagvedliggende årsager til krampeanfaldene. Så foreløbig er konklusionen at der er tale om idiopatisk epilepsi.
Med to observerede anfald med fire en halv måneds mellemrum mener dyrlægen heller ikke vi skal i gang med medicinering, men det kan selvfølgelig komme på tale hvis han får hyppigere eller mere alvorlige anfald. Begge gange har han været helt frisk så snart anfaldet var overstået, og han har heller ikke virket skræmt eller usikker efterfølgende.
Håkon kan selvfølgelig have haft anfald jeg ikke har observeret, men begge gange tissede han faktisk også på gulvet, og jeg tror bestemt jeg ville have opdaget hvis det var sket mens jeg ikke var hjemme.
Og Håkon tog det i stiv pote at blive undersøgt og få tappet blod :hjerte: