ja, spørgsmålet er ganske enkelt.
hvordan foregår det.
tænker her på hvad hvis man nu har en kat der pludselig dør i hjemmet, hvad gør man så, hvis man ønsker katte skal kremeres for sig selv, så man kan få asken med hjem i en urne.
hvordan skal man forholde sig indtil katten kan blive kremeret.
den skal vel fryses ned, men hvordan gør man lige det.
henvender man sig hos dr dyr el kontakter man bare et sted der kremere og så gør de med det samme el er der nogle dages ventetid og hvor opbevare man katten imens
måske et lidt underligt indlæg, men med en ældre kat i huset er det desværre nogel af de tanker man får nu og da og selvfølgelig gerne vil ha afklaret
Jeg ved faktisk ikke hvordan man forholder sig hvis katten dør i eget hjem - men vi fik Sitto kremeret, hun blev aflivet hos dyrlægen, så de havde hende naturligvis også indtil hun skulle kremeres, men der oplyste vi bare at vi ønskede at hun blev kremeret alene, så det kun var hendes aske vi fik - det var intet problem og 14 dage senere modtog vi en fin lille urne.
Men man kan nemlig også vælge at få dem kremeret sammen med andre dyr, hvis man er ligeglad med asken…
Men hvis jeg fandt en af kattene død herhjemme, så ville jeg kontakte dyrlægen - og høre om det ikke var muligt at de opbevare katten og får den sendt afsted til kremering… Kan ikke forstille mig at man selv skal opbevare katten og selv få den afsted til kremering? :?
Kan godt forstå I tænker tanken og jeg synes faktisk personligt at det er en af de ting der er rare at have styr på.
Jeg har to gange fået kremeret en kat.
Første gang, tilbage i 2005, havde min dyrlæge ingen samarbejdsaftale med et kæledyrskrematorium. Efter aflivning om morgenen, tog jeg katten med hjem så de andre kunne sige ordentligt farvel, og om eftermiddagen kørte jeg selv til Glenstrupgård Kæledyrskrematorium og afleverede hende. Det var en god oplevelse, situationen til trods, der var tid til at forklare proceduren, vælge urne m.v. Freya blev hentet hjem allerede dagen efter og står nu herhjemme og venter på et sidste hvilested.
Anden gang her i maj måned, havde min dyrlæge så fået en samarbejdsaftale. Der foregik aflivningen først på natten og Gizmo kom med hjem, igen for at de andre kunne sige ordentligt farvel (og min bror og jeg det samme). Om morgenen blev han afleveret til obduktion og jeg traf aftale om enkelt-kremering, urne m.m. hos dyrlægen. Mener det var i Hedensted Gizmo blev kremeret, men er ikke sikker, det tog 13 dage fra han blev afleveret til jeg kunne hente hans urne hos min dyrlæge.
Jeg har begge gange været så “heldig” at der ikke har været tale om mere end 6-7 timer fra aflivning frem til aflevering hos næste instans og det er ikke noget problem, heller ikke om sommeren. Katten når at blive stiv og få hvide øjne, men det er alt for kort tid til at komme til at lugte for eksempel.
Hvis man skulle ske at miste en kat op til eller i en weekend vil jeg tro en form for frysning ville være en god idé, men prøv at spørg hos jeres dyrlæge. Han har formentlig hørt spørgsmålet 1000 gange før og kan råde jer til den bedste fremgangsmåde. I skal jo alligevel have fat i ham for at høre om han har en samarbejdsaftale med et krematorium.
Håber ikke jeg har været al for ubarmhjertig i mine beskrivelser, det er blevet en af mine kæpheste efter selv at være gået gangen to gange uden at have gjort forarbejdet
[quote=Gizzemissen;440189]
Jeg har begge gange været så “heldig” at der ikke har været tale om mere end 6-7 timer fra aflivning frem til aflevering hos næste instans og det er ikke noget problem, heller ikke om sommeren. Katten når at blive stiv og få hvide øjne, men det er alt for kort tid til at komme til at lugte for eksempel.
Hvis man skulle ske at miste en kat op til eller i en weekend vil jeg tro en form for frysning ville være en god idé, [/quote]
Jeg kan så sige at jeg havde Donna liggende i en weekend, fra fredag kl ca 12, hvor hun blev aflivet, til mandag eftermiddag, hvor vi kørte hende til dyrlægen. Vi havde hende hjemme for Dittes skyld (hendes søster) - og måske lidt for min! Hun lå i soveværelset, i stuetemperatur. Hun kom ikke til at lugte af noget som helst i den tid - og min lugtesans er mere end glimrende ;). Så det behøver ikke være noget problem. Man skal selvfølgelig gøre sig klart at det vil være en anderledes følelse at røre ved katten, (kølig, stivnet), og den bør ligge på noget som væske ikke kan trænge igennem - ikke at det var nødvendigt her, men for en sikkerhedsskyld. Men er man forberedt på det og kan klare det, er der ikke noget i vejen for at vente en weekend over. Måske ikke lige i en hedebølge, men ved normal stuetemperatur.
Du kan sagtens kontakte din dyrlæge og aflevere den der, så klarer de resten og du kan hente urnen efter et par uger.
Nogle krematorier tager også imod kæledyr direkte, prøv at kontakte dem.
Da mine hunde blev aflivet hjemme i haven, gjorde jeg som Gizzemissen og kørte dem selv til Glenstrupgård Kæledyrskrematorium.
Da Malou blev aflivet beholdt de hende ude på Dyrehospitalet og dernæst kunne jeg 1-2 uger senere hente hendes aske. For inden bad jeg dem klippe en tot af hendes pels, i det Lærke da vi kom hjem var så ked af at hun ikke havde en tot af hendes pels som minde (det kan man så have hver sin mening om, men for Lærke var det det rigtige!)
Er du så heldig at dine katte sover stille ind derhjemme, er der intet problem i at aflevere dem ude hos jeres dyrelæge, såfremt denne har en aftale med et krematorium.
Jeg kan da ikke lade være med at tilføje at trods det sørgelige i situationerne var både hjemmeaflivningerne og den hos dyrlægen, en god oplevelse. Vi fik den tid der var nødvendigt til at sige farvel og dyrelægerne var så taktfulde og sober hele vejen igennem.
Da Malou blev aflivet sendte Michael, dyrelægen der aflivede hende, os et brev, hvor han skrev at han håbede at vi kunne bære sorgen og at vi skulle tænke på, at vi traf det bedste valg for Malou. Det varmede.
Jeg fik Tickie kremeret og hun lå fra fredag til torsdag i en køleboks i dyrehospitalet. Det er en de har til det brug. Jeg har en have så jeg har mulighed for at begrave hende, men jeg kan godt lide at hun er tættere på mig så hun har faktisk stået på en hylde.
Der var for os flere valg muligheder i forhold til urnen. Vi kunne f.eks. vælge at få den glaseret, men det valgt vi fra
Jeg har fået både min første burmeser og mine 2 hunde kremeret for sig selv. Misha (katten kørte jeg selv til adas dyrekrematorie og afleverede. Det var meget højtideligt og med stor respekt for det døde dyr og for den sorg vi ejere har ved tabet af vores elskede kæledyr. Jeg blev vist rundt og var inde og se krematorieovnen. Det er en ovn magen til dem man kremerer mennesker i.
Den består af 2 rum. Et stort til massekremering og forrest er et lille rum til enkelt kremering (hvis man vil have asken i urne).
Mine 2 hunde blev aflivet herhjemme og der blev de lagt i orange sække (som betyder de skal urnekremeres). Dyrlægen tog hundene med og sørgede for de blev kørt til krematoriet (de har en afhentningsordning). Jeg valgte så at begge hunde skulle kremeres sammen og kommes i samme urne.
Når man kremerer dyr og mennesker bliver knoglerne tilbage. På mennesker bliver de kørt igennem en stor kværn som maler dem til fint mel men med dyreknogler knuser man dem mekanisk. Derfor vil man kunne høre en svag raslen hvis man forsigtig ryster urnen.
Urnen bliver enten sendt med posten til ens eget hjem eller kan afhentes hos dyrlægen.
De urner jeg har er lavet af hårdt presset sand der er malet og den går i opløsning hvis den lægges i jorden og kommer i forbindelse med vand. Jeg har dog endnu ikke begravet hverken min kat eller hunde. De står stadig i et glasskab, for jeg er endnu ikke parat til at tage 100% afsked med dem ved at putte dem i jorden. Jeg føler stadig de er hos mig så længe de ikke er begravede.
