Jeg synes jeg har lagt mærke til mange her der har fået killingekuld på 1-2 eller måske i heldige tilfælde tre killinger. (somme tider større men så er der som regel et par stykker der ikke har klaret det)
Og… altså det er ikke for på nogen måde at antyde indavl eller noget i den retning men jeg er faktisk oprigtig interesseret i at vide om det bare er mig der synes det eller der er noget om snakken.
Dengang vi fik de første katte (ja ja det er omkring 30 år siden) var i al fald siatalerkuld generelt STORE. Som i 8-10 killinger eller mere.
Vores egen hunkat faldt så ganske udenfor (til hendes opdrætters store forundring) ved kun at få 2 - hvoraf den ene endda var dødfødt.
Og siden synes jeg altså kuldene er blevet mindre. Jeg ved ikke om det er inden for alle racer, selom jeg aner en trend i at særlig fladsnuderne får meget små kuld hvor 4 er omtrent fantastisk.
Igen, det kan sagtens være det er en komplet tilfældighed. Trods alt er KatteGales brugere jo ikke hele verden, og måske ikke engang et repræsentativt udsnit af danske opdrættere.
Og igen, det er PÅ INGEN MÅDE FOR AT PEGE FINGRE AF NOGEN - for siatalerkuldene er også krympet tilsvarende. De fleste herinde MÅBEDE jo over Kiras 7 killinger (hvor der så desværre også var nogen imellem der ikke klarede det) - netop fordi det var et STORT kuld.
Så … ER der andre der har bemærket tendensen?
Og hvad kan det skyldes? Jeg tror ikke kun på indavl, for den kan faktisk i mange tilfælde være faldet, efterhånden som det bliver nemmere (rent logistisk) at importere nyt blod fra fjerne himmelstrøg…
Men hvad er det så? Kan det være forurening? På samme måde som danske mænd siges at ha’ en jammerlig sædkvalitet?
Jeg har ikke bemærket nogen tendens, men jeg tror det er meget linjebetinget.
Min første avlskat fik 3-2(1 af dem dødfødt)-1 - hun var selv ud af et kuld på 2.
Min næste avlskat fik 4 og med undtagelse af et enkelt kuld eller to, har mine hunkatte fået 3-4 stykker.
Det er ret normalt for abyer.
Læste i øvrigt på FB forleden om et abykuld på 11 stykker - godt det ikke var mit
For mig er 3-4 stykker passende.
Men jeg vil i øvrigt give dig ret i hvert fald mht siam - da jeg startede fik de ofte enorme kuld, det hører man ikke så meget om mere.
Jeg synes det er umuligt at vurdere uden statistik på området. En skam FD mig bekendt i nogle år ikke har offentliggjort kuld statistik - det er nemlig vigtig information. Hvis bare man kunne få dataene så ville det være en stor hjælp. Jeg synes nemlig det et en udvikling der er værd at følge. Lidt flere tal fra FD ville være ønskeligt udover dem der ligge på deres webside.
hos siam så ja - der har været fokus på type type type - var nær ved at importre fra italien da det gik opfor mig at det var " normalt" med enebørn og tvillinger i kuldene- ellers tak.
her har jeg fået : 5 ( 1 mistet 8 uger pga sytråd)
3 - rynkes, ingen klarede det pga brystbetændelse med infektion af de små
5 - rynkes nr 2 kuld - 1 åben bug, 2 mistet, 2 levende ( flap og bror)
6 - alle levende
5 - cleos første, ingen overlevende pga fostervands forgiftninger mm
2- cleos andet - 1 dødfødt + 1 mistet 2 dage gammel … ikke nogen sucsess import !!!
7- 3 levende nu i 5 uge, 2 døde under fødslen, 1 fading kitten og 1 mistet 4 uger pga epelepsi
brunemor var selv af et kuld på 5 - og saffirs søster i holland fik også 7 - 3 mistet undervejs til den garvede opdrætters store frustration- så toshi er jo dermed af et kuld på 7
cleo var af et kuld på 7 og hendes mor fik 6 første gang, så jeg troede mig sikker. Rynke er af et kuld på 4
min lille ny peterbald dream er af et kuld på 7 også.
jeg synes 5 er et dejligt antal, for så kan de stadig komme til for hinanden og suger ikke livet ud af deres mor.
jeg havde jo personligt forventet et problemfrit forløb for saffir nu her, da brune jo var en super mor, og hendes søster ligeså. men der har hendes sarte sind godt nok spændt ben i høj grad. Det ærgerer mig enormt for ville bare SÅ gerne have et kuld med orientalere efter hende også. Men well - naturen har sin egen vilje. Så jeg sætter min lid til Toshi som er af samme slægt og et noget mere roligt sind.
engang har dette været oppe før - og et sted er der en statistik over kuldstørrelse gennem årene - hos FD kan jeg kun se statistik over antal registerede katte lige ummidelbart.
Fanny er ud af et kuld på 6. Samme kombination ½ år før gav et kuld på 7. Hendes helstoresøster fik et kuld på 7 og en anden fik et kuld på 3. Hendes kuldsøster har fået 2 x 3 killinger og Fanny fik 5. Hos burmeserne synes jeg, det er meget sjældent at høre om enekillinger og Tine Skoglunds 2 er heller ikke noget, jeg hører om så tit.
Jeg synes, mine 5 var et glimrende antal, så det har jeg også bestilt næste gang
Engang offentliggjorde FD også kuld statistic for de enkelte racer, men jeg har desværre ikke set det i flere år. Jeg ville gerne kende udviklingen de seneste år (og naturlugvis så lang en periode som muligt så man kan bruge det til noget).
Kuldstatistikken vil i så fald kun sige noget om hvor mange overlevende der er, ikke hvor mange der fødes, to tal der kan være meget forskellige. Jeg synes ikke jeg ville kunne bruge antallet af registrede/overlevende til så meget uden at have det andet tal med, for det er de der ikke klarer det og baggrunden for det, som for mig ville være interessant. Det er et kæmpearbejde der skal gøres for at kunne udlede noget som helst, og det er nok mere end nogen organisation baseret på frivilligt arbejde kan magte.
Jeg tror også det er farligt at udlede ret meget ud af hvad man lige opsnuser rundt om på sin færden, det være sig udstillinger, kattefora mv. Jeg har eksempelvis bemærket, at ammer er er hit pt. Alene det at jeg bruge ordet “hit” fortæller jo lidt om min holdning, som udelukkende er baseret på hvad jeg har opsnappet. Jeg synes - udfra det jeg har opfanget - at der gives op alt, alt for hurtigt, at det at det ikke går som det skal og kræver lidt mere end bare at tilse mor og børn, ret hurtigt bliver til at så må der andre til. Det er noget så subjektivt som det kan blive, og jeg er langt fra sikker på at det er korrekt.
Vores første kuld (Missebarnet x Silver Spirit) gav 4 killinger (2 drenge og to piger)
Andet kuld (Missebarnet x Silver Spirit) gav 2 killinger (1 dreng og 1 pige)
Tredie kuld (Snus, fra det første kuld x Perikum) gav 2 killinger (1 dreng og en pige)
Missebarnet er ud af et kuld på 6
Silver Spirit er ud af et kuld på på 5
Perikum ved jeg ikke andet end at han har en søster.
Det er rigtigt, men tallet for fødte v.s. overlevende er jo ikke registrerert.
Jeg synes i høj grad at kuldstørrelse set over eks 15 år er en relevant information. Hvis tallet er konstant faldende for en af de store racer (de små racer med få registrerede kan være svært at fortolke på), så synes jeg det er tid at fokusere på hvorfor det er sådan. For det siger statistikken jo intet om.
At trække statistisk data ud af en database bør være en mindre opgave, men det kommer an på kvaliteten af databasen og dataene. Atfå statistik over dødfødte tror jeg sagtens man kunne klare indenfor rammerne af frivilligt arbejde, men jeg tror ikke folk er villigt til at oplyse det.
Den statistik FD tidligere offentliggjorde var interessant, men desværre er nogen af de interessante ting forsvundet. Eks kunne jeg udlede at BRI opdtættere registrerede deres LH killinger forkert og så sætte lidt fokus på det.
Vi har haft alt fra 1 killing til 11 killinger i vores i alt 33 kuld, og den mest almindelige kuldstørrelse er nok 4-6 stk. Jeg har ikke obersereveret at tallet er hverken steget eller faldet i de 15 år vi opdrættede.
hvis man ser en generel linje at kuldstørrelsen falder over årene, med en konstant neadgående kurve, så fortæller det jo da noget - nemlig at antallet af levende killinger i snit er faldet. hvor mange der så fødes er en anden sag.
uanset om der fødes få men levende killinger eller mange men mistede så er det jo skidt.
dog vil jeg selv foretrække det første - trods alt.
Men er virkelig virkelig ikke tilhænger af de der meget små kuld med 2 ex. , og bliver det en tendens i en linje mener jeg faktisk man seriøst skal overveje om man ønsker at fortsætte.
jeg vælger fx også helt hankat der er af stort kuld, og hvis han tidligere har lavet børn så også gerne store kuld. ved ikke om han har noget at sige, men så har jeg da gjort mit til at sørge for at basis er i orden tænker jeg
[QUOTE=Temple Bar;890939]Fanny er ud af et kuld på 6. Samme kombination ½ år før gav et kuld på 7. Hendes helstoresøster fik et kuld på 7 og en anden fik et kuld på 3. Hendes kuldsøster har fået 2 x 3 killinger og Fanny fik 5. Hos burmeserne synes jeg, det er meget sjældent at høre om enekillinger og Tine Skoglunds 2 er heller ikke noget, jeg hører om så tit.
Jeg synes, mine 5 var et glimrende antal, så det har jeg også bestilt næste gang :)[/QUOTE]
Den der fik 2x3 killinger, er det samme hankat der er anvendt, eller hankatte der måske har enkelte fælles “aner”?
Har kun selv erfaringer med hunde, og der tog man det alvorligt mht. “normen” for kuldstørrelser indenfor ens race.
Havde en tæve der i sit første kuld fik 2 og i sit andet fik 3 hvalpe med 2 forskellige hanhunde. Hannerne havde intet liniemæssigt med hinanden at gøre. Tæven havde derudover svært ved at føde = lange fødselsforløb, måske grundet det få antal hvalpe. Hun blev taget ud af avlen, selvom hun lavede flotte hvalpe. Men med så små kuld med 2 forskellige hanner liniemæssigt, vurderede vi, at problemet muligvis lå i/hos tæven. Tæven var dog selv ud af en flok på 8 hvalpe.
Til gengæld blev en af hendes sønner far til et kuld på 6 hvalpe, hvilket var mere “acceptabelt” for racen. Tæven der blev anvendt var ud af linier der meget langt tilbage også var repræsenteret i nogle af hanhundens linier. Tip-tip-tip oldeforældre.
Hmm sidder ligenu og tænker tilbage på dengang man minutiøst studerede stamfædre til ens hunde, og de planer man havde for opdræt, fandt/sporede hunde i linierne fra hele verden, hunde der forlængst var gået til de evige jagtmarker, men alligevel foreviget på billder rundt omkring i en tussegammel hundebog/blad eller lingende. Internettet var ikke rigtigt på sit højeste dengang
Det var nu en sjov og spændende tid at være opdrætter, selvom det var hunde der var tale om.
Gennemsnitskuldstørrelsen her har vist været 4. Vi har haft et kuld på 1 killing, et kuld på 2 killinger, en del kuld med 3-4-5 killinger, et kuld på 7 killinger og et kuld på 8!
Det var i øvrigt mor og datter, der lavede hhv. 7 og 8 killinger, og et par søskende fra kuldene har også lavet store kuld i deres nye hjem. Min beholder fra 8-kuldet lavede så et kuld på ‘kun’ 4 killinger …
Jeg er lige nødt til at spørge… hvad er Fading Kitten? Jeg kan jo sådan regne ud hvad det sikkert vil sige, men … hvad er det? Hvad skyldes det? (ved man det?)
Jeg har indtil videre haft 6 kuld, som fordeler sig sådan her:
kuld = 5 killinger (3 piger og 2 drenge)
kuld = 3 killinger (3 drenge)
kuld = 5 killinger ( 5 drenge) … her var hankat og hunkat kun sammen i få timer, så ville hunkatten ikke mere.
kuld = 3 killinger ( 1 dreng og 2 piger)
kuld = 6 killinger ( 3 piger og 3 drenge)
6 kuld = 5 killinger ( 4 drenge og 1 pige)
Det er jo kun en lille statistik, som egentlig ikke viser så meget … ud over at vi åbenbart er gode til at lave hankillinger :høhø:
Heldigvis har vi ikke oplevet at få en dødfødt killing.
Ja det var bare en tanke, mht. om der kunne ligge noget i den anvendte hankat der rammer ind i en hunkat der også har en snert af ikke at kunne videreføre arten med større kuld. Men man er nok nød til at grave dybt i anerne, kuld der er lavet osv. for måske, at kunne se en form for mønster på de forskellige anvendte avlsdyr. Jeg tror det er en kombination af, at de rigtige gener rammer hinanden. Altså man er uheldig, at man parrer 2 individer som har anlæg for dårlig artsvidereførsel, antalsmæssigt. Lidt rodet, men det er nogle af de ting vi tumlede med, da vi opdrættede hunde.
Har af gode grunde ikke forstand på mislinger, men hos hunde fødes levedygtige stærke hvalpe, der efter en uges tid bliver svage (fader away) og til sidst dør. Synligt er der intet at se, de dier som de skal/tager på det første stykke tid, for derefter stille og roligt, at tabe vægt/miste kraft styrke/miste evnen til, at blive ved mælkebaren. Fænomenet har indenfor hvalpe en fin betegnelse, men kan ikke lige huske hvad den er. Det er ikke sjovt når den slags sker. Har heldigvis aldrig selv oplevet det.
Det giver meget god mening i hvert fald i teorien. Men det kræver jo nok, at man også ved, hvordan (hvis) generne for “avlsvidereførsel” arter sig. Fanny (og dermed naturligvis hendes kuldsøster der jo så “kun” har givet 2 x 3 killinger) er nemlig 3. generation efter Camischa’s kuld på 7 (nævnt længere oppe), så i et vist omfang ligger de store kuld til linjen.
Men det er for øvrigt meget spændende at få dine input til denne slags tråde
