Idag er det Kyndelmisse - vinteren vender - der findes mange traditionelle spådomme, om hvad vejret på Kyndelmisse betyder for forårets komme og den kommende høst… gad vide, hvad der kan spås om forårets komme ud fra vejret idag?
sakset fra http://www.sortmaane.dk/artikler/fester/news.display.php?id=3
Kyndelmisse
“Når kyndelmisse slår sin knude …”
- 18/2-05 12:51:23
Ordet Kyndelmisse betyder lysmesse (missa candelarum); kyndel kommer af det oldnordiske ord kyndill, som betyder lys ……… så nej, det er desværre ingen fræk festivitas med bare misser eller noget
Kyndelmisse er en vigtig dag, idet man kan regner vinteren for “halvgåen” på denne dato (den 2 februar).
Bonden skulle førhen helst have halvdelen af sit vinterforråd tilbage ved kyndelmisse, for at kunne klare sig igennem (det er nok ikke så vigtigt mere, da man kan købe foder til sine dyr i dag).
Kyndelmisse er helt fra gammel tid blevet opfattet som den koldeste dag på året, det er her vinteren vender.Baggrund
Baggrunden for kyndelmisse er, at den 2. februar ligger lige mellem de to datoer 1. november og 1. maj. 1. november blev i gamle dage betragtet som vinterens første dag, og 1. maj som den første forårsdag.Vejrvarsler
Som mærkedag for midvinteren er Kyndelmissedag også et tidspunkt, hvor man ynder at tage varsel af vejret. Populære “spådomme” er bl.a.Stærk blæst ved kyndelmisse varsler snarligt vinterslut, det skal faktisk helst blæse så voldsomt, at 18 koner ikke kan holde den nittende. ”Hvis det blæser, så 18 kællinger ikke kan holde den 19, forsvinder kulden snart”.
Helt modsat sagde man også, at hvis man kyndelmisse-dag kunne lægge en visk halm udenfor, uden at den blæste væk, så var foråret lige om hjørnet.
Kyndelmisse knude (strengt vintervejr),
der vil tude,
holder derude,
Med sine stude,
og ryster sine klude,
- da er den halve vinter ude!
Kyndelmisse klare,
gør bøndere til stadere (stoddere),
men kyndelmisse dunkler (mørkt / overskyet),
gør bonden til junker (herremand).Hvis det er tøvejr vil høsten blive god (Kjørmes tø er så godt som 100 læs hø)
Hvis det sner Kyndelmissedag kommer våren tidligt
Hvis lærken høres første gang Kyndelmissedag bliver det tidligt forår
”Brokken” (grævlingen) vågner ifølge gammel folketro af sin vintersøvn den 2. februar (kyndelmisse), og når den kigger ud af sin hule, må det ikke være solskin, for så bliver den bange for sin egen skygge og skynder sig tilbage i hulen, hvor den bliver i endnu 7 uger. Det vil sige at vinteren så fortsætter til midt i april.
Lærkerne er de første trækfugle, der vender tilbage efter vinteren. De må dog helst ikke vende tilbage for tidligt, og de må slet ikke begynde at synge før kyndelmisse. Hvis de starter før denne dato, varsler det nemlig en meget lang ”bagvinter”.
Stæren må helst ikke komme før kyndelmisse, for ”lige så mange dage stæren kommer før kyndelmisse, lige så mange uger efter skal den tie”.
Hvis et pindsvin kan se sin egen skygge på kyndelmisse vil vinteren vare endnu 6 uger. I Pennsylvania graver man stadig omkring kyndelmisse et murmeldyr op i vældig mediebevågenhed for at se om det gamle dyr kaster skygge.
Rimfrost som holder ved i 3 dage lover langvarig kulde / 3 ugers frost.
Eller efter rim kommer slud.Det er gammel mands tale,
Der er regn i rims hale.Rim i dale,
har tø i hale.Meget rimfrost før kyndelmisse lover et smukt vækstår og en god høst.
Mange stjerner på himlen kyndelmisse aften varsler et godt år for ærter og bønner.
Kyndelmisse dag skal man piske de nøgne frugttræer med tynde ris for at sikre en god frugthøst.
Førhen havde man mange steder tradition for rituel midvinterpløjning - med pigen bag hestene og karlen med ploven, hvilket skulle sikre gode afgrøder.
Mad og drikke
I ældre folketradition støder man ofte på betegnelsen “Kjørmes-gilde”, der i lighed med mange andre af bondesamfundets sammenkomster var sammenskudsgilder. Ligesom ved andre mærkedage fandtes der også ideer om, at særlige spiser med fordel kunne nydes til Kyndelmisse. Visse steder mente man fx at det var godt med flæsk, da dette ville modvirke rygsmerter. Spiste man ikke flæsk til Kyndelmisse, skulle man i skoven “for at bide snegle”, som man sagde - et andet udtryk for hunger. Andre steder sagde man, at det var godt at spise af julebrødet, fordi det ville hindre fx hovedpine og hugormebid.Kyndelmisse-dag får man pandekager (alternativt æbleskiver - for at sikre en god byghøst), og man drikker enten øl, brændevin eller kaffe til. Middagsmaden kan for eksempel bestå af stuvet hvidkål med flæsk, sylte og pølse. Andre spiser suppe kyndelmissedag.
Indviede lys
Før reformationen blev dagen brugt til lysprocessioner, med indvielse af de lys, der skulle bruges i kirken det kommende år.Denne dag kan du lægge dine lys på alteret, så vil de få ekstra kraft. Kyndelmisselys er gode at tænde i tordenvejr. De kan også holde onde ånder borte.
Afskaffet i 1770
Kyldemisse/Mariæ renselse var én af de helligdage, som Struense afskaffede i 1770.“Kjørmes Knud”
Kyndelmisse-knude eller Kjørmes-Knud refererer til, at 2. februar tidligere regnedes for den dag, hvor halvdelen af vinteren var gået. Begge dele betegner streng frost.
Hvem Kjørmes Knud er?. Knud står for knude og Kjørmes henviser til candella som betyder lys eller stearinlys.Opskrifter
Kyndelmisse-suppe
4 personer
Suppen skal være ekstra god, så vi kommer også en pæn lille kylling i gryden ved siden af oksekødet og kraftbenet. Kyllingen tages op, når den er mør, så er der nem middagsmad en af de allernærmeste dage.· 1-1,2 kg oksetværreb
· kraftben
· 1 friskslagtet eller optøet kylling
· porretop
· sellerigrønt
· grønt af persillerod
· l idt timian
· 3-4 gulerødder
· 1 persillerod
· 3-4 porrer
· lidt selleri
· 1 pose frosen kød-og melboller
· saltKød, kylling og suppegrønt gøres i stand og lægges i gryden. 2 liter vand hældes på, og suppen koger ca. 1 time. Suppen skummes og sies. Kyllingen tages fra (hvis den er færdigkogt), mens oksekød og kraftben koger endnu en times tid. Urterne gøres i stand og koges møre i suppen i den sidste del af kødets kogetid. Til sidst varmes kød- og melboller igennem i suppen og den smages til og serveres med det samme.
Kyndelmisse pandekager med ahornsirup
4 personer· 200 g mel, hvede
· 2 tsk. bagepulver
· 30 g sukker
· 1 knsp. salt
· 2 stk. æg
· 2 1/2 dl mælk
· 60 g smør (saltet)
· 2 dl ahornsirupSigt mel, bagepulver, sukker og salt i en skål.
Tilsæt æg, mælk og smeltet smør.
Piskes med piskeris/elpisker, til al væsken er optaget ikke klumper.
Lad dejen hvile, dækket med film, i 20 minutter.
Pandekagerne steges på en pande (10 cm - Blinispande).
Steg for svag varme til de er gyldne.
Vend pandekagen og steg den anden side ligeså.
Lægges på et fad og holdes varme med et viskestykke.
Serveres med ahornsirup og evt. smeltet smør (dog ikke om man er på kur).
Opskriften rækker til ca. 24 stk. alt efter størrelsen på panden.Luna©på kosten januar 2005
Nyeste artikler | Søg efter artikler | Administration
nu bliver det så spændende at se hvilken et der holder stik i år
Det tror jeg gerne :høhø: