Længe om at komme sig efter narkose - forhøjet levertal

Kære Kattegale,

Det er et stykke tid siden, Tutten og jeg har været herinde. Vi har savnet jer! :inlove:

Tutter var til dyrlægen i går morges for at få fjernet nogle totter i pelsen, vi desværre ikke selv kunne fjerne. Det skulle gøres i narkose. Vi hentede hende igen ved en middagstid, hvor hun var meget groggy!

I går aftes syntes jeg stadig, hun var meget sløv og omtumlet - så jeg ringede til dyrlægen. De mente, jeg skulle give det 24 timer, og hvis hun ikke var i bedring, skulle jeg kontakte dem igen.

I formiddags virkede hun stadig sløv, selvom hun gik normalt og var begyndt at spise. Dyrlægen syntes, jeg skulle komme med hende. Hun tog nogle blodprøver, og det viser sig desværre, at Tutten har forhøjet levertal.

Jeg er helt grædefærdig! I går morges havde jeg en frisk og fræk mis i hopla, og nu har jeg en sløv mis, der måske er dødssyg - og hun skulle bare have ordnet pelsen?! :ked:

Nu skal hun have taget nye blodprøver om en uge, og så skal tallene være faldet. Men hvad hvis de ikke er? Åh, jeg holder det ikke ud! Hun er kun 7 år!

Har nogen af jer erfaring med forhøjede levertal hos katte?

Mange hilsner herfra

Nej, desværre ikke. Men jeg ved at ift nyrerne så kan de godt blive påvirket, men også bedre sig igen, hvis det ellers ikke står for slemt til med nyrerne. Er det samme mon tilfældet med leveren? Den kan så vidt jeg ved også rette sig og blive bedre igen, så mon ikke den også kan det efter narkose? Men god bedring til hende. Jeg håber andre herinde kan bidrage med mere

Nu ved jeg ikke, om det er det samme med katte som med mennesker, men jeg fik engang medicinforgiftning, hvor mine levertal var ekstremt høje. De faldt på plads af sig selv igen, efterhånden som jeg fik det bedre, dog ikke sådan fra dag til dag, men over en preiode. Så hvis hun ellers var frisk og rask, inden hum kom i narkose, vil jeg næsten tro, der er håb for, at tallene falder igen af sig selv.

Er Tutten overvægtig?
Jeg har Miden, et stort langhåret skrummel, der flere gange har været i narkose for at få pelsen klippet … han er tre døgn om, at komme sig efter narkosen :S
Miden er overvægtig og jeg har læst mig til, at narkosen lagres i fedtlaget og at det er derfor, han er så længe om at blive sig selv igen … men om det påvirker leveren ved jeg ikke, for han har aldrig fået taget blodprøver i forbindelse med narkose.

Ja, Tutsebassen har desværre lidt for meget på sidebenene :slight_smile: Men kun et par hundrede gram over max idealvægt.

Jeg havde godt hørt, at narkosen kunne være lang tid om at komme ud af kroppen på overvægtige dyr, fordi den bliver lagret i fedtvævet - men jeg turde ikke tage nogen chancer, derfor kontaktede jeg dyrlægen.

Jeg prøver ikke at male fanden på væggen. Hun er jo ellers frisk? Måske er levertallet påvirket af narkosen? Måske har hun haft forhøjede værdier i mange år, uden vi vidste det?

Jeg synes, der er noget mere spræl i hende nu end i morges. Så ingen tvivl om, det går fremad…det går bare noget langsomt!

[QUOTE=Skattekat;1294019]Er Tutten overvægtig?
Jeg har Miden, et stort langhåret skrummel, der flere gange har været i narkose for at få pelsen klippet … han er tre døgn om, at komme sig efter narkosen :S
Miden er overvægtig og jeg har læst mig til, at narkosen lagres i fedtlaget og at det er derfor, han er så længe om at blive sig selv igen … men om det påvirker leveren ved jeg ikke, for han har aldrig fået taget blodprøver i forbindelse med narkose.[/QUOTE]

Jeg har oplevet katte med så dårlig lever at de var gule på slimhinderne (ikke egne katte), der levede mange år på (Feline) Hills K/D.
Så er værdierne ikke MEGET pænere ved kontrol ville jeg skifte til dette foder (måske allerede med det samme).

Vi havde også en gang en ung bokser-hund der var var mørkegul, den kom også på (Canine) Hills K/D, kom sig helt og aldeles og levede i mange, mange år.
Jeg kan ikke huske forhistorierne, men så vidt jeg husker var det ikke ifbm narkose.

Bliver der en anden gang behov for narkose kan det være ‘smart’ at måle levertal før og efter for at se om narkosen påvirker.

Dette skrevet for at viske ham der f*nden du har malet lidt ud.

Rigtig god bedring til Tutten

Danpia - K/D er til nyrerne, så er du sikker på at det ikke er Hill’s L/D du tænker på? :slight_smile:

Ja det er jeg 100% sikker på.
Dengang fandtes L/D ikke, men da der er en speciel lever diæt nu er det nok at foretrække (jeg kender ikke den diæt)

[QUOTE=danpia;1294027]Jeg har oplevet katte med så dårlig lever at de var gule på slimhinderne (ikke egne katte), der levede mange år på (Feline) Hills K/D.
Så er værdierne ikke MEGET pænere ved kontrol ville jeg skifte til dette foder (måske allerede med det samme).

Vi havde også en gang en ung bokser-hund der var var mørkegul, den kom også på (Canine) Hills K/D, kom sig helt og aldeles og levede i mange, mange år.
Jeg kan ikke huske forhistorierne, men så vidt jeg husker var det ikke ifbm narkose.

Bliver der en anden gang behov for narkose kan det være ‘smart’ at måle levertal før og efter for at se om narkosen påvirker.

Dette skrevet for at viske ham der f*nden du har malet lidt ud.

Rigtig god bedring til Tutten[/QUOTE]

Tusind tak… Det trøster mig lidt :slight_smile:

Tutten er 95% sig selv igen. Lidt træt men æder normalt og er helt sikker på benene.

Jeg ringede til dyrlægen for at høre, hvad de havde testet hende for. Det var den store labtest med røde/hvide blodlegemer, hæmokrit, blodcelleanalyse, nyretal, levertal, fosfor, kalium osv… Og kun levertallet var for højt (239), alle de andre tal var fine. Og hun er jo ikke generet af det til daglig!?

Dejligt at høre hun er på benene igen. Det er ikke ligefrem fantastisk når de giver en de overraskelser. Hader når de skal i narkose og tiden til de bliver sig selv igen!

Lad os høre, hvad tallene viser, når hun bliver testet igen. Jeg håber, det bare har været en forbigående reaktion på narkosen.

Der er opfølgende prøver på onsdag. Håber, det har rettet sig ind!

Men hun er fuldstændig sig selv igen og ligeså fræk som før, så jeg håber, det bare var narkosen og hendes erotiske buttethed, som gjorde, det tog en ekstra dags tid for hende at blive normal igen.

Hun er sat på Royal Canin Hepatic, og hun elsker det!! Heldigt for os, da damen har stærke meninger om, hvad der kan bruges af foder :slight_smile:

Jeg er så lettet og lykkelig! Dyrlægen har lige ringet, at Tuttens blodprøver er normale igen :hjerte:

Nu kan missemoren slappe af for første gang i en uge :smiley:

Tak for jeres tanker og søde ord :inlove::slight_smile: