Leg eller?

Nu har jeg sådan gået og snakket lidt med nogle forskellige. Og jeg er gået hen og blevet i tvivl om, om jeg lyver for mig selv eller om det faktisk er et reelt adfærdsproblem. :?

Kattene:
Freja - ca. 2½ år, steriliseret, temmelig overvægtig (der forsøges ihærdigt på at slanke hende), tidligere fra sted med flere katte, enekat i ca. 7 mdr…

Bernie - 1 år og lidt, kastrat, alm. vægt (for en MCO), fra opdræt med flere katte.

Vi fik Bernie i slutningen af april, hvor han jo selvsagt ikke længere var ret meget killing. Totalt killinget adfærd, men Freja var ikke overbevist om, at han virkelig var killing. Han har på daværende tidspunkt været ca. 6-7 mdr.
Sammenføringen var ret hård, da Freja var overraskende territoriel, men der gik ikke længe før han var sit charmerende selv. Freja er også blevet mere opsøgende igen de seneste par måneder både, når vi sidder på kontor eller inden sovetid i sengen… :inlove:

Problematik:
Bernie har en idé om, at han gerne vil vaske Freja. Det kan også gå fint det første minut, men så hvæser Freja, hvorefter Bernie går over til at nappe/bide hende i halsen og nakken. Behøver jeg sige, at det ikke er noget der gør Freja i bedre humør. Hun er meget fuld af lyd, når hun siger fra - både med hvæs og “skrig”. :S
Nogle gange går hun sin vej og andre gange bliver hun og begynder at snappe ud efter ham. Har også hørt ham hyle op kortvarigt et par gange.

Har også set Freja stirre (uden at blinke) på Bernie, som så reagerer ved at springe på hende. Kan få hendes opmærksomhed når jeg ser det, og der reagerer hun fint ved at misse med øjnene og kigge lidt væk. Men oftest kan hun så vende tilbage til at stirre på ham igen efterfølgende.
De kan sagtens have “holde-fast-i-hinanden-og-sparke-med-bagbenene”-lege og så længe Freja står op og er den der har overtaget, så siger hun heller intet. Man kan ligefrem se, at hun er underholdt, men på dage hvor han er lidt for kåd forføjer hun sig til sin lænestol.

Skal understreges, at der ikke flyver pelstotter når de slås og ingen har bidt hul på den anden.

Bernie er jo et stort barn. Han er fuld at krudt og vi aktiverer ham også mange timer dagligt - både ved at fodre med råt (f.eks. kyllingeunderlår hvor han virkelig kommer på arbejde), ved klikkertræning, jagtlege både med os og ham alene (han kan godt få en ½ time til at gå ved at tordne frem og tilbage i lejligheden med en raslemus eller en post-it), aktivitetsbrædt, foderbold, mv.

Ville ikke lige spamme Johnnys tråd, for syntes ikke helt de to situationer ligner hinanden.

Som jeg umiddelbart læser det er de egentlig bare alt for forskellige. Han er en ung hankat, der er ude på fis og ballade - og hun gider ham ikke.

Hmm… Sikke noget øv :frowning: Valgte ham jo netop, fordi han som killing mindede om hende. Til tider krudtet, men en rigtig hyggefis… Freja kan nemlig også sagtens være krudtet og løbe efter ham og lave tagfat-lege med ham…

Umiddelbart tænker jeg det er noget, der går over når han bliver lidt ældre.

Han lyder meget teenageagtig lige nu, men falder forhåbentlig til ro.

Problemet er bare at ofte vil hunkatte godt lege tag-fat, og hankatte vil ‘slås’ - altså, der skal tumles, og det gider de fleste hunkatte ikke. Jeg har en enkelt hunkat, som gerne vil tumle med Bowie, de andre gider slet ikke det der slåsseri, men vil heller tulle rundt med en bold eller netop lege tag-fat, hvor man aldrig rigtig fanger hinanden.

Det er en af grundene til, at jeg stort set altid anbefaler at man får to katte af samme køn - selvom mange andre siger det er ligegyldigt hvis begge er neutraliserede, det er bare ikke min personlige erfaring.

[quote=Vivi_Fletcher;477512]Umiddelbart tænker jeg det er noget, der går over når han bliver lidt ældre.

Han lyder meget teenageagtig lige nu, men falder forhåbentlig til ro.[/quote]

:tak: Så er jeg lidt mere rolig. Umiddelbart var det også det jeg troede og håbede på, men man kan jo også begynde at lyve for sig selv ind imellem.
Jo han er rigtig meget teenager lige nu, og adfærden går ikke kun ud over Freja, men også os andre. Han er selvfølgelig også lige den alder, hvor man så tit hører om, at man har lyst til at hive håret ud af hovedet på sig selv… :venter:

[quote=Camischa;477521]Problemet er bare at ofte vil hunkatte godt lege tag-fat, og hankatte vil ‘slås’ - altså, der skal tumles, og det gider de fleste hunkatte ikke. Jeg har en enkelt hunkat, som gerne vil tumle med Bowie, de andre gider slet ikke det der slåsseri, men vil heller tulle rundt med en bold eller netop lege tag-fat, hvor man aldrig rigtig fanger hinanden.

Det er en af grundene til, at jeg stort set altid anbefaler at man får to katte af samme køn - selvom mange andre siger det er ligegyldigt hvis begge er neutraliserede, det er bare ikke min personlige erfaring.[/quote]

Hvis det kunne gøres om, ville jeg nok også vælge en hunkat til Freja… Sådan kan man så også blive en erfaring eller to rigere -surrender.
Som vores bo-situation er lige nu, vil vi heller ikke kunne anskaffe en tumle-dreng til Bernie eller en jagtlege-pige til Freja. Vi har tilladelse til 2 katte og det var mig, der skaffede den tilladelse i foråret på generalforsamlingen i afdelingen. Er temmelig sikker på, at der nedlægges veto mod, hvis jeg møder om med et forslag om tilladelse til kattehold på max. 4 katte. :thumbdown: 2 kan ikke-katte-folk forholde sig til. 3, 4, 5, osv. så synes de, at man er godt tosset og vil automatisk sige nej.

[quote=Bølle-missen;477485]
Problematik:
Bernie har en idé om, at han gerne vil vaske Freja. Det kan også gå fint det første minut, men så hvæser Freja, hvorefter Bernie går over til at nappe/bide hende i halsen og nakken. Behøver jeg sige, at det ikke er noget der gør Freja i bedre humør. Hun er meget fuld af lyd, når hun siger fra - både med hvæs og “skrig”. :S

Typisk magtkamp.
Bernie vil dominere Freja/ vise han bestemmer, det viser en kat bl. a ved at vaske den anden (især ovenpå hovedet så den der vaskes skal bøje hovedet ned)…hun gider ikke finde sig i det særligt længe, for han skal ikke “kule hende ned”…Bernie accepterer ikke hendes stopsignal for det vil vise hende, at han trækker sig som den dominante…og derfor tager han lidt hårdere fat.
Frustrerende for hende, for hun kan sikkert ikke mere sætte ham forsvarligt på plads…

Nogle gange går hun sin vej og andre gange bliver hun og begynder at snappe ud efter ham. Har også hørt ham hyle op kortvarigt et par gange.

Har også set Freja stirre (uden at blinke) på Bernie, som så reagerer ved at springe på hende.

Igen…hun fortæller Bernie, at hun vil ikke afgive magten til ham og han markerer så lige, at det er noget han bestemmer.

.[/quote]

Så jo, der er konflikter.

En territorial hunkat, der ikke vil affinde sig med, at hankatten nu er voksen og vil være den dominerende part…mit gæt er, at hun faktisk hader Bernie det meste af tiden, det kunne det stirrende blik tyde på, men at hun i perioder tåler ham og også nedlader sig til at underholde sig med ham.

Jeg tror ikke du skal forvente, at tingene ændrer sig.
Du er også den der bedst selv kan vurdere om du mener det går ud over kattenes psyke at de lever sammen, ikke som perlevenner, men kun på “tålt ophold”.

Faktisk burde Freja ud fra beskrivelsen, hvis hun ikke trivedes som alenekat, have en makker hun kunne tumle og hvor der ikke var tvivl om at hun var overkatten…

Du har et adfærdsproblem i det øjeblik du selv beslutter dig for det. Kun dyrets egen ejer kan definere hvornår noget er et problem. Det kan ingen andre

Så hvis ejeren beslutter, at det ikke er et problem, at kattene slås konstant, er der ikke noget adfærdsproblem :?

Jeg synes ikke umiddelbart at det virker som et kæmpeproblem efter din beskrivelse. Det faktum at hun kan lege med ham er jo et tegn på at hun ikke ligefrem hader ham. For mig at se er det en ganske almindelig situation - han er en vildbasse og skal af med sit krudt - hun lader ham få lov til det men sætter SINE grænser for legen. Og det er helt naturligt og fint - hun er den der bestemmer og opdrager på ham og det skal hun også have lov til. Når hun bliver sur ( sætter grænser) så bøjer han af og skriger op og så skulle det gerne være ude af verden. Sålænge hun ikke bliver ved med at gå efter ham når han har overgivet sig så synes jeg ikke det lyder problematisk. Katte er levende væsener og nøjagtigt lige som os andre kan de komme op og skændes. Sålænge de bliver gode venner igen bagefter så er det da OK :thumbup:

Når han efterhånden vokser sig til så vil han nok falde til ro ( da han ikke er en Aby eller Somali -LOL)
I mellemtiden er det en rigtig god ide at du tager lidt af hans krudt af ved at aktivere ham med klikkertræning, leg m.m. Du kan også give ham et stort tøjdyr han kan kramme og bide og rive i - så har han noget andet at afreagere på :tihi:

Teresa

Ja præcis. For hvad vil du gøre ved det uden ejerens medvirken?

Vi kan sagtens blive enige om, at der er nogle andre ting, der spiller ind - etik, lov om dyrehold uden skade for dyrene osv, som man kan slå på, hvis man står i sådan en sitation. Vi kan endda enes om at vi vil betegne det et adfærdsproblem, men så længe det ikke er vores katte, så ligger den endelig beslutning altid hos ejeren alene.

Jeg kommer ved folk, der i årevis har levet med ting, som jeg ikke kunne leve med en uge, og hos folk, der i to dage er gået op i limningen over ting, jeg har levet med i årevis.

Det er på den måde det skal forstås.

De fleste med katte, der slås synes dog, at det er et problem, så den er næppe relevant i denne sammenhæng, men tag en ting som at gå på køkkenbordet.

Er det et adfærdsproblem? Hos mig - nej aldrig. Hos andre - ja bestemt.

[quote=lenschow;477927]Ja præcis. For hvad vil du gøre ved det uden ejerens medvirken?
[/quote]

Hvorvidt der er et problem, har vel ikke nødvendigvis noget at gøre med, om der kan gøres noget ved problemet.

Jeg mener jo der er et adfærdsproblem, hvis fx to katte slås for alvor dagligt (ikke ment på denne tråd), katten er urenlig eller hvad det nu kan være.
Også selvom ejeren ikke synes det er et problem. Og også selvom det viser sig man intet kan stille op med problemet.

[quote=Teresa Guldager;477874]Jeg synes ikke umiddelbart at det virker som et kæmpeproblem efter din beskrivelse. Det faktum at hun kan lege med ham er jo et tegn på at hun ikke ligefrem hader ham. For mig at se er det en ganske almindelig situation - han er en vildbasse og skal af med sit krudt - hun lader ham få lov til det men sætter SINE grænser for legen. Og det er helt naturligt og fint - hun er den der bestemmer og opdrager på ham og det skal hun også have lov til. Når hun bliver sur ( sætter grænser) så bøjer han af og skriger op og så skulle det gerne være ude af verden. Sålænge hun ikke bliver ved med at gå efter ham når han har overgivet sig så synes jeg ikke det lyder problematisk. Katte er levende væsener og nøjagtigt lige som os andre kan de komme op og skændes. Sålænge de bliver gode venner igen bagefter så er det da OK :thumbup:

Når han efterhånden vokser sig til så vil han nok falde til ro ( da han ikke er en Aby eller Somali -LOL)
I mellemtiden er det en rigtig god ide at du tager lidt af hans krudt af ved at aktivere ham med klikkertræning, leg m.m. Du kan også give ham et stort tøjdyr han kan kramme og bide og rive i - så har han noget andet at afreagere på :tihi:

Teresa[/quote]

Den havde jeg ikke tænkt på, men det kunne da være jeg skulle prøve det :gruble: :tihi:

Køb sådan en af de store bamser i ikea, tror der er mus og sådan noget… Og så giv den lidt catnip, så er den også sjov. Tag den frem nogle gange om ugen…

Nårh på den måde - ja så er vi enige.

Jeg er nok lidt farvet af den holdning, jeg har fået nemlig, at hvis det ikke er noget der kan arbejdes med alligevel, så gider jeg ikke en gang sætte mærkat på adfærden. Det kommer af årelang erfaring med at forsøge det modsatte. Total spild af min tid - som i stedet bruges der hvor den er ønsket.

MVH

I børneafdelingen??

Yep :slight_smile:

Okay. De har nemlig nedlagt dyreafdelingen :frowning:

Ja, det ved jeg, men jeg tror ikke, de “tør” nedlægge børneafdelingen.

Her kan du se Fanny igang med at nedlægge sin: