LitterKwitteren

Hej,
nu har jeg læst mange modstridende holdninger til LitterKwitteren, og har lyst til at dele mine oplevelser.

Vore to coons, Attila og Archibald, flyttede ind hos os i slutningen af maj. Vi var meget opsat på, at de skulle lære at bruge toilettet, da vi ikke gad detder kattebakkeværk. Det gik også rigtig fint, og især Archibald lærte meget hurtigt efter at vi havde skiftet til trin to (hvor der er hul i midten) at besørge ned i selve toilettet. Han var altid meget fascineret af toilettet, så det undrede os ikke.

Desværre skete der det, at storebror Attila, som er den mere forsigtige type, en dag sad på tønden - hvorefter Archibald angreb ham, med det forudsigelige reultat at Attila fik overbalance! Dette var meget traumatisk for stakkels Attila, som herefter nægtede at bruge porcelænstronen og istedet besørgede på gulvet i køkkenet. Vi købte en bakke til ham, hvilket resulterede i, at Archibald også benyttede den, da det jo er sjovere at gå på wc det samme sted som storebror.

Mit råd er herefter at hvis du har mere end een kat, så vær tålmodig med LitterKwitter træningen og prøv at holde dyrene adskilt i træningsperioden. jeg tror også, at hvis man har mere end eet toilet, er det også en god ide at have to LitterKwittere. Men systemet virker faktisk!

Vi har planer om at gå igang med træningen igen, når traumet har lagt sig.

Med venlig hilsen Astrid

Eller også er det, fordi en kat i en bakke får tilgodeset sit naturlige instinkt for at skrabe og dække til?

Jeg overvejede selv at prøve litterKwitter for en tid siden. Men synes det noget døj og unaturligt for katten at bruge toilettet.
Synes ikke det betyder noget at bruge 5 min om morgen (mens kaffen løber gennem maskinen) på at tømme og igen om aftenen (mens kartoflerne koger)

[QUOTE=Kewinholms;921992]Jeg overvejede selv at prøve litterKwitter for en tid siden. Men synes det noget døj og unaturligt for katten at bruge toilettet.
Synes ikke det betyder noget at bruge 5 min om morgen (mens kaffen løber gennem maskinen) på at tømme og igen om aftenen (mens kartoflerne koger)[/QUOTE]

Godt sagt! :smiley:

Kan lige se det for mig hvis man som opdrætter lærer sine katte at bruge toilettet frem for kattebakke :uha:

Killinger skal gentages hives op af toilettet og vaskes:blegne: , og så skal man forklare sine killingekøbere at fremover skal de lade katten bruge toilettet også …aji den tror jeg altså ikke de køber :klapper:

Jeg har set dette aggregat beskrevet flere gange gennem årene. Umiddelbart synes jeg, det lyder som mere besvær end at holde en kattebakke ren. Bare det at skulle fjerne aggregatet, når man selv skal bruge toilettet og huske at sætte det på igen… Nej, ikke her i huset.

Jeg har heller ikke megen fidus til opfindelsen. Alene besværet med at sætte den på og tage den af. Dage med gæster fx. kunne blive noget besværlige hvis man skulle tage af og sætte på i en uendelighed…:tihi:

Det er jo kun midlertidigt den skal pilles af og sættes på :stuck_out_tongue: Jeg har givet mig i kast med det, og jeg holder gerne folket opdateret med, hvordan det går. Er det bedst at oprette en separat tråd til det eller bruge bloggen eller hvordan? :slight_smile:

Jeg synes, at det er direkte synd, at tvinge sin kat til at afstå fra sin naturlige adfærd i at dække sin efterladenskaber til enten via jord eller kattegrus. :thumbdown: LitterKwitteren er i hvert fald ikke velkommen herhjemme!

Jeg har det altså også sådan at når jeg skal tisse… så skal jeg tisse NU (min blære har sådan en ide med at NU vil den tømmes). Ikke så praktisk hvis jeg skal så og bikse med noget først - eller der sidder en kat på brættet… for så tisser jeg altså i bukserne (og det er forresten ikke specielt morsomt, skal jeg hilse og sige…)

Og så synes jeg at det er lidet for unaturligt. Jeg kan godt se at ideen er smart nok… men igen… katte og kattebakker er en samlet pakke i mit hovede. Har man så meget imod at tømme en kattebakke… skal man måske ikke ha’ kat?

I al fald kræver den i mine øjne at man har et gæstetoilet som man så kan udnævne til kattetoilet :slight_smile:

Og så er der det med killingerne… som vel, hvis uheldet er ude, kan drukne i kummen?

En separat tråd vil være dejligt - vi er mange, der slet ikke læser i bloggen :slight_smile:

Jeg ved egentlig ikke om det er specielt meget imod kattens natur - i hvert fald gik min første huskat lystigt på toilettet - dog tissede hun kun der. Når hun var færdig med at tisse rejste hun sig og daskede til dimsen, hvor jeg trak :tihi: (det var før tiden, hvor man skulle trykke).

Så for nogle katte, er det altså ikke specielt unaturligt at benytte et toilet … eller rettere, tror jeg mange katte faktisk vil finde det meget morsomt.

Jeg synes det er decideret perverst at påføre sine katte den slags fikse ideer. Sorry.

Så må jeg jo bare leve med at være pervers :stuck_out_tongue: Knirke hygger sig fint med det indtil videre, så længe det foregår i hendes tempo, og det er det vigtigste for mig. Hvis hun pludselig bliver utryg ved den eller på anden måde signalerer at det her pjat gider hun bare ikke mere, så bliver kattebakken også fundet frem igen. Jeg kan bare ikke se problemet med det, så længe hun selv synes det er sjovt.

Skal tråden ligge i det her forum?

TrekkieGrrrl, jeg bor sammen med min kæreste, så jeg har lært at vente :tihi: Heldigvis kan jeg sagtens holde mig et lille stykke tid uden problemer, og Knirke er meget hurtig til at aflevere det hun skal. Det er faktisk mere kæresten, der er et problem i forhold til toiletbesættelse :klapper:

[QUOTE=jasmin;951121]Så må jeg jo bare leve med at være pervers :stuck_out_tongue: Knirke hygger sig fint med det indtil videre, så længe det foregår i hendes tempo, og det er det vigtigste for mig. Hvis hun pludselig bliver utryg ved den eller på anden måde signalerer at det her pjat gider hun bare ikke mere, så bliver kattebakken også fundet frem igen. Jeg kan bare ikke se problemet med det, så længe hun selv synes det er sjovt.

Skal tråden ligge i det her forum?[/QUOTE]Tja, nu har din kat jo ikke andre muligheder end LitterKwitteren siden, at du ikke har en kattebakke stående fremme. Så spørgsmålet er om hun gør det af “lyst” eller af nødvendighed for at undgå at tisse/skide andre steder. Man kan komme rigtig langt med tvang, ja, men spørgsmålet er så om det er den rigtige vej.

I mit barndomshjem havde vi i tidernes morgen en kat som tissede på toilettet… den smuttede udenfor når den havde andet at skulle af med.

Senere (også i barndomsminderne) kom Trunte til, og hun tissede konsekvent lige hen over afløbet i badekarret og ellers brugte hun bakken - meeen ikke noget med at skrabe for meget i gruset, hun var vist for fin til at få grissede poter :tihi:

Jeg synes ofte det er “slemt” nok at vi har toilettrænerbræt til vores yngste, når den mellemste eller ældste så lige skal skynde på toilet. Det er ikke fordi det tager mange øjeblikke for en voksen at pillet brættet af, men for en 4½ årig kan det godt tage “dødbringende” øjeblikke og så er uheldet hurtigt kommet. Så nixen, ingen LitterKwitter her i hytten. Kattene har deres mange toiletter og vi har vores ene til deling og sådan forbliver det :slight_smile:

Egentlig er det vel heller ikke naturligt for en kat at bruge en kattebakke hvis vi nu skal helt der ud. Katte besørger normalt IKKE det samme sted dag efter dag i naturen.

Men de fleste af os har lært dem at NÅR du skal, så er det HER du skal… - selvom det måske er unaturligt for katten for “hey, det var jo osse der jeg sked i går?!”

Det har du ret i Trekkie, det er ikke spor naturligt for katten med kattebakken.

Jeg er tilgengæld rigtig glad for opfindelsen :wink: Hvis det ikke havde været muligt at renlighedstræne katte, så tvivler jeg på at der er ret mange som ville have katte som kæledyr. Men om det er LitterKwitter alm. toilet eller bakke med grus, det er lige unaturligt, bare på forskellige måder :slight_smile:

Det er unægtelig også (i min verden) også lettere at træne én måske to katte til det hejs i stedet for 4, 5 og ellers der op ad :smiley:

Jeg bliver forpustet ved tanken :slight_smile: Men havde jeg én kat, så kunne jeg da godt finde på det :slight_smile: I sidste ende er det jo katten der afgør om det er en succes :slight_smile:

Hvad så med små katte? Falder de ikke igennem og hvad så når de skal flytte i nyt hjem? Så skal nye ejer også indføre dette.

Jeg tror ikke jeg i mine vildeste drømme ku finde på sådan en løsning, så hellere et par kattebakker.