Livets timeglas!

Telefonen ringede i går: Vi har mistet et familiemedlem 45 år gammel til sygdommen cancer. Min far blev kun 48 år inden han tabte sin kamp imod cancer.

I det sidste års tid har jeg tænkt meget over meningen med livet og forsøgt at få klarhed over hvad det er jeg vil med mit liv.

Jeg er en af den slags personer, desværre, som hele tiden har tænk “Vi når det nok”, “Det kan vi gøre i weekenden!” “Det når vi i sommerferien” og alt for mange gange har sagt: “Nej det er der ikke tid til nu!” når min datter kommer og spørger lige midt i madlavningen om vi ikke skal spille ludo.

Jeg har altid ment at det var vigtigt at sige: “Jeg elsker dig” til min familie hver dag, men gav jeg mig tid til at vise at jeg elsker dem???

Ludo´en, nærvær, de fælles oplevelser i dagligdagen dem fik vi ved, at jeg tog forældreorlov i et halvt år. Hvor vi nød det begge to.

Så på mit liv generelt. Jeg har ikke brug for 7 uger i udlandet om sommeren, jeg har ikke brug for et hus og en kæmpehave der stjæler al min tid resten af året, jeg har ikke brug for at leve med møbler af Børge Mogensen, Jens Hansen, PH-lamper og Verner Panton gør mig heller ikke lykkelig. den kæmpe renovering af vores hus, vil heller ikke gøre mig lykkelig!

Jeg har indset at jeg faktisk nyder vores liv i rækkehuset, hvor vi “kun” har 100 m2 og en lille bitte have, i huset lever vi nærmest isoleret fra hinanden i de mange rum.

Det der gør mig lykkelig er at spille Ludo, 10.000 eller hvad som helst med min skønne datter Lærke, at se Aslan smide sig på gulvet og rulle om på ryggen hver gang jeg nærmer mig ham, at se det kæmpe grin der breder sig over mit barnebarns ansigt når hun ser mig, at se på den skønne unge kvinde og mor min ældste datter har udviklet sig til, at kigge på min mand og opleve at også hans blik lyser af kærlighed.

Jeg er begyndt at indse at jeg jo ikke ved hvor mange dage der er tilbage i mit livs timeglas. Jeg er ikke bange for døden, men jeg elsker livet og i respet for netop livet, så har jeg valgt at jeg vil nyde hver evig eneste dag. For det er jo det det handler om; at træffe valget at skrue ned for maden og nuppe et spil Ludo. Maden løber ingen steder, det gør tiden derimod og pludselig er ens børn for store eller jeg er her ikke til at tage det spil Ludo.

I ønskes en rigtig pragtfuld dag og husk at nyde den fuldt ud!

Smukt skrevet, jeg blev meget rørt -ked Hvor er det dog rigtigt det du skrev, og det ramte mig somvar det skrevet direkte til mig… Tusinde tak for det Mai…

kram sine gry

Enig -thumbs

Åååh Mai - det var så godt skrevet… -ked Jeg kan sagtens forstå det du skriver… -love

Du skal lige have et stort -HUG

TAK fordi du minder os om det -engel

Rigtig godt inlæg Mai -thumbs

Det er sundt at stoppe op og gøre status i vores liv engang imellem, og reflektere over livets mening osv. Det er typisk at vi gør det når vi mister familie og venner… og når vi rykker frem i livets kø -uh Det er også de nære ting der tæller for mig, min mand, kattene og familien -forelsket og et godt helbred… håber det varer ved - også for kattene -pote

Stort kram

PS: men jeg er nu glad for mine tre PH-lamper :stuck_out_tongue:

Smukt og tankevækkende indlæg og du ønskes også en pragtfuld dag -forelsket

Jeg er bestemt også glad for mine danske klassikere, men et smukt hjem kan gør mig glad, ikke lykkelig!

Jeg begyndte at se på mit liv forrige år, da min datter pløjede gennem 5 træer fordi hun ville undgå at køre en kat over. Min elskede datte overlevede, men jeg indså at jeg kunne have mistet det dyrebareste jeg har, nemlig et af mine børn.

Jeg indså at jeg skubbede tingene foran mig, i min arrogante tro på at jeg havde tid nok, men vi ved jo aldrig hvornår der ikke er mere tid, enten til os selv eller til vores kære.

Som ung oprørsk teenager der kæmpede imod atomkraft og for babysælerne, havde jeg et badget hvor der stod: “Stop verden jeg vil af!” . Dette var et oprør imod det kapitalistiske samfund - ubemærket blev jeg med alderen en del af det etablerede kapitalistiske samfund med en lederstilling, hus, bil og vovhunde.

Lederstillingen blev skiftet ud for ti år siden med et job som integrationspædagog, vovhunden er i dag en lækker kat. Bilen, huset ja det er der stadig, og stadig følte jeg at karrussellen kørte alt alt for hurtig og jeg nåede ikke de ting jeg gerne ville. Selvfølgelig var det den gode løn (min mands) der gjorde at jeg kunne melde mig ud af samfundet for en tid og jeg ved at ikke alle har det økonomiske grundlag for at gøre dette, men åh hvor var det guld værd, mere end værdien af samtlige brilliantringe og guldsmykker som jeg har i mit smykkeskrin og som jeg aldrig bruger.

Jeg indså at livet bare er alt alt for skrøbligt til at jeg kan priotere som jeg har gjort hidtil og jeg lagde min kurs om. Jeg har ikke brug for alle de ting som vi har skrabt sammen fordi vi “er vilde med kvalitet og dansk design”.

Jeg indså at når jeg var mest lykkelig og hvor vi fungerer bedst som familie, så var det når vi var i vores campingvogn med alt på kun 5,30 m. Ikke når vi er i vores hus med alle fjernsynene, nitendo wii og playstation, og den megen plads. (Ok det er altså skønt med flere toiletter, når hele familien skal på en gang).

Jeg siger ikke at vi skal smide vores ægte tæpper, danske klassikere eller alle mine smykker væk (selv om det ville hjælpe gevaldig på det vi betaler i forsikring hvert år!). Jeg har bare indset at det altsammen ikke betyder det fjerneste for mig mere og at jeg vil være lige så lykkelig uden.

Faktisk rullede jeg tre mega dyre ægte tæpper sammen i går, til min mands store gru, og erstattede dem med billige tæpper ude fra Bilka, fordi de er lyse i farven og korte i luven, så de er meget nemmere at støvsuge for kattehår end de ægte tæpper, og den tid der er sparet i støvsugning er tid til at nyde at se græs gro, høre fuglene synge, regnens trommen mod ruden, solens skinnen, kramme min datter, nusse Aslan på maven, putte mig ind til min mand, læse en god bog - ja nyde livet!

Jeg siger ikke at det er opskriften på et lykkeligt liv, men det er lykken i mit liv og det er egentlig det jeg ønsker, at vi alle finder ud af - hvad er det der gør os lykkelige! Er lykken at arbejde 13 timer om dagen er det jo kun dejligt, hvis man har et job der gør det muligt. For det der gør os lykkelig helt ind i sjælen, er jo så dejligt individuelt!

Jeg har bestemt gjort mig mange af disse tanker gennem livet - og essensen for mig er vist dette:

http://www.youtube.com/watch?v=GxjWLyVKxi8

May-Britt… det er også en af mine favoritter, vi er stor fan af Lars Lilholt her i huset -thumbs

Her har du teksten:

For at tænde lys med Lars Lilholt Band

Der er en tid til at tale
en tid til at tie
en tid til at græde
over en vi ku’ li’
der er en tid mest til latter
når venskab fornys
jeg tror at vi er her
for at tænde lys
tænde lys
for hinanden

Der er en tid til at kæmpe
en tid mest til leg
en tid er vi sammen
en tid hver for sig
en tid må vi vente
når sejlene sys
jeg tror at vi er her
for at tænde lys
tænde lys
for hinanden

    Vi slår op vore øjne
    og begynder at se
    alt det vi troede var ukendt begynder at ske
    vi så vi var nøgne
    når nætterne kom
    alt det vi troede var sikkert gisner vi om

Der er en tid til at tale
en tid til at tie
en tid til at græde
over en vi ku’ li’
der er en tid mest til latter
når venskab fornys
jeg tror at vi er her
for at tænde lys
tænde lys
for hinanden

Jeg er ikke særlig vild med Lars Lilholt, men holder virkelig meget af hans tekster. De rammer meget inde i mig, som jeg kan nikke genkendende til.

En virkelig smuk sang.

Jeg har en hel del musik med Lars Lilholt og Poul Krebs netop fordi deres tekster siger så meget på en dejlig jordnær måde!

Denne tekst af Dan Turèll fortæller også noget om det, der betyder allermest for mig:

Jeg holder af hverdagen
Mest af alt holder jeg af hverdagen
Den langsomme opvågnen til den kendte udsigt
der alligevel ikke er helt så kendt
Familiens på en gang fortrolige og efter søvnens fjernhed fremmede ansigter

Morgenkyssene
Postens smæld i entréen
Kaffelugten
Den rituelle vandring til købmanden om hjørnet efter mælk, cigaretter, aviser -
Jeg holder af hverdagen
Selv gennem alle dens irritationer
Bussen der skramler udenfor på gaden
Telefonen der uafladelig forstyrrer det smukkeste, blankeste stillestående ingenting i mit akvarium
Fuglene der pipper fra deres bur
Den gamle nabo der ser forbi
Ungen der skal hentes i børnehaven netop som man er kommet i gang
Den konstante indkøbsliste i jakkelommen
med sine faste krav om kød, kartofler, kaffe og kiks
Den lille hurtige på den lokale
når vil alle sammen mødes med indkøbsposer og tørrer sved af panderne -
Jeg holder af hverdagen
Dagsordenen
Også den biologiske
De uundgåelige procedurer i badet og på toilettet
Den obligatoriske barbermaskine
De breve der skal skrives
Huslejeopkrævningen
Afstemningen af checkheftet
Opvasken
Erkendelsen af at være udgået for bleer eller tape -
Jeg holder af hverdagen
Ikke i modsætning til fest og farver, tjald og balfaldera
Det skal til
med alle sine efterladte slagger
Så meget usagt og tilnærmelsesvist
vævende og hængende i luften bagefter
Som en art psykiske tømmermænd
Kun hverdagens morgenkaffe kan kurere -
Fint nok med fester! Al plads for euforien!
Lad de tusinde perler boble!
Men hvilken lykke så bagefter at lægge sig
i hvilens og hverdagens seng
til den kendte og alligevel ikke så kendte samme udsigt

Jeg holder af hverdagen
Jeg er vild med den
Hold da helt ferie hvor jeg holder af hverdagen
Jeg holder stinkende meget af hverdagen

Jeg kan ikke virkelig ikke fordrage Nik og Jay, men de her tre sange går lige i hjertet på mig:

Denne her får mig til at tænke på mine skønne tøzer og ja den kan da vitterlig få den her sentimentale gamle kone til at synke en klump i halsen.

http://www.youtube.com/watch?v=YzWuyC1u … re=related

Lidt moderne livsfilosofi:

http://www.youtube.com/watch?v=6uqnNN3C … re=related
http://www.youtube.com/watch?v=rnOYpLa9 … re=related

Disse tekster betyder også meget for mig - og mange flere tekster af Nic og Jay. Jeg synes egentlig at de er ok.

Tak for et godt indlæg Mai - tankevækkende… også netop i disse stunder, hvor der bruges mange negative ressourcer fra nogle folk på bare at skændes -forelsket

Jeg var selv nede at vende i 2003 - og sad skrigende i min bruser med angstanfald og tanker om selvmord - siden dengang indså jeg at penge intet kan gøre, hvis først man har mistet troen i sig selv. Nej det kan et godt netværk, positiv tankegang og en lille smule sol - alle ting sjovt nok helt gratis -engel

Så jeg bruger min energi med eftertanke - og vælger mine kampe med omhu, og gemmer mine bedste timer til dem jeg virkelig holder af og det jeg virkelig holder af -love

Enig -thumbs Jeg har dog heldigvis ikke været helt derud, som du desværre har været. Jeg er vist bare en filosofisk sjæl :slight_smile:

Justice.

Desværre skal vi ofte helt derud, hvor vi får “et vink med en vognstang” førend vi stopper op og revurdere den vej vi har valgt.
For mig var det først da Diana kørte galt at jeg at indså at livet er utrolig skrøbeligt og vi skal værne om hver eneste dag og som du skriver, vælge vores kampe!