Lige fra dette kuld blev født har vi herhjemme været småafhængige af at følge med når der blev taget nye billeder og følge udviklingen.
Det var slet slet ikke meningen, at vi skulle udvide flokken, men man må jo gerne lige kigge 
Derfor aftalte vi, at vi gerne ville komme ud og nusse og se dem.
På det tidspunkt var der 2 i kuldet, der især var begyndt at fange vores blikke, så der begyndte vi at overveje lidt, om det mon kunne lade sig gøre.
I første omgang var det deres umiddelbare udvikling, vi interesserede os for og blev fanget af, da vi jo egentlig godt følte, at Hector kunne trænge til noget selskab i sit store bur på udstillinger.
Vi var da ude og besøge dem i midten af november, hvor killingerne var 5 uger gamle. Der fik vi en god fornemmelse for hver af deres personligheder, og vi (især mig nok) gik derfra med en bestemt mavefornemmelse, der har varet ved siden.
I går var vi så ude og besøge de nu 8 uger gamle killinger igen, og der blev min mavefornemmelse bekræftet, og vi faldt for den af killingerne, jeg havde gået og glædet mig mest til at se nye billeder af og møde igen 
Derfor, til Februar, bliver vores flok udvidet med denne skønling:
DK Lindvig’s Jambalaya 
Før kendt som Jamaica.
Jamba er lige præcis, hvad vi går og ønsker os som tilføjelse til flokken.
Hun er det mest rolige gemyt, og minder os MEGET om Hector i sit temperament: stille og rolig, har overskuddet til at lade de voldsomme kuldsøskende komme til først (men skal dog stadig sidde i centrum og følge med), og så bagefter selv begynde at lege.
Og så er hun nærmest “halv ragdoll” Ligeså snart vi tager hende op og holder hende (enten på maven eller på ryggen) slapper hun fuldstændig af og hænger og dingler 
Og så viser hun gerne mave til nus, og spinder
Vi glæder os så meget til at vi til dagligt kan gå og mysse på denne skat, og til at vise hende frem når den tid kommer! 
En kæmpe tak til Hanne Lindvig for at sørge for, at Linni nu kan flytte sammen med en niece Og for råd og vejledning undervejs i valgprocessen.
med hende. 