Mærkelig verden

Fik denne tilsendt i dag på FB og synes den fortjener at blive sendt videre. Den fylder mig faktisk med en stor følelse af tristhed, for den er jo så sandt som det kan være…i sandhed en mærkelig verden vi lever i :confused::confused::confused:

Kan kun give dig fuldstændig ret, man bliver sgi trist - men desværre er der jo en del sandhed i det.

MVH
Gitte

Jeg synes så begge dele er sørgeligt. Et geni dør alt alt for tidligt; han opfandt den personlige computer, det har ændret verden… Måske havde han mange flere store ting i sig, hvis han havde levet - der ER sørgeligt. Uden at det ændrer at nøden i verden er frygtelig. Jeg kan i hvertfald godt føle for begge “parter” :slight_smile:

Her er jeg uenig. Jeg synes, at det er en søgt forargelse.

For det første har de to situationer ikke noget med hinanden at gøre.

For det andet er udsagnet “no one cries” indlysende forkert.

For det tredje forholder collagen sig ikke til de faktiske vanskeligheder i Somalia. (Bare et dagsaktuelt eksempel: Kriminelle kidnapper læger, der kommer for at hjælpe de syge flygtninge. http://jp.dk/udland/article2578112.ece). Staten har været brudt sammen i 20 år. Og den kan næppe genskabes uden brug af en masse vold.

For det fjerde bryder jeg mig ikke om, at andre folk diskuterer mine følelser. Man kan diskutere mine handlinger og mine udtalelser. Men det er en privat sag, hvad jeg græder eller ikke græder over.

vh

Andreas

Det ER en underlig verden vi lever i…
Det er liiiige før jeg synes det er synd for Steve Jobs minde at han “bruges” i sammenhængen, men pointen er jo klar nok. Men det er rigtigt svært at forholde sig til tusinder af sultende og døende børn, som toner frem på tv-skærmen igen og igen og igen. Én persons død kan man i det mindste forholde sig til - men det er jo ikke det samme som at ingen bekymrer sig om de andre. Det er bare rigtigt forbandet svært at holde tanken ud at selv om der sendes millioner af kroner i nødhjælp, så rykker det næsten ingenting, den ene gang efter den anden. DET synes jeg er til at græde over.
VH
Susanne

Det er vel som den gode gamle “Et fly er faldet ned med 365 passagerer… men der var heldigvis ingen danskere ombord”

Eller når der drukner 10.000 i Bangladesh ved den årlige (?) oversvømmelse… Man kan ikke helt forholde sig til tal i den størrelsesorden. jeg kan ikke engang forholde mig til dem der omkom i World Trade Center… det er for mange og for langt væk.

Men når der springer to fjolser i luften fordi de skal lege med fyrværkeri, så er aviserne fulde af det. I dén situation glæder jeg mig bare over at der ikke var “uvedkommende” der røg med.

Om det er følelsesporno at sammenstille Steve Jobs med et ukendt antal afrikanere… Tjaeh… det er tankevækkende i al fald. Og det der også tankevækkende at nogen føler sig gået for nær af det…

Det kan næsten kun være mig du mener :slight_smile: Men jeg føler mig ikke engang gået for nær. Uanset hvilken person der var blevet vist som modstykke til Afrika´s tragedie, ville jeg have været tæt på at synes det er på kanten at bruge det fordi jeg synes hver person er lige meget værd og har lige meget lov til at blive begrædt ved sin død. Jeg er sikker på at der findes titusindevis af mødre i Afrika, der også begræder sine børns skæbne, vi hører bare ikke om det.
VH
Susanne

Sandt og sørgligt ! Men som de andre skriver, sådan er det i mange sammenhænge … desværre !

Helt enig med Andreas, det er at sætte sagen på spidsen og direkte forkert at no one cries.

Heldigvis (?) er vores følelser nærheds-orienterede, hvis vi blev dybt ulykkelige over alverdens ulykker og uretfærdigheder ville vi ikke kunne leve i denne verden.
Men er også enig i at det er sørgeligt, at verden er sådan.

Andreas har skrevet det super godt…

de 2 ting har intet med hinanden at gøre og det er udelukkende for at provokere at de 2 er koblet

ærligt talt synes jeg den er direkte idiotisk… især fordi en af mine bekendte er i læger uden grænser… han græder over det han ser hver gang han fortæller… hvad ligner det at spille på andres følelser ved at sætte den slags både usande og forkerte lighedstegn :? :?

En der vil oversæt - Lotte dum til engelsk :frowning:

1 person dør 100 mil græder

1 mil dør, ingen græder

[QUOTE=Troldegaarden;706605]1 person dør 100 mil græder

1 mil dør, ingen græder[/QUOTE]

Mange tak :slight_smile:

Kan se du nået at se mit indlæg men af en eller anden grund fik jeg slettete det men til andre stod der

1 person dør 100 mil græder

1 mil dør, ingen græder

Og der er med garanti også millioner af afrikanere, der græder…
De moderne medier er nogle gange et underligt dyr…
VH
Susanne

Her er så en relevant sammenligning. http://jp.dk/udland/mideast/article2578828.ece
Gilat Shalit skal byttes med 1000 palæstinensere. Hans identitet og omstændigheder fortælles igen og igen. Men hvem er de 1000 palæstinensere, hvordan ser de ud, og hvorfor er de spærret inde?

Hvorfor får vi ikke fortalt historierne om nogle af dem? Der må da være nok at fortælle om. Men de har måske slet ingen familier, som savner dem?

Der foregår en uhyggeligt effektiv filtrering af nyheder i vores medier.

vh

Andreas

Hmmm - jeg tror, at annoncen netop går på kritik af nyhedsmedierne.

Og mht 1 mill. dies? Det er sørgeligt, men det har været et kronisk problem rundt om i Afrika i min. 50 år. Mindst!

Jeg lærte tidligt at læse, og i førskolealderen slugte jeg min godt 15 år ældre brors historie- og geografibøger. De beskrev (mere eller mindre “objektivt” - anførselstegn, fordi ægte objektivitet næppe findes) massive problemer i Afrika med “overbefolkning”, dvs problemer med alt, alt for lidt mad og for få ressourcer til store menneskemasser. Og om løsningsforsøg fra opdyrkning via kunstvanding til dagens GMO-afgrøder. Det har ikke battet meget, har det :?

Senere læste jeg (også i gamle bøger og tidsskrifter) om Biafra-nøden og både Øst & Vest-Pakistanske problemer i samme boldgade.
Katastrofe efter katastrofe efter katastrofe, og det fortsætter!

Muligvis har de kilder været både forældede og forvrængende. Det kan jeg ikke vurdere nu.
Men når de samme katastrofer kommer igen og igen, og mere, og værre, så er der nok en del, der tænker, at det ikke nytter at hjælpe.

Når det berettes, at hjælp fra de store nødhjælpsorganisationer, fra Røde Kors til MF, i det ramte land uddeles til de nødstedte i regeringens navn - den samme regering, der har prioriteret våbenindkøb og luksus fremfor at forbedre vilkårene for menigmand - sådan, at når der udskrives “valg” (mere eller mindre fusket…), så stemmer befolkningen for samme regering, uden at vide, hvor hjælpen faktisk kom fra - så kan man få den tanke, at hjælp gør ondt værre på sigt.

For et par år siden bragte Week-end Avisen en større baggrundsartikel, som argumenterede for, at situationen mange steder i Afrika ligner det (tidlige) europæiske 1700-tal: En lille, ultra-rig elite sidder på al magt og alle midler, og de har ingensomhelst interesse i at ændre på dette, f eks i retning af demokrati.

Sagt på en anden måde: En hjerteskærende rejseberetning fra en musikkyndig 1700-tals borger på rejse gennem Europa til fyrst Esterhazys hof (hvor Joseph Haydn var hofkomponist, derfor rejsen) gjorde rede for, at folket levede bogstaveligt talt i muddergrøfter og lerklinede hytter i yderste fattigdom og nød.

Man kan nok ikke sammenligne direkte, men det er tankevækkende.

Jeg har for længe siden mistet troen på, at nødhjælpsindsamlinger fra borgere i Europa til borgere i Afrika nytter nogetsomhelst. Det er meget sørgeligt, men intet har jo ændret sig, fra Biafra over “Giv en hånd til Afrika” og dagens katastrofe i et nødstedt område regeret af en ekstrem muslimsk gruppering.

Og oversvømmelser i f eks Asien?
Samme sag: Det sker igen og igen. Tusinder og mange tusinder af mennesker bliver til millioner af mennesker, der bor i områder, der er udsatte for ret hyppige katastrofer, og som måske slet ikke burde beboes permanent af større menneskemasser, end man kan evakuere.
Er nødhjælp løsningen?
Eller skal der så radikale midler til, at vi ikke kan gøre det?

Jeg tænker ikke på militær indgriben, slet ikke. Snarere tackling af store problemer såsom den ene eller den anden religions propaganderen imod (eller forhindring af) familieplanlægning, magtfordeling mellem kønnene , hvor kvinderne arbejder i markerne, henter vand mange mile væk, samt føder og føder under kummerlige forhold, mens mændene sidder og snakker - sorry, guys - og ændringer på dette fører til repressalier fra de samme mænd, osv osv.

Dem, der mener, at Europa stadig har forpligtelser pga slavehandlen og kolonialismen - tja, slavehandlen blev startet af afrikanere, der solgte andre afrikanere (pga stammekrige?), og kolonialismen blev afløst af f eks robert Mugabe og Yomo Kenyatta…

Det er store og komplekse problemer, men løses de ved nødhjælp?

Jeg håber, at vi kan holde denne debat hævet over det personlige niveau. IMHO ligger problemerne på et meta-niveau, hvor enkeltpersoner næppe kan levere løsninger på dem.