Hej allesammen.
Jeg tænkte at det egentlig er på tide, jeg præsenterer de to af vores kræ, den sidste er jo allerede blevet præsenteret ved sammenføringstråden. Hvis dette indlæg ligger forkert, beklager jeg.
Sidste år ville jeg gerne have kat i huset igen, da jeg mente vi var kommet godt nok på plads i vores fynske hjem. Vi ville vente til efter sommer, så vi kunne bruge efterårsferien på at lære dem at kende.
Jeg begyndte så småt at kigge på sider for diverse kattehjem og fandt Ingers i Odense. De havde mange forskellige katte og vi aftalte, at jeg kunne kigge ind en dag i åbningdstid. Så det gjorde jeg og fremstillede mit ønske om to katte, der var vant til at gå sammen. Det skulle helst ikke være killinger, men vi ville ikke helt afvise tanken.
Så så vi Thomas og Maggie, der dengang hed Saba og Suri. De var så søde og vi kunne bare ikke stå for dem.
Thomas ville så gerne hilse på gennem tremmerne, men han havde jo virus og derfor nøs han hver gang, han prøvede at snuse. Maggie lå bagerst i buret og kiggede, men kom også lige hen og snusede en gang. Vi var solgt på stedet, selvom vi kun var i maj måned 
De er neutraliserede, øremærkede, vaccinerede og var i behandling for øremider, da Thomas’ i forvejden sorte ører, var kulsorte og det sad simpelthen i kager i dem.
De havde begge kattevirus, så vi skulle vente med at hente dem, da de skulle have den sidste omgang medicin.
Efter vi fik dem hjem har jeg været til dyrlægen med dem begge adskillige gange pga Thomas’ maveproblemer, som vi ikke blev oplyst om. Øremiderne fortog sig ikke, så han har fået sprøjter og dråber.
Hans mave er blevet bedre, men er stadig ikke i orden og vi fik at vide, at de da kunne operere ham, så de kunne prøve at finde ud af, hvad der var galt, men at nogle katte bare har bløde maver og så længe, det ikke var tyndt-tyndt, var det mere synd for katten at slæbe ham igennem diverse undersøgelser.
Og det var jo heller ikke sikkert Ingers Kattehjem ville betale. Dyrlægen fattede ikke, at jeg er bedøvende ligeglad med prisen, hvis katten bare har det godt. Jeg valgte dog at følge rådet om ikke at lade ham opererer, da han jo ikke klager eller har problemer med at bruge bakken.
De faldt lynhurtigt til herhjemme. Allerede efter et par timer, stod de og krattede og mjavsede for at komme op i stuen. (Så meget var rådet om at lade dem blive i en del af huset, til de var vant til det, værd 
)
Efter blot et par dage havde vi begge katte på skødet om aftenen, nogle gange samtidigt og de er simpelthen de største nussegøjer, kæleputter og hyggemuser man kan finde. Selvom de stadig holder deres selvstændighed ved lige.
Vi ved desværre intet om deres baggrund, da det er oplysninger, man ikke beder om på Kattehjemmet :? Men de har da lært os en del igennem det seneste år, så vi har en nogenlunde idé om, hvad de vil og ikke vil og hvad de forskellige mjavser betyder. Desværre har det også givet anledning til mistanker, når Maggie for eksempel viger tilbage, hvis hun ser en hånd komme imod hendes ansigt. Nuser man hende fra nakken og ned, er det bare lykken.
Thomas lærte først rigtigt at soignere sig efter, vi fik dem hjem og hans pels er gået fra slasket og fedtet til blød og skinnende.
Så må jeg vist hellere stoppe. Slutter af med et af mine yndlingsbilleder af de to.
Som giver de to små pus et hjem med masser af tålmodighed og kærlighed 
