Jeg blev jo fascineret af Maine Coonen pga. den kæmpe store diversitet i racen, på et CFA-show og senere i et kælekattehjem over 2002-2003, men ingen af de katte lignede losser, pumaer eller en større æske med en lille æske foran. De lignede langhårsblandinger, som katteelskende ejere kærligt viste frem.
Mens i den første tid, hvor jeg besøgte opdrættere her i Danmark, oplevede jeg at der var et altoverskyggende fokuspunkt, når der vurderedes hvilke katte der burde bruges i avl: Profilen. Det blev sagt i flæng og der mentes forskelligt.
Som det måske kan fornemmes var jeg selv lidt forfærdet over dette fokuspunkt.
For jeg fornemmede at man lissom prøvede at trykke næsen andre steder hen, end hvad kattens individuelle næse-genetik lagde op til… Der blev jo ikke bare følt, der blev trykket! Var det for at se om deres næsebor kunne holde næsen åben? Det tror jeg ikke. Jeg spurgte da også med det samme, direkte i situationen, opdrætterne hvorfor? Jeg vidste ikke rigtigt, hvad jeg skulle gøre.
Jeg valgte blot at ikke bruges samme fokus når jeg valgte mine katte, både som kælekatskøber og stadig nu som opdrætter. Jeg købte ikke kat hos de opdrættere, fordi jeg ikke ville støtte op om denne fascination.
De samme de samme mennesker er stadig i katteverdenen. Og stadig er stemningen intens omkring pande/profil i dag, og i det ser ud til at ske i de samme vendinger på skrift idag, og i den samme ansigtsmimik på udstillinger.
Jeg vil rigtig gerne høre hvordan I andre racers opdrættere ser på bidkraft… (Ordet har jeg opfundet specielt til denne tråd).
Jeg vil selv helst vælge katte, som har et korrekt rostrum og overmund mens den helt rigtige kæbe ikke er kommet ud af mine katte endnu. Jeg ved præcist hvad jeg går efter i type og en panthera atrox ville være fint for min skyld, f.eks.
Det jeg mener med bidkraft er altså forholdet mellem overmund og undermund og musklerne som bruges til at skabe godt bid.
Hvordan tænker I andre på bidkraft hos jeres egne katte?