Sidder inde i stuen, mens kattene er i haven. Pludselig er fanden løs udenfor, og jeg ved næsten på forhånd, at det, jeg frygtede, er sket.
To solsorte går fuldstændig amok derude. Hold nu lige op, de skælder ud! 
Og ganske rigtigt - Asani er i gang med at stalke en lille unge tværs over græsplænen. Han får ikke fat i den, men så overtager Chili, og det ender med, hun får den jaget helt ind under skuret. Hvor det så ser ud, som om den hoppede under bræddevæggen og om på naboens side.
Så der var jeg inde, og der kunne vi ikke se den. Naboen havde også hørt spektaklet, men det stoppede, mens vi ledte efter fuglen. Så enten har forældrene bare opgivet den, da den var ude af syne, eller også er den på en eller anden måde kommet ud igen og er blevet genforenet med dem. Hvis den var - eller er - i skuret, siger den absolut ingenting, men det er jo sikkert også en udmærket strategi i de fleste tilfælde.
Ih, hvor er det bare træls. Jeg var lige på vej til at række ned for at samle den op, da den hoppede under skurvæggen. Og nu finder jeg givetvis aldrig ud af, hvad der er sket med den 
Heldigvis er reden tom nu, så det er ser ud til, at de andre er sluppet væk.
Og Smillas outfit var ‘skævt’ og helt rigtigt til hende. Ørerne var bestilt hjem fra USA og speciallavet til at matche kjolen. 
Jeg har altid haft en voldsom svaghed for fine kjoler blandet med store støvler. Det ser så fedt ud. Og så glæder det mig sådan, at man endelig er nået til en mere afslappet og fri tilgang, til hvad man kan have på når man bliver konfirmeret. Da mine klassekamerater blev det, måtte min ene veninde ikke have pink bluse og pink strømper på, til det fine hvide blondte todelte sæt, som gik i arv i hendes familie. Hun kunne få lov til meget sart lyserød, og det var jo nærmest vildt for den gang.
