Mange katte og depression

http://www.kattegalleri.dk/html/for_mes … G_ID=39552

Fornemmer vi skal holde lidt øje med hende (positivt ment). Jeg har fulgt hende gennem nogle tråde på det sidste. Jeg tror hun har ret så mange katte i huset - og kan se, at hun igen har fået killinger. Jeg tror, det kan ende helt galt der.

Hun har en depression og efter tråden den anden dag at dømme, så er huset i et stort rod. En veninde forsøger at hjælpe hende med at få styr på det.

Er der andre, som har gået med nogle af de samme tanker som mig?

Jeg tænkte selv lidt på det den anden dag, da der var den tråd med oprydningen.

Men jeg er lidt i vildrede, for er det ikke hende der bor sammen med en kæreste, nabo til svigerforældrene der ville drukne katte, og hun måtte ikke hjælpe dem for kæresten?

Jeg tror jeg prøver at tage lidt PB-kontakt, for hun bor jo her i det Sønderjydske.

Så må vi se på om der er noget vi kan hjælpe hende med.

Det er muligt, at det er hende. Så i hvertfald bliver det noget af en udfordring, hvis hun bare bliver ved med at tage kattene til sig.

Jeg har fulgt hende nøje - Forresten bad hun om hjælp til p-piller til kattene.

Jo det er nok en god ide, hvis der var nogen som kunne tilbyde hende lidt hjælp.

Kan så tale udfra egen erfaring, at jeg også fik skrabet for mange dyr til mig da jeg havde det allerværst. Om jeg gjorde det af ensomhed (går mange timer alene) eller trøst skal jeg ikke helt kunne sige.
Jeg gjorde det i god tro/mening, og alligevel blev det for meget at overskue. Så jeg solgte kaninerne, den ene hund kom retur til sin tidligere ejer og jeg går stadig og overvejer om jeg også skal finde nye hjem til 2 af kattene, men har bare mere svært ved den beslutning.

Jeg ved at jeg går en rigtig svær tid i møde, nu hvor jeg snart bliver sendt ud i arbejdsprøvning eller hvad kommunen finder ud af vil være bedst for mig. Og at jeg nok kommer til at kæmpe lidt for ikke at øverste etage ikke bryder helt sammen igen.
Og det skal så også lige siges, at efter jeg fik Hector hjem, har min mand og jeg lavet en aftale om at jeg ikke bare går ud og skaffer et nyt dyr uden at vi er enige om det, for jeg har stadig mine dårlige perioder hvor jeg får lyst til at få en ny lille hund/kat/kanin/?

Så ja jeg tror det ville være en god ide, hvis hun kunne få lidt hjælp/en at snakke med. Jeg har bare ikke lyst til at påtage mig den opgave, da jeg stadig kan have svært ved at overskue mit eget liv en gang imellem.

Karina - vil du ikke love, at du hænger på herinde, så vi kan støtte dig. Du ved - dengang med Hector, sagde jeg flere gange, at jeg synes, at han skulle til Dorte med alle nussemisserne. Du og jeg har haft ret meget kontakt i flere uger nu. Jeg vil meget gerne støtte dig, det jeg kan her over nettet. Det ville være meget synd for Hector, hvis han skal flyttes nok engang. Jeg er sikker på, at flere herinde vil støtte dig. Det er meget vigtigt, at du ikke bare forsvinder i et mørkt hul og gør uovervejede ting. Du er en rigtig dejlig kvinde, som jeg er kommet til at holde meget af gennem vores skriverier, det skal du vide [oregonian_bear9.gif]

Du skrev i en anden tråd, at jeg havde været en “bremseklods” for dig. Det vil jeg gerne være igen, hvor jeg kan være det på en positiv måde -høhø

Jo jeg skal skam nok hænge på herinde, og tager glad imod den støtte jeg kan få.
[bighappy]

Og med hensyn til kattene, så er det kun overvejelser jeg gør mig, for jeg kan jo ikke på forhånd vide hvordan det kommer til at gå. Og i det store og hele passer de jo sig selv, og om man skal fjerne 3 eller 10 klumper fra kasserne om dagen går da vist ud på ét gg

Og jeg er faktisk blevet utrolig rørt over det du skriver, og kan kun sige at jeg har det på samme måde med hensyn til dig -blomst

Karina… Puha, det du der skriver, går lige i maven på mig, avs…

Jeg har selv været igennem det… Jeg tog også nogen katte til mig, jeg slet ikke havde td ej heller plads til, men de stakkels katte havde det ikke godt, så da jeg blev spurgt om jeg vil have dem, sagde jeg ja…

Jeg har lige været igennem hele møllen med det offenlige, efter jeg blev kørt ned på mit arbejde… jeg har gået sygmeldt i 2 år nu… haft det rigtigt skidt, gået med smerter, bliver hurtigt træt, og mest af alt haft det rigtig skidt psykisk…

min arbejdsprøvning, var svær a komme igennem, for jeg kunne ikke overskue det her hjemme…

men nu er det slut for mit vedkommen, jeg fik min pension for 14 dage siden… jubbiie jeg har fred nu…

jeg har læst dine indlæg… jeg mener vi har skrevet sammen på et andet forum… jeg har selv en søn, hvor det har været en lang og sej kæmå…

til sidst vil jeg lige skrive, bliv du her, jeg vil også gerne støtte dig…

TAK kære Karina. Som du skriver Hanne, så er det meget vigtigt at man/vi NETOP hænger på, når vi evt. begynder at have det dårligt. At erkende at det ikke lige går så godt, for så kan vi støtte hinanden.

Der er mange som så gerne vil frelse alle nødstedte katte eller som bare har mange dyr i det hele taget. Nogle af disse mennesker har ikke kunnet sige fra og stoppe i tide. Der er set mange eksempler på det. Og i nogle af tilfældene går det grueligt galt med dyrene, når de mennesker der elsker dem får det dårligt eller får formeget om ørene af den ene eller anden årsag. Når vi tager dyrene til os, har vi i særdeleshed et ansvar for selv at have det så godt som muligt, så vi kan drage den omsorg for dem, de skal have.

Som du skriver Karina, så betyder det ikke så meget om man skal fjerne et par klumper mere om dagen, eller om man skal hælde lidt mere foder i skålene osv. Jeg tror vi alle kan synes, at det kan være rigeligt med kattene i perioder. Det må bare ikke blive til noget længerevarende, for så kan det altså gå grueligt galt.

Lad os være åbne herinde, så vi kan være der for hinanden. Vi er flere der gerne lægger øre til og er der med et ekstra kram eller et lille spark bagi, hvis det er tiltrængt. Det vigtigste er, at vi erkender, når vi har brug for hinanden og også tør tage imod en udstrakt hånd.

Jeg har selv fulgt hende nøje på sidlinien!!!

Der er også kommet en herind jeg er meget overrasket over er her og jeg er meget utryg ved den person… æv :frowning:

Hej Hanne, er glad for at du nu kan få lidt ro til dig selv og din familie. For det er ting som kommer før ens evne til at kunne deltage på arbejdsmarkedet.

Jeg føler det bare lidt som et nederlag (at der er noget galt med mit hoved), for jeg har altid været stærk og kunnet klare mig selv og min familie i enhver henseende, og selv nu hvor jeg føler en nogenlunde stabil bedring, så er der stadig ting jeg har svært ved.
Og det er svært at erkende at jeg nok aldrig helt bliver den samme sjove Karina, som jeg var før alt dette skete. Og den “manglende person” savner jeg og det har jeg også snakket med min læge om, så vi er sammen ved at finde ud af om jeg skal have en henvisning til en psykiater.

Puha, sidder lige og hyler lidt ind imellem (det er takken for at være hudløs ærlig). Så det tager lige lidt tid at skrive det færdigt.

Men i bund og grund tror jeg at grunden til at jeg skrabede en masse dyr til mig, var fordi jeg så undgik at skulle tænke på mig selv for jeg havde/har nok i at dække alle de andres behov.

Men hvorfor skulle det lige ramme mig så hårdt, mine brødre kom rimelig nemt ud af deres depressioner. Og jo det kender jeg egentlig godt svaret på, for jeg har altid været den mest følsomme af os.

Jeg har heldigvis en mand som er guld værd, og vi har trods min sygdom et godt og stærkt forhold, og jeg havde nok ikke klaret mig igennem uden ham.

Morkia… det du der skriver gør dig til en stærk kvinde i min verden…

ups, det lyder ikke rart

Nej jeg er rigtig træt af det…

Jeg er ikke typen der dømmer folk eller skal gøre mig bedre på andres bekostning, men jeg er oprigtigt bekymret :frowning:

Karina, jeg tror du har fat i noget meget rigtigt i det med at “skrabe dyr til sig” - ikke at det gælder for alle, der gør det, men jeg tror det gør i mange tilfælde. Det samme med de mennesker, som altid er “dørmåtte”/den andre overdænger med sine problemer - og som altid tager sig af andre mennesker. For så ER man da noget og “bedre” end dem, der har det så skidt. Og måske er man faktisk selv den, som trænger allermest til hjælp, men som ikke kan bede om den, fordi man altid selv har været den “stærke”.

Ja det kan du have ret i May-Britt.

Og Annette, der er et gammelt ordsprog der hedder at du skal holde dine venner tæt, og dine fjender endnu tættere… (tror det er nogenlunde sådan)
Ikke at jeg tror i er fjender, men med din bekymring, tænkte jeg at det kunne være et passende ordsprog [bigloony]

Vedkommende, I linker til på KG, oprettede et indlæg igår, om hendes forlovede versus hendes x-kæreste, og at hun ville flytte til Sjælland, så ja det hele virker lidt rodet, og kan gå helt galt, når der også er depression indblandet -ked

Jeg kender ikke personen personligt og har kun set vedkommendes tråde på Kattegalleri.

Tro endelig ikke jeg er ved at skabe åben krig GG Jeg er bare bekymret for vedkommendes intentioner og katte.

Det tror jeg skam heller ikke du kunne finde på, altså at skabe krig GG

Forstår dig godt, Annette -thumbs