Mangler viden om CRX og hvad de egentlig er for nogen :)

Hvad så med opdrættere som finder deres søde katte som har født et par kuld, et nyt hjem for nu skal der altså være plads til andre katte i avl. Er det bare helt ok eller hvad? For det sker da hele tiden men brokker du dig over det?

Altså jeg vidste jo heller INGENTING om CRX da jeg sagde ja til at ta’ imod Adelie. Jeg syntes hun var sød, og dyrlægen mente det var en kat for os. Vi mødte så katten, henne ved dyrlægen sammen med den tidligere ejer, og hun var skøn og sprang rundt på alle de øverste hylder i venteværelset L Så jeg vidste vi ville få en aktiv lille klatreabe.

Men udover hendes pludselig udbrud af kærlighed her den anden aften vil jeg altså langfra kalde hende for særlig selskabelig. Hun ligger tit et sted i huset hvor der slet ikke er andre, i soveværelset om dagen f. eks.

Som nævnt er det dog ved at ændre sig. Hun har forelsket sig i et hjørne af vores sofa hvor hun ligger meget og sover nu, men det er altså noget ret nyt.

Så hvis jeg havde læst om racen at de var velcro-katte, så ville jeg føle mig skuffet over hendes opførsel. (men nu har jeg jo i forvejen verdens eneste uselskabelige aby L) Man skal ikke tro ubetinget på racebeskrivelser. Der vil altid være katte der af den ene eller anden grund er “modsatte” :slight_smile:

Om man skal skaffe sig af med en type katte for at anskaffe sig nogle andre… jamen hvis jeg havde fået en perser f. eks… (lad os nu antage at folk var skøre nok til at gi’ en kat i gave, bare for eksemplets skyld) så ville jeg altså nok prøve om jeg ku’ få den byttet. Til noget med mindre pels og mere ansigt :wink:
Jeg gider f. eks. ikke en kat der skal børstes og friseres dagligt. Andre kan ikke holde siamesere ud fordi de helst skal ha’ næsen med i alting.

Og indimellem falder man for en kat pga udseendet og finder først bagefter ud af at temperamentet slet ikke passer (ja, man skal undersøge det, men kærlighed gør blind, både mht mennesker og dyr :wink: og ting man ikke VIL se, dem ser man heller ikke. Om det så drejer sig om temperamentet på en kat eller det at drømmefyren godt nok har slået sine to tidligere kærester ihjel… han var sikkert bare misforstået )

Dejligt at høre at Delle lader til at tø op overfor jer!

Det er faktisk sjovt, for da jeg dengang sad og skulle vælge race syntes jeg at cornish rex var den grimmeste race, men jeg faldt for dens beskrivelse i kattebogen (som dog slet ikke var særlig præcis kan jeg siden se) og især ved besøget hos opdrætteren som måske ikke helt “advarede” mig nok. At jeg i dag synes at det er den smukkeste race er da kun fordi jeg havde dem i så mange år. Det var mine første katte og jeg var 100% sikker på at det var det helt rigtige. Jeg ville have nogle dejlige sociale og kælne katte, som gerne ville være tæt. Jeg var vokset op med udekatte som kun kom ind for at spise og det ville jeg bare slet ikke have.

I dag har jeg så to vidunderlige katte som OGSÅ er sociale, kælne og som gerne vil være tæt, men i en helt anden målestok og det er bare den helt rette valg for mig. Selv om jeg lige skal lære at se skønheden i en så anden race…det er nu ikke svært :love2:

Nej, det er ikke OK; det er opdrættere, der har for travlt med at avle killinger.

Men mange omplaceringer er nu ikke af hensyn til opdrætteren (tværtimod), men fordi at katten ikke længere kan fungere i flokken som kastrat. Mange opdrættere ved da heldigvis godt kvaliteten af at have kastrater i hjemmet, men det er ikke ensbetydende med, at det altid kan lade sig gøre sammen med de fertile.

Jeg synes det er akkurat lige så knald at sælge sine katte, fordi man ikke har ‘tid til dem’ når man får børn.

Noget ‘klister’ kunne jo f.eks. afhjælpes med nogle rigtig gode liggesteder, gerne nullerputtesenge i solstråler, på radiatorer, eller med en varmepude i. Løstliggende tæpper at kravle ind under. Mulighed for frit at hoppe op på reoler/skabe med nullerputtesenge. Og så giver det helt sikkert noget luft i den anden ende at sørge for at aktivere kattene, både ved fodring, leg og træning. Det tager ikke tid, det giver tid - og ro.

Synes så det er et svært underligt scenarie, at nogen skulle give een en kat, man ikke selv ville have anskaffet sig :stuck_out_tongue:

Men det kunne godt lyde som om, at Adelie har fået bedre mulighed for at udvise sin selskabelighed, nu hvor Ann lige nævnte det med, at der jo var blevet plads for en anden kat.

Ey, der kom Deena igen, og skulle lige sidde lidt på skødet - og får en maaasse straf :hjerte:

[QUOTE=pivnu;676880]
Synes så det er et svært underligt scenarie, at nogen skulle give een en kat, man ikke selv ville have anskaffet sig :p[/QUOTE]

Ja, men nu var det jo for eksemplets skyld.

Og faktisk har vi jo også fået Delle.
Og det er sådmænd ikke fordi jeg “aldrig” ville ha’ anskaffet mig en Cornish Rex, jeg må indrømme at jeg aldrig havde overvejet racen, hverken i positiv eller negativ retning. De er trods alt ret sjældne så jeg ved dårlig nok om jeg har set nogen “live” før Delle.

Men det jeg skyndte mig at læse om racen bekræftede mig i at den nok skulle kunne gå sammen med siatalere sådan temperamentsmæssigt. At det så både og har holdt stik er en anden ting. Men der har også været mange forskellige omvæltninger med to afgående og tre nye katte i flokken. Det siger egentlig en masse om Phumbas psyke at hun ikke er blevet fuldkommen rundforvirret af det. Hun ta’r det hele i ophøjet majestætisk ro :hjerte:

Nu, hvor der er ved at være ro på (så meget som der nu er med siameserkillinger i huset…) kan det sagtens tænkes at Delle har fået tid og plads til at finde sin egen rolle i huset. Og hun er i al fald KÆR og vil meget gerne nusses! Så spinder hun har jeg opdaget. Det tog et stykke tid for jeg blev klar over at hun faktisk spandt, siamisser spinder MEGET højt, det gør hun ikke - men hun spinder!

En helt anden ting er at det helt sikkert også har hjulpet på hendes generelle humør nu hvor hun er blevet steriliseret. Ingen der puter grimme piller i en og ikke flere hormonsvingninger :slight_smile: