Måske gravid

Hej . Nogle kan måske huske mig fra kattegalleri. Jeg er en pige på 17.
Idag har jeg afleveret en urinprøve ved lægen fordi jeg har en lille anelse om at jeg er gravid.
Får svar halv et.
Der er bare det at, min kæreste ikke vil have et barn endnu (han har allerede 2)
Men jeg vil ikke have noget imod at få en nu.
Min mor siger det er mit valg hvis den er positiv, men syntes det virker lidt svinsk overfor min kæreste hvis jeg siger at jeg vil have den. Ved ikke om jeg vil beholde den hvis jeg er gravid. Men ville blive skuffet hvis den er negativ.
Ved ikke hvor jeg vil hen med det her, men har vist bare brug for at få det ud.

Hvis du bliver skuffet over den, hvis den er negativ - er det vel fordi du gerne vil have en lille. -forelsket

Og må ærligt sige, at din kæreste ikke vil have flere børn nu, skulle han nok have tænkt på noget før -uh

Beslutning er helt op til dig, men lad os høre hvad testen siger -kramer

Kan kun nikke enig her -sorry

Men håber også vi hører mere, og så må du i tænkeboksen -jegkrydser -jegkrydser

Ja det jo det . Men puha det er en stor beslutning .

Den var negativ . Og nu tuder jeg .

Kære søde du. -love

Græd ikke -love din tid med børne skal nok komme, og helt ærligt du har tid til at vente -sorry

Tag dette råd fra en der fik tidlige børn, og selvfølgelig ikke ville undvære dem for alt i verden, men hold da op hvor har det ind imellem været svært -love -love -love

Kære søde du. -love

Græd ikke -love din tid med børne skal nok komme, og helt ærligt du har tid til at vente -sorry

Tag dette råd fra en der fik tidlige børn, og selvfølgelig ikke ville undvære dem for alt i verden, men hold da op hvor har det ind imellem været svært -love -love -love[/quote:stnpzmag]

Ja det ved jeg.
Men Håbede lidt på at den var positiv . Men troede ikke jeg ville blive så ked af det hvis den var negativ .

Jeg tror, at når du får tørret øjnene og får sovet en nat eller to, så vil du være MEGET glad for, at prøven var negativ. Nyd endelig din frie ungdom i nogle år endnu. Jeg kan godt huske, da jeg var på din alder, der havde jeg også en periode, hvor jeg drømte om at få et lille barn. Jeg stoppede puder ind under blusen og spejlede mig. I dag er jeg glad for, at jeg først fik mit først barn, da jeg var 24 år.

Du får lige en trøstekrammer -HUG

Mange tak . Men syntes bare der er så lang tid til . :confused:

Mange tak . Men syntes bare der er så lang tid til . :/[/quote:l4tsec3g]

Tro mig jeg fik som 17 årig, og jeg har måttet kæmpe og kæmpe, jeg elsker min søn men han skulle ikke været kommet på det tidspunkt. -ked
Jeg ved det virker sådan på dig lige nu, at du gerne vil, men der er uhyggelig mange ting som man bedre kan magte når man er lidt ældre. Det er slet ikke sjovt at være så ung og så stå med så kæmpe stort et ansvar. -sorry

Mange tak . Men syntes bare der er så lang tid til . :/[/quote:3uxqyqjs]

Tro mig jeg fik som 17 årig, og jeg har måttet kæmpe og kæmpe, jeg elsker min søn men han skulle ikke været kommet på det tidspunkt. -ked
Jeg ved det virker sådan på dig lige nu, at du gerne vil, men der er uhyggelig mange ting som man bedre kan magte når man er lidt ældre. Det er slet ikke sjovt at være så ung og så stå med så kæmpe stort et ansvar. -sorry[/quote:3uxqyqjs]

Nej det ikke sikkert . Men føler mig klar. Og ville også være over 18 når jeg skulle føde hvis det var. Men det nok godt nok at den var negativ . Kan bare ikke se det lige nu .

Jeg har en datter, på snart 3 mdr. Jeg er 28 år - men puha det er hårdt - rigtigt hårdt.

Jeg er glad for at jeg ikke har fået børn før nu, selvom jeg har følt mig klar siden jeg fik min første mens -rulleøjne

Så hvis jeg var dig, ville jeg nyde livet… -forelsket

Tak alle sammen. Ja skal nok være glad for den er negativ - imorgen .
Tror bare jeg vil ‘‘sørge’’ lidt idag og så være glad imorgen :slight_smile:

Jeg er ked af det ikke gik som du ønskede. Jeg er dog enig med de andre. Jeg er selv snart 23 og jeg føler mig egentlig klar til at få et barn - min søster skal føde hendes første baby til september, så jeg er blevet en anelse skruk af at gå at købe babytøj til den lille. Men det er jo et kæmpe ansvar at få et barn. Mine forældre har gjort det super godt - vi har aldrig manglet noget. Jeg vil også gerne kunne give mit barn alt hvad det har brug for - ikke kun materielt, men også følelsesmæssigt. Jeg synes det er utrolig vigtigt at få en uddannelse, så jeg synes du skal koncentrere dig om det de næste par år. Derfor skal jeg tidligst være gravid om 4 år, når jeg er færdig med uni og har arbejdet som fuldmægtig 1 års tid. Det er planen i hvert fald. I samme åndedrag vil jeg dog sige at skulle der ske et uheld, så ville jeg nok få barnet, selv om det ville passe helt fantastisk dårligt - man må jo tage ansvar for sine handlinger.

Jeg kender efterhånden en del på min alder der har fået barn/er gravide og desværre er det alle sammen uheld. Min ene veninde (22) måtte stoppe sin uddannelse til sygeplejerske et stykke tid, da hun fik en baby i juni sidste år (hun får dog helt sikkert en uddannelse, da hun er meget motiveret og har en sød kæreste der hjælper meget med babyen), min anden veninde (23) er på bistand og har også en baby på omkring 1 år, kæresten er skredet da han havde fået de børn han skulle have, hun har absolut ingen penge og hun kan desværre ikke motivere sig selv til at komme igang med en uddannelse, som tingene er lige nu - jeg frygter for hendes fremtid, da det ikke ser ud til hun kommer nogen vegne. En tredje veninde (22) skal have en baby her til august, hun har arbejdet som vikar siden vi blev studenter i 2005 og da hun er doven får hun heller aldrig den uddannelse hun egentlig gerne vil have, slet ikke når hun nu også snart har et barn.

Jeg synes det er lidt trist, jeg håber at når jeg skal have et barn, så er det planlagt og ønsket.

Jeg kan kun være enige med de andre, tror du bliver glad for den er negativ. Når der lige er gået nogen dage. Jeg fik selv min den ældste dreng en måned før jeg blev 20 og den yngste fik jeg 2 år efter… I dag ville jeg ikke undvære dem for noget, men gud hvor ville jeg ønske jeg havde gjort tingene anderledes, I dag som (meget snart) 30årig er jeg først igang med at tage en hf, og skal til at gøre tingene rigtigt. Ville ønske jeg havde fået uddanelse job hus osv. Inden jeg fik børn, ikke bare for min egen skyld, men i høj grad også for mine børns skyld.
Så selvom du føler du er parat nu, så vent til du har alt det praktiske på plads og ikke mindst til din kæreste også har lyst til et barn det vil gøre livet lettere båbe for dig og barnet.

I har helt ret alle sammen . Men derfor er jeg stadig en smugle skuffet,

Og det skal du også have lov at være -kramer -kramer kan sagtens forstå dig -gruppekram

Og det skal du også have lov at være -kramer -kramer kan sagtens forstå dig -gruppekram[/quote:1yertrqs]

Enig her -forelsket

Mon petit ami.

Ja det tillader jeg mig at kalde dig, da du er petit i forhold til mig i alder.

Jeg havde skrevet et lang indlæg til dig, da du skrev at prøven var negativ - jeg besluttede at vente med at poste det til du havde grædt igennem.

Hvorvidt du er klar følelsesmæssigt, modenhedsmæssigt og økonomisk til at få et barn, er kun dig der kan afgøre. Hvorvidt I har det økonomiske fundament i orden, men du er 17 år, og din kæreste betaler bidrag til børn - det virker lidt stramt, men hvad ved jeg om jeres økonomi?

Det jeg ved noget om er børn!

Inden man vælger at sætte et lille uskyldig væsen i verden, skal man gøre op med sig selv om man er klar til at tilsidesætte egne ønsker og behov i mange år frem.

Er man villig til at sidde hjemme de aftener ens vennerne fester, er man gearet til at få ens søvnrytme spoleret, evner man at mobilisere et overskud når man har gået i tre timer med et skrigende barn, er man klart til at romantiske aftener og sex er noget man drømmer om og skændes over sker for sjældent.

Er man klar til at påtage sig det ansvar det er at stå med et lille væsen som er total afhængig af en? Er man klar til at stå med et lille væsen der kun kræver og kræver uden at give noget igen? Er man moden nok til kende sit eget menneske-, samfunds- og børnsyn? Er man klar til at føle sig utilstrækkelig, usikker og angst restens af ens liv? Er man det, så er man klar til at blive forældre – ikke et sekundt før!

Vel fylder ens barn en med glæde og ømhed, når det griber ud efter ens finger og sender en et smil,
men spædbørnstiden består af mere gråd, våde numser, mangel på søvn, manglende overskud til at være kærester end rosenrød idyl, med et velduftende sovende baby og en tjekket mor og far der strutter af overskud.

Det er det billede ble-reklamerne viser os, men det realistiske billede er nærmere at man ved middagstid kravler ud af den forvaskede joggingdragt, og er man rigtig heldig så når man lige et hurtig brusebad mellem to bleskift, en amning og en lur. Man er kronisk træt, med poser under øjnene og gusten hud til følge og mælk fiser ud af ens tunge ømme bryster. Håret ligner en høstak pga hormonforandringer og man tuder uden at vide hvorfor. Kæresten ja han ønskede måske slet ikke at blive far endnu så hans engagement ligger og roder sammen med alle sparkedragterne i vasketøjskurven. Turene med veninderne hvor man ”tjekkede” cafegæsterne ud over en caffe´latte er noget man har en svag erindring om at man gjorde engang. Det tjekkede nye modetøj kan man stadig gå i nu er det blot skjolder fra babygylp og brystmælk der udgør ens accessories. Sexet er nok noget af det sidste man føler sig og at dyrke det, ja det er man for træt til og hvis nu han “klarer det selv” så kan man lige nå en times søvn inden den lille vågner.

Så mit råd er nyd din ungdom, og din frihed nogle år endnu. Når først du bliver MOR, så er det det du primært MOR! Kæreste, elskerinde, veninde og fortrolig ja det må passes ind i barnets rytme og tro mig det er svært!

Mai - du har så evigt ret i mange af de punkter du nævner.

Dog vil jeg gerne tilføje, at når man har sine gode dage, med overskud og et roligt barn, så er det simpelthen lykken.

Ami - jeg er ked af det på dine vegne, men jeg vil sig som de andre.
NYD din ungdom. Den kan hurtigt forsvinde mellem fingrene på dig, og før du får set dig om, så mangler du det dine veninder havde i alt den tid du var mor.

Du skal nok få et barn - det er jeg slet ikke i tvivl om, og indtil da, kunne du måske få job som barnepige, hvor du kan nusse omkring små børn, samtidig med du tilegner dig erfaring med småbørn…

Mange varme hilsner herfra.