Medlemsaften på LIFE

Har fået følgende fra min klub - der er max 12 pladser og klubbens egne medlemmer prioriteres først. Men skulle det have interesse så prøv og skriv til Lizzie.

Dansk Silver Katteklub holder medlemsaften:
Bestyrelsen har arrangeret et medlemsmøde med Dyrlæge Jørgen Koch på Hospital for mindre husdyr på LIFE (tidligere KVL) på Landbohøjskolen på Bülowsvej, tirsdag den 27. oktober kl. 18.30 – 20.30.
Hospital for Mindre Husdyr,
Dyrlægevej 16
1870 Frederiksberg C.
Dyrlægevej er en sidevej til Bülowsvej og der er masser af parkeringspladser på området.
Dyrlæge Jørgen Koch vil fortælle om bl.a. hvad der rører sig af nyt indenfor katteundersøgelser, hjerteundersøgelser, HCM og PKD.

Bestyrelsen har en klubkat med som prøveklud – så man skal ikke tage sin kat med.
Arrangementet starter kl. 18.30 og slutter ca. 20.30, alt efter hvor gode vi er til at stille spørgsmål.
Alle er velkomne!
Tilmelding til kasserer Lizzie Berg på mail: [email protected]