Milak - han smelter altså mit hjerte!

Sidder lige og stanger hoved med Milak. Han elsker at køre sit hovede rundt i ansigtet på mig og en tur under min hage. Nøj hvor han fælder lige for tiden.

Når jeg nusser med Milak får jeg altid en helt speciel følelse af ømhed, glæde og taknemmelighed. Jeg fatter stadig ikke mit held, når det kommer til lige netop Milak.

Milak er vores alle sammens lille “efternøgler”, forstået på den måde at han kom pludselig og uventet.

Milak er den eneste af mine fire bamser, jeg ikke selv har valgt. Han var slet ikke planlagt til at skulle være her, nå ja ihvertfald ikke i mit hoved.

Milak er valgt af Marina til vores familie og jeg er så utrolig glad for, at hun sendte ham med Nanok.

Han er bare så smuk og dejlig.

Han har den sødeste lille spæde stemme, for det meste kommer der ingen lyd, selv om han ihærdigt åbner munden og så er han bare en rigtig mosselgøj der skal putte tæt hele tiden, enten hos os tobenede eller hos Nanok.

At se ham og Nanok putte med poterne slynget omkring hinandens hals, er et syn der får mit hjerte til at juble af fryd. For hvor har de to megen glæde af hinanden.

Milak stjal også Aslans hjerte fra første færd og de passer så godt sammen i temperament.

Jeg kan i dag slet ikke forstille mig et liv uden Milak. Selvfølgelig kan man ikke savne en kat man aldrig har haft/kendt, men alligevel syntes jeg der er en underlig fornemmelse at tænke på, at han slet ikke skulle have været her og kun er det takke være Marina.

Så Marina mon noget, når jeg var på besøg som jeg ikke var bevidst om, når det kom til Milak? Jeg tror jo ikke på tilfældigheder, men derimod at der er en dybere mening med alt her i livet, også når det kommer til de dyr der beriger vores liv. Jeg forstår slet ikke at Milak ikke var på tale, da jeg valgte Nanok, eller blot en af alle de gange jeg besøgte de to kuld killinger. Kan jo slet ikke forstille mig at vi var foruden den lille lækre bamsedreng.